Borgerrettighedsveteran: Trump har skruet tiden tilbage for os sorte amerikanere

Præsidenten har øget afgrunden mellem sorte og hvide amerikanere, siger den sorte aktivist Hank Sanders fra Alabama. Trumps ageren vækker for ham mindelser om, hvordan det var at vokse op i de raceadskilte sydstater

Hver dag på vej til sit advokatkontor kører Hank Sanders over den buede stålbro i hjertet af Selma, Alabama, som Martin Luther King førte demonstranter over i 1965. Broen er stadig opkaldt efter sydstatsgeneralen Edmund Pettus, som efter den amerikanske borgerkrig blev delstatsleder for det racistiske broderskab Ku Klux Klan i Alabama. ”Syden har det med at stritte imod forandring,” siger Hank Sanders. –
Hver dag på vej til sit advokatkontor kører Hank Sanders over den buede stålbro i hjertet af Selma, Alabama, som Martin Luther King førte demonstranter over i 1965. Broen er stadig opkaldt efter sydstatsgeneralen Edmund Pettus, som efter den amerikanske borgerkrig blev delstatsleder for det racistiske broderskab Ku Klux Klan i Alabama. ”Syden har det med at stritte imod forandring,” siger Hank Sanders. – . Foto: Khadijah Isha.

Hank Sanders har brugt hele sit liv på at kæmpe for, at hans børn og børnebørn kunne vokse op i et USA, hvor sorte og hvide indbyggere bliver behandlet ens.

Som ung, sort jurastuderende marcherede Hank Sanders med Martin Luther King for at kræve stemmeret til sorte i sydstaterne. Senere blev han selv en indflydelsesrig sort advokat og delstatssenator fra Selma, Alabama, med kontor et stenkast fra den bro, som han sammen med King krydsede for at kræve borgerrettigheder til alle amerikanere.

”Det har altid føltes, som om tiden var på vores side. Som om vi gradvist bevægede os nærmere idéen om, at den amerikanske drøm gælder alle amerikanere,” siger han.

Men efter et år med Donald Trump i Det Hvide Hus er det, som om USA bevæger sig tilbage i tiden, mener den 75-årige borgerrettighedsveteran, der er foruroliget over, at sorte amerikanere nu må leve med, hvad han kalder åbenlyst racistiske udtalelser fra deres egen præsident.

”Race er stadig en magtfuld faktor her i USA, og idéen om, at hvide er overlegne, lever i bedste velgående. Det udnytter præsident Trump ved at lege del og hersk i stedet for at forene amerikanerne,” konstaterer han blandt andet med henvisning til præsidentens omstridte udtalelser, efter at en hvid nationalist havde kørt en kvindelig moddemonstrant ihjel under protester mod fjernelsen af sydstatsgeneralen Robert E. Lees statue i Charlottesville, hvor Trump i første omgang gav begge lejre skylden.

Hank Sanders er ellers ikke en mand, der er let at ryste.

Hans mor kaldte ham ”the rock” (klippen), et kælenavn, der hang ved, da Hank Sanders trods trusler på livet førte retssager, som banede vejen for, at hans sorte medborgere kunne stille op til skole- og kommunalbestyrelser og blive forretningsejere i Alabama. Men Trumps aftryk på USA bekymrer ham:

”Der er kommet mere vrede og mistro mellem sorte og hvide amerikanere. Det svækker os som nation.”

Præsidentens måde at agere på vækker ubehagelige minder om det raceadskilte sydstats-USA, Hank Sanders selv voksede op i. Her havde hvide politikere i mange år held med at opretholde et undertrykkende system ved at skabe frygt mellem befolkningsgrupper på baggrund af race. Hank Sanders kan huske, hvordan den frygt gennemsyrede alt, hvad han foretog sig som barn:

”Så snart jeg var gammel nok, forstod jeg, at hvide folk havde kontrollen, og at sortes liv blev forvaltet. Som barn lærte jeg at undvige hvide på fortovet, hver dag kørte jeg forbi de hvide børns skole, og jeg vidste, at Ku Klux Klan var en trussel for enhver ung, sort knægt som mig.”

Som 12-årig blev Hank Sanders mødt med latter, da han foran sin klasse erklærede, at han ville være advokat. Han havde læst om Thurgood Marshall, der senere blev USA’s første, sorte højesteretsdommer, i et blad, som hans mor havde taget med hjem fra sit rengøringsjob for at bruge som toiletpapir.

”Ingen af os børn havde nogensinde set en advokat, og da slet ikke en sort advokat. Dengang lå fremtiden for en sort, ung mand i bomuldsmarken,” fortæller han.

