Boris Johnson sætter kurs mod en hård Brexit

Ny britisk premierminister har gjort bagstopperløsning om grænsen mellem Nordirland og Irland til et kardinalspørgsmål for overhovedet at tale med EU

Boris Johnson sætter kurs mod en hård Brexit
Foto: Rui Vieira / AFP / Ritzau Scanpix.

Efter Boris Johnsons første uge som britisk premierminister har hans bombastiske udmeldinger givet genlyd over hele Europa – og ført til endnu et dyk i kursen for det britiske pund, for premierministeren har blikket stift rettet mod en hård Brexit. Michael Gove, der som minister har ansvaret for at forberede landet på at forlade EU uden en aftale, har således fået besked på at holde daglige krisemøder i regeringens Cobra-rum, som ellers kun bliver brugt ved store nationale kriser som terrorangreb.

Og Boris Johnson har gjort det klart, at han ikke vil forhandle med de resterende 27 EU-lande, før de er klar til at droppe den såkaldte bagstopperaftale, som skal sikre, at der ikke opstår en hård grænse mellem Irland og Nordirland, da grænsekontrol vil være i strid med Langfredagsfredsaftalen. Briterne skal således fortsat være underlagt EU’s regler i toldunionen, indtil en anden løsning er fundet – og det er dette, Johnson anser som uacceptabelt. En pointe, som han i tirsdags også understregede i en 15 minutter lang telefonsamtale med den irske premierminister, Leo Varadkar.

Ifølge avisen Irish Independent stod Leo Varadkar fuldstændig fast på EU’s linje om, at den skilsmisseaftale, som EU med møje og besvær fik forhandlet på plads med Johnsons forgænger og partifælle, Theresa May, ikke kan blive genåbnet. Samt at EU ikke vil give sig i spørgsmålet om grænsen. Der gik hele seks dage, fra Boris Johnson blev premierminister, til han talte med sin irske kollega, hvilket er uhørt længe. Men det kan også ses som et led i en taktik om, hvem der ”blinker først”.

Brexit-fløjen i Storbritannien har længe været overbevist om, at de øvrige EU-lande nok skulle rette ind, når de indså, at de risikerede at miste adgangen til det lukrative britiske marked i tilfælde af en hård Brexