Prøv avisen
Brexit-analyse

Boris Johnson har købt sig tid, men ikke manøvrerum

Boris Johnsons ønske om et hurtigt valg er afvist i parlamentet. Flertallet vil først have et valg, når det er klart, at der foreligger en ny aftale med EU – eller når datoen for Brexit er udskudt fra den 31. oktober til den 31. januar. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Et nyvalg er noget nær eneste mulighed for at rokke ved den fastlåste politiske situation i Storbritannien

Dag ét efter Brexit vil den britiske finansminister, Sajid Javid, genindføre toldfri handel, når briter rejser mellem Storbritannien og EU-landene. Det betyder eksempelvis, at der barberes omkring 20 kroner af en flaske vin, når den købes toldfri. Det synes måske ikke af meget, men meldingen er med til at understrege, at Boris Johnsons konservative mindretalsregering er i fuld gang med at sælge budskabet om, hvordan briterne vil nyde godt af at forlade EU.

Selvom Boris Johnson fortsat insisterer på, at målet er en aftale om Brexit med EU – og at han kan få den på EU-topmødet den 17. oktober – så er det i stigende grad et udsagn, der lyder hult.

Da arbejds- og pensionsminister Amber Rudd i søndags med et veltilrettelagt exit forlod ikke alene regeringen, men også De Konservative, gjorde hun det blandt andet med henvisning til, at der trods de mange ord ikke er noget, der tyder på, at der er substans i forhandlingerne med EU om en revideret skilsmisseaftale. Fra Bruxelles meldes der da også om, at man stadig venter på noget konkret og ikke mindst realistisk fra briterne.

Den følelse bliver understreget af, at den britiske chefforhandler, David Frost, reelt kun har fire personer at støtte sig til. Tidligere var der et hold på over 50 personer, der koordinerede de britiske forhandlinger. Selv Brexit-kontoret i premierministerens embedsbolig Downing Street 10 er ifølge britiske medier blevet sløjfet og lavet om til et møderum.

Boris Johnson kræver først og fremmest den såkaldte bagstopper om grænsen mellem Irland og Nordirland fjernet, fordi han ikke vil acceptere, at bagstopperaftalen reelt holder Nordirland og resten af Storbritannien fast i toldunionen og delvist det indre marked, indtil briterne og EU indgår en ny frihandels-aftale efter Brexit.

Da han i mandags besøgte den irske premierminister, Leo Varadkar, i Dublin, var budskabet fra Boris Johnson igen: ”Vi vil have en aftale.” Men uden at sige hvad den skal indeholde. Og Leo Varadkar slog omvendt fast, at irerne og EU ikke vil opgive de juridisk bindende aftaler i bagstopperaftalen på baggrund af det, han kaldte ”løfter”.

Natten til i går blev det britiske parlament suspenderet og sendt hjem i fem uger til den 14. oktober. På sin vis giver det regeringen arbejdsro. I princippet kan Boris Johnson hive den hvide kanin op af Brexit-hatten i form af en aftale – som ligger inden for rammen af den aftale, som hans forgænger, Theresa May, indgik med EU – som giver de nødvendige garantier omkring grænsen mellem Irland og Nordirland. Men som beskrevet har premierministeren og hans forhandlere endnu ikke præsenteret noget nyt for EU.

Siden Boris Johnson tog over som premierminister for syv uger siden, har strategien entydigt peget i retning af, at regeringen nu går efter en hård Brexit, hvor briterne forlader EU uden nogen overgangsperiode eller aftale. Noget, som slet ikke var på tale op til folkeafstemningen i 2016. Her talte det meste af Brexit-fløjen om at forlade EU med en aftale.

Tonen fra regeringen handler i høj grad om ”folket mod parlamentet” – at opfylde folkets ønske om Brexit. Men selv her tre år efter er folket fortsat lige splittede i meningsmålingerne. Som statskundskabsprofessor John Curtice fra Strathclyde Universitet i Glasgow har påpeget, er billedet mere broget, så snart meningsmålingerne stiller mere komplicerede spørgsmål end blot ja eller nej til en hård Brexit.

Boris Johnsons ønske om et hurtigt valg er afvist i parlamentet. Flertallet vil først have et valg, når det er klart, at der foreligger en ny aftale med EU – eller når datoen for Brexit er udskudt fra den 31. oktober til den 31. januar.

De britiske regler kræver mindst 25 dage fra et valg udskrives, til det holdes. Da premierministeren nu har suspenderet parlamentet i fem uger, kan et nyvalg tidligst finde sted først i november, og indtil da er britisk politik fortsat lammet af den Brexit-hårdknude, der nu har varet i over tre år.

Bliv klogere på Brexit- begreberne på