Hank Sanders er fuldt ud klar over, at der siden da er sket store samfundsmæssige fremskridt i USA. Og han er klar over, at præsident Trump ikke med et slag kan skrue tiden tilbage til dengang, hvid dominans var en realitet og ikke bare et valgslogan.

”Mine børn og børnebørn er vokset op med, at de har ret til at stemme, og med, at der findes sorte folkevalgte politikere og endda en sort præsident,” som han siger med henvisning til blandt andre Trumps forgænger Barack Obama.

Men valget af Trump viser, at USA mangler at tage et opgør med den hvide nationalisme, der strider mod landets eget ideal om frihed, lighed og retfærdighed for alle, mener Hank Sanders.

”Trump føler, at både han og hans hvide vælgere er overlegne. At de er de ’rigtige amerikanere’, som derfor bør få flere fordele. Den forestilling påvirker sorte amerikanere i alle livets aspekter, når den bliver omsat til politik,” siger Hank Sanders og peger på Trumps uforbeholdne støtte til det amerikanske politikorps på trods af utallige kontroversielle skyderier mod sorte borgere.

”Jeg er overbevist om, at hvis jeg i dag blev skudt af en hvid politibetjent, så ville det ikke få konsekvenser. Det gør ingen forskel, at jeg er universitetsuddannet og advokat og senator. Alene fordi jeg er sort, kan jeg ikke have tiltro til at blive retfærdigt behandlet,” siger Hank Sanders og sidder tavs et stykke tid.

Så bevæger tankerne sig tilbage til dengang, han og tusindvis af andre sluttede sig til Martin Luther Kings protestmarch:

”Der var så mange mennesker, at jeg ikke kunne se Dr. Kings ansigt, jeg kunne kun se konturerne af hans krop. Men jeg kan huske, hvor stærkt øjeblikket var. Jeg kan huske, da King begyndte at spørge: ’Hvor længe?’. Og vi svarede: ’Ikke længe!’. Jeg var overbevidst om, at det ikke ville vare længe, før alle i USA havde lige rettigheder. Jeg undervurderede totalt, hvor dybt amerikansk racisme stikker.”

50 år efter er det raceadskilte Alabama, som Hank Sanders voksede op i, officielt ophørt. Alligevel befinder han sig i en situation, hvor han igen fører retssager for at forsvare sorte borgeres basale rettigheder.

”Det Republikanske Partis forsøg på at indføre nye vælgeridentifikationslove og lukke kørekortskontorer i sorte områder begrænser sorte vælgeres adgang til at stemme,” forklarer han.

Hank Sanders er usikker på, hvor de amerikanske domstole står i kampen for lige rettigheder, nu hvor Trump har udnævnt den stærkt konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch og har haft succes med at besætte mange tomme sæder i forbundsdomstolene.

”Jeg havde aldrig troet, at jeg ville kæmpe for nogle af de samme rettigheder, som vi kæmpede for i 1960’erne. Jeg var naiv. Jeg troede, at racismen ville blive mindsket, når præsident Obama blev valgt, og folk så denne intelligente, kompetente, sorte mand i Det Hvide Hus. Men en sort mand som USA’s præsident – det var simpelthen mere, end hvad mange hvide amerikanere var klar til at acceptere,” siger han.

Modreaktionen var voldsom specielt i det sydlige USA, hvor hvide vælgere vendte Det Demokratiske Parti ryggen og i stor stil stemte på Donald Trump i 2016. Hank Sanders har dog på ingen måde mistet troen på, at det amerikanske samfund bevæger sig hen imod idealet om at blive et lige, frit og retfærdigt samfund for alle dets indbyggere.

”Når du som jeg har kæmpet så længe, bliver du nødt til at have en gevaldig tro på, at det nytter,” siger han.

Ligesom der kom en reaktion mod Obama, kommer der en reaktion mod Trump og den racisme, som valget af præsidenten har blotlagt i dagens USA, mener Hank Sanders. Han peger på, at Alabama i december valgte sin første demokratiske senator i 25 år takket være sorte vælgere, der mødte talstærkt op ved stemmeboksen.

Det er en afstemning, Hank Sanders ser som det første skridt i et sort oprør mod Trumps idé om, at hvid dominans vil ”make America great again”.

”På længere sigt går det ikke at ignorere sorte amerikaneres stemme i dagens USA,” mener Hank Sanders.

Ved lokal- og delstatsvalg i november 2017 vandt et rekordstort antal sorte kandidater landet over.

96 procent af de sorte vælgere i Alabama stemte på demokraten Doug Jones som deres senator og sikrede hans sejr over Roy Moore i december 2017.

51 procent af sorte amerikanere siger, at forholdet mellem sorte og hvide amerikanere er blevet værre, en stigning på 14 procents siden sidste år.