Prøv avisen
Portræt

Bombemanden, der undlod at sprænge sit bælte

26-årige Saleh Abdeslam dyrkede tidligere en livsstil, der lå meget langt fra ekstremistisk islamisme. Han udviste ikke den store interesse for religion og var blandt andet sammen med en storebror med til at drive en bar. Foto: AFP/Scanpix

26-årige Salah Abdeslam var på mange måder en typisk ung mand, men han endte som den eneste overlevende terrorist efter Paris-angrebet

Det var meningen, at 26-årige Salah Abdeslam skulle lide samme skæbne som sin storebror og barndomsven under terrorangrebet i Paris den 13. november sidste år, som kostede 130 mennesker livet. Hans bror, Ibrahim Abdeslam, sprængte sig selv i luften på Boulevard Voltaire i centrum af Paris. Hans barndomsven, Abdelhamid Abaaoud, som menes at være hjernen bag Paris-angrebene, døde få dage efter terrorhandlingen under en politiaktion i Paris-forstaden Saint-Denis.

Planen var, at Salah Abdeslam ville sprænge sig selv i luften på Frankrigs nationalstadion, Stade de France, hvor tre andre ekstremister, som han havde kørt til stedet, detonerede deres sprængstofbælter.

Men han skiftede mening i sidste øjeblik, har han ifølge den franske statsanklager fortalt belgiske efterforskere. I stedet endte han med at blive den eneste overlevende terrorist fra massakren i Paris. Den sprængstofsfyldte selvmordsvest efterlod han i en bunke skrald, og den unge mand flygtede fra stedet. Det blev starten på en 127 dage lang menneskejagt, som kulminerede i fredags, da han blev pågrebet få hundrede meter fra sit barndomshjem i den belgiske hovedstad.

Gårsdagens angreb på lufthavnen og en metrostation i Bruxelles har ført til gisninger om, hvorvidt der er en sammenhæng med anholdelsen af Salah Abdeslam.

”Vi kan ikke sige, om det er tilfældet. Men jeg kan forestille mig, at angrebene var planlagt og er blevet accelereret på grund af arrestationen. Men det er en hypotese, og den anden hypotese er hævn. Men vi har ikke informationer nok i øjeblikket til at sige noget klart,” siger Dave Sinardet, professor i statskundskab ved Det Frie Universitet i Bruxelles.

Han peger på, at terrortruslen har hængt over Bruxelles siden angrebet på Paris – og at byen var i undtagelsestilstand, mens politiet jagtede de overlevende gerningsmænd fra Paris.

”Salah Abdeslam blev set som den store fare, den mest eftersøgte person og ondskabens ansigt. Og da han blev fanget, blev der jublet: ’Vi fik ham’. Det var, som om truslen var overstået. Men det var en bizar reaktion, for én anholdelse ødelægger ikke en hel organisation. Og vi kan nu se, at det var forhastet,” siger Dave Sinardet.

Salah Abdeslam er født i 1989. Han er den yngste i en søskendeflok på tre og voksede op i den indvandrerprægede Bruxelles-forstad Molenbeek med knap 100.000 indbyggere. Der var ikke meget, som indikerede, at han skulle ende med at blive terrorist. Folk fra bydelen har beskrevet ham som en typisk ung mand i jeans og sneakers, som brugte meget af sin tid på at gå i byen, spille Play Station, se fodbold og ryge pot, og han var ikke bleg for at omgås det modsatte køn.
 
Sammen med sin storebror, Ibrahim Abdeslam, drev han en bar, som også var et samlingsted for unge mænd, der solgte stoffer. Han dyrkede altså en livsstil, som umiddelbart ligger langt fra, hvad man typisk forbinder med ekstremistisk islamisme.

”Jeg kan ikke sige hvorfor, jeg kan ikke sige hvordan. Vi er en åben familie, der aldrig har haft problemer med loven. Mine brødre var normale,” sagde den ældste bror, Mohamed Abdeslam, under et pressemøde efter Paris-angrebene.

Salah Abdeslam udviste ikke den store interesse for religion, og han var et sjældent syn i forstadens moskéer. Han menes heller ikke at have været i Syrien.

Det har hans barndomsven til gengæld. I 2014 rejste Abdelhamid Abaaoud til Syrien og fik forbindelser til en gruppe, som er knyttet til Islamisk Stat. Selvom det ikke er klarlagt, hvordan Salah Abdeslam blev radikaliseret, menes Abdelhamid Abaaoud at have spillet en betydelig rolle.

Frankrig ønsker Salah Abdeslam udleveret fra Belgien, men via sin advokat har han nægtet at lade sig udlevere frivilligt.