Det begyndte som en fin aften for Sameer sidste år i oktober. Den otteårige yemenitiske dreng havde været til aftenbøn med sin bedstefar i deres landsby og var på vej hjem. Bang. Han nåede lige at opfatte suset af raketten, før han besvimede og først vågnede tre dage senere på sygehuset i Sanaa. Han var hårdt såret med granatsplinter i hovedet og armen og måtte gennem flere operationer. I dag er den ene arm stadig lam.
Sameer er et ud af 37 børn, der det seneste år er blevet dræbt eller såret hver måned i Yemen alene på grund af luftbombardementer, viser en analyse fra Red Barnet International, der bliver offentliggjort i dag.
Den viser, at mindst 226 børn blev dræbt og 217 såret af bomber, der var solgt af regeringer som Storbritannien, USA eller Frankrig til den saudiarabisk ledede koalition, skriver Red Barnet. 210 af børnene befandt sig i deres hjem, da det skete.
”Vi arbejder dag ind og dag ud på at hjælpe Yemens børn og voksne med at overleve midt i krigen. Det er en stor udfordring, når de stridende parter hele tiden overtræder de internationale konventioner. Luftbombardementerne er frygtelige. Det er grove, helt bevidste overgreb på børn, som bør stoppes,” siger Kristine Mærkedahl-Jensen, katastrofechef i Red Barnet Danmark.
Red Barnet opfordrer til, at udlandet stopper med at sælge våben til de stridende parter i Yemen, ikke mindst til Saudi-Arabien, der gennemfører de ødelæggende luftbombardementer. Men opfordringerne får kun vægt, hvis nogen lytter til dem. Foreløbig har Tyskland, Norge og Danmark indstillet deres salg til Saudi-Arabien.
”Vi kan kun råbe op og pege på lidelserne. Men det er tungere parter end os, der skal ændre krigens gang,” siger Kristine Mærkedahl-Jensen.
Foreløbig har krigen i Yemen varet i fire år, og den har haft enorme konsekvenser for den civile befolkning. Landet var i forvejen ludfattigt og præget af store skel mellem nord og syd, men både nøden og splittelsen er blevet endnu værre. FN betegner situationen som den værste humanitære krise i verden.
Organisationen vurderer, at omkring 24 millioner mennesker har brug for nødhjælp, først og fremmest mad. Det svarer til 80 procent af befolkningen. Mindst 60.000 mennesker er slået ihjel, og 40.000 er sårede. Hver syvende yemenit er flygtet til et andet sted i landet. Ud over de flere tusinder af børn, der er dræbt direkte på grund krigen, er omkring 85.000 børn under fem år døde af sult, viste en opgørelse fra Red Barnet sidste år.
Desværre tyder intet på, at nødhjælpsorganisationerne snart kan sende deres medarbejdere hjem, vurderer Maria-Louise Clausen, postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, med speciale i Yemen. Der blev indgået en våbenhvileaftale om Yemens vigtigste havneby i december sidste år i Sverige, men derfra og til fred i hele landet er der meget langt.
”Det er en enorm sårbar proces. Det bedste, man kan håbe, er, at man kan skabe lommer af fred rundt omkring, som gradvist kan stabilisere den øvrige del af landet. Men det er svært,” siger hun.
Som i Syrien er krigen i Yemen et kludetæppe af forskellige lande, oprørsgrupper og terrorbevægelser, der kæmper mod og med hinanden. Som udgangspunkt er det den shia-muslimske oprørsgruppe houthierne, der slås om magten i landet med landets internationalt anerkendte regering under præsident Abd Rabbo Hadi. Men da han er flygtet ud af landet og har begrænset indflydelse, er det i praksis en sunni-muslimsk koalition under ledelse af Saudi-Arabien, der er houthiernes modpart. Med den tilføjelse, at houthierne bliver støttet af Iran – Saudi-Arabiens ærkerival.
Derfor er det vanskeligt at se en løsning, der får Saudi-Arabien til at indstille krigen, mener Martin Hvidt, lektor ved center for mellemøststudier ved Syddansk Universitet, der har arbejdet med Saudi-Arabien i mange år.
”Det gælder det store spil om magten i regionen mellem Iran og Saudi-Arabien, men det gælder også de indenrigspolitiske, praktiske konsekvenser for det saudiarabiske styre, hvis houthierne og Iran bider sig fast i Yemen. Saudi-Arabien har 1,5-2 millioner shia-muslimske indbyggere i sine østlige provinser, og det er meget bekymret for, at de skal gøre oprør, hvis houthierne får magten i Yemen,” siger han.
Maria-Louise Clausen fra Diis peger på, at selv hvis de udenlandske interesser i Yemen forsvinder, vil konflikten være utrolig kompliceret.
”Det er for snævert at se på krigen som en konflikt mellem en lovlig stat og en ulovlig oprørsbevægelse. For det første er præsident Hadi meget langt fra at være en samlende figur. Han har ikke været i landet i fire år, og ingen har tillid til ham. For det andet er Yemen faldet fuldstændig fra hinanden, og der er brug for at inddrage mange forskellige aktører, hvis der skal skabes stabilitet,” siger hun.
Martin Hvidt henviser til, at Yemen stadig først og fremmest er en stammebaseret stat uden en stærk centralmagt:
”Det er blevet sagt, at det er som at lede en bisværm. Problemet er, at de har våben.”