Kommer der et britisk parlamentsvalg?
Ja. Spørgsmålet er hvornår. Premierminister Boris Johnson vil have det hurtigst muligt, hvilket vil sige den 15. oktober, og han har i farverigt sprog kaldt Labour-leder Jeremy Corbyn for en kylling, fordi han og det store oppo-sitionsparti sent i onsdags nægtede at stemme for et nyvalg. I trods holdt en of-fensiv Boris Johnson i går en tale, hvor han reelt skød valgkampen i gang.
Men hvorfor kan premierministeren ikke bare udskrive et valg?
Fordi der i 2011 ved lov blev indført faste femårige valgperioder, så valg i utide ikke kan bruges som et politisk redskab, med mindre to tredjedele af parlamentet stemmer for. Dermed er Boris Johnson fanget i en politisk spændetrøje. Reelt betyder det, at han på papiret har magten, men sidder magtesløs i embedsboligen Downing Street 10.
Jeremy Corbyn har længe forlangt et valg, så hvorfor tøver han nu?
Han tøver, fordi det er premierministeren, der fastsætter datoen, når parlamentet har stemt for at udskrive valg. Oppositionen vil undgå at blive fanget i, hvad tidligere premierminister Tony Blair kalder ”en elefantfælde”. Fælden er, at hvis valgdatoen ligger efter den 31. oktober, som er den aktuelle skæringsdato for Brexit, så vil briterne automatisk forlade EU uden en formel skilsmisseaftale, mens parlamentet er opløst på grund af valgkamp.
Bliver den bekymring ikke overflødig, når parlamentet på mandag efter alt at dømme ved lov pålægger regeringen at bede om en udsættelse med tre måneder, hvis der ikke er en aftale om Brexit?
Selv det er der tvivl om. Lovforslaget ventes vedtaget i Overhuset i dag og skal så igennem den sidste afstemning i Underhuset på mandag. Jeremy Corbyn skulle derefter være klar til at støtte et valg. Men Labours Brexit-ordfører Keir Starmer vil være på den sikre side og ønsker ikke et valg før efter den 31. oktober. Boris Johnson har vist, at han er villig til at bruge alle kneb, og Keir Starmer vil ikke løbe nogen risiko. Regeringen genfremsætter forslaget om valg igen på mandag. Men opnår det heller ikke flertal der, må Johnson vente fem uger, hvor parlamentet efter regeringens eget ønske er suspenderet. Dermed bliver regeringens træk med at sende parlamentet hjem pludselig til et benspænd for den selv.
Hvor sikkert sidder Boris Johnson?
Han startede efter sin tiltrædelse for seks uger siden med at styre De Konservative med jernnæve, godt hjulpet af sin særlige rådgiver Dominic Cummings. Men da han i tirsdags brutalt smed 21 moderate konservative parlamentarikere ud af partiet for at gå imod regeringen, blev det for meget for mange. I avisen Daily Mail bliver metoden kaldt ”stalinistisk”, og over 100 parlamentsmedlemmer kræver, at de 21 bliver taget til nåde igen – et krav, der også støttes af finans- minister Sajid Javid.
Kan situationen overhovedet blive værre for Boris Johnson?
Det blev den i går, da selv hans egen bror, Jo Johnson, havde fået nok af tonen og behandlingen af parlamentsmedlemmerne. Han smækkede med døren ved at sige, at nationens interesser kommer før familien. Ikke alene sagde han op som universitetsminister, han træder også tilbage som konservativt medlem af parlamentet.
Hvorfor er Boris Johnson så forhippet på et valg?
Først og fremmest fordi han nu har en handlings-lammet mindretalsregering. Ifølge valgeksperter er der 50 procents chance for, at De Konservative kan få absolut flertal, selvom stemmeandelen står til at falde. De Konservative vil potentielt nyde godt af, at særligt Labour og De Liberale Demokrater står til at blive næsten lige store – og deres interne kamp vil gavne konservative kandidater i det britiske valgsystem med valg i enkeltmands-kredse. Truslen mod De Konservative kommer fra Nigel Farage og Brexit Partiet.