Borgerkrigsstatuer falder på stribe i USA

Demonstrationerne over George Floyds død har sat gang i en gammel bevægelse mod sydstaternes borgerkrigsmonumenter. Mens protesterne mod politivold fortsætter, tages mindesmærker nu ned i rekordfart

Statuen af sydstatsmajoren John B. Castleman (1841-1918) blev i mandags fjernet fra sin sokkel i Louisville, hvor den havde stået i over 100 år. Castleman, der senere blev brigadegeneral i USA’s hær, gik ind for segregering. Statuen skal nu flyttes til Castlemans grav på en kirkegård i Kentuckys største by. – Foto: Pat McDonogh/The Courier Journal/USA Today Network/Sipa USA/Ritzau Scanpix.
Statuen af sydstatsmajoren John B. Castleman (1841-1918) blev i mandags fjernet fra sin sokkel i Louisville, hvor den havde stået i over 100 år. Castleman, der senere blev brigadegeneral i USA’s hær, gik ind for segregering. Statuen skal nu flyttes til Castlemans grav på en kirkegård i Kentuckys største by. – Foto: Pat McDonogh/The Courier Journal/USA Today Network/Sipa USA/Ritzau Scanpix.

I ly af mørkets frembrud sneg en gruppe demonstranter sig op på pladsen foran Tennessees regeringsbygning i den amerikanske delstats hovedby, Nashville. Det foregik den 30. maj under byens første demonstration mod George Floyds død. Politiet havde travlt med at inddæmme de voksende voldelige protester rundt omkring i byen, og med fælles skubben lykkedes det demonstranterne at vælte statuen af Edward Carmack ned fra sin piedestal. Statuen af avisredaktøren og sydstatspolitikeren, der i sin avis og i offentlige udtalelser tilbage i 1800-tallet støttede lynchning af afroamerikanere, faldt til jorden med et brag akkompagneret af jubel fra folkemængden.

Statuen var den første til at falde i delstaten, siden en bølge af demonstrationer mod sydstatsstatuer med rod i den amerikanske borgerkrig og slavetid senest rullede gennem landet i 2017. Dengang var modstanden mod fjernelsen af monumenterne stor. Primært fra republikanske politikere og den mere konservative del befolkningen, der fastholdt, at statuerne er del af den amerikanske historie, som landet bygger på, og lige så vel repræsenterer Sydens kamp for sine rettigheder som en tid, hvor sorte blev betragtet som hvide amerikaneres ejendel.

I Tennessee har debatten især handlet om busten af den måske mest kontroversielle sydstatsgeneral og senere medstifter af Ku Klux Klan, Nathan Bedford Forrest, der står til skue inden for i regeringsbygningen. Guvernøren har indtil nu afvist at få busten fjernet, men efter at Carmack-statuen blev væltet, har retorikken ændret sig i delstatsledelsen. I sidste uge sendte guvernørens kontor en hasteanmodning om fjernelse af Bedford Forrest-busten til høring i Senatet.

En beslutning, der giver genlyd i flere og flere sydstater, hvor statue efter statue nu tages ned med ofte bare timers varsel, og også navne på sydstatsgeneraler fjernes fra officielle bygninger og gader i delstater som Louisi-ana og Kentucky.

”De seneste ugers begivenheder har tydeligt vist, at det ikke er nok bare at forholde os til vores historie – vi må også tage hånd om historiens indvirkning på vores nutid,” siger Louisvilles borgmester Greg Fisher til lokalavisen Louisville Courier Journal efter sin beslutning om at fjerne statuen af sydstatsmajoren John B. Castleman fra en central plads i byen i mandags.

”Alt for mange mennesker lider i dag, fordi de forfatningssikrede løfter om retfærdighed og lighed ikke bliver indfriet af et samfund, som nedvurderer afroamerikanske liv,” siger han.

Andre politikere argumenterer også med, at de hellere tager skraldet fra borgere med bevaring af landets historie på hjerte end at risikere flere protester og mulige voldelige optøjer som følge af de igangværende enorme demonstrationer.

”Konføderale mindesmærker er blevet skydeskiver, fordi de er et kraftfuldt udtryk for den brutalitet, der ledte til Floyds mord,” vurderer Kirk Savage, kunsthistoriker ved University of Pittsburgh, over for den amerikanske radiostation NPR.

Demonstrationer over George Floyds død og en genfødsel af den amerikanske Black Lives Matter-bevægelse rykker i disse dage ved normer og retningslinjer i det amerikanske samfund i et historisk højt tempo og med overvældende bred effekt.

”Jeg mener, at fjernelsen er altafgørende for, at vi endelig kan bevæge os fremad i den rigtige retning,” lød reaktionen på guvernørens beslutning fra Nashville-borgeren Nike Anifowoshe til den lokale nyhedsstation FOX17 i sidste uge.

”De har ingen plads her og repræsenterer en racistisk hvid suverænitet. Vi behøver ikke at smide statuerne ud for altid, men at have konføderationsmonumenter som disse på offentlige pladser giver bare ikke nogen mening,” uddybede Nashville-præsten Kevin Riggs over for samme tv-station.

Klarest i amerikanernes erindring står nok den 130 år gamle rytterstatue af den øverstkommanderende for Sydstaternes tropper under borgerkrigen, Robert E. Lee, der blev omdrejningspunkt for en berygtet demonstration i Charlottesville, Virginia, i august 2017. En demonstrant blev dræbt, da en højrefløjsaktivist med overlæg kørte sin bil ind i moddemonstranter fra blandt andet Black Lives Matter-bevægelsen og satte dermed for alvor gang i de daværende monument-protester.

Til trods for demonstrationens drabelige udfald fik statuen dengang lov at blive, men i sidste uge besluttede Virginias guvernør, at den kontroversielle statue nu også skal fjernes hurtigst muligt.

Og ligesom demonstrationerne over George Floyds død spreder sig langt ud over USA’s grænser, ser statuenedrivninger nu også ud til at vinde opbakning i andre lande såsom Belgien og Storbritannien, hvor statuen af slavehandleren Edward Colston i søndags blev skubbet i havnen i Bristol af aktivister.

Den amerikanske kunsthistoriker Harriet Senie advarer imod faren ved at slette historien.

”Jeg tror, det er vigtigt, at vi står ved vores historie. Vi kan tage alle konføderale mindesmærker i landet ned, men det vil ikke sætte en stopper for racismen, hvis vi ikke kan lære af dem,” siger hun til NPR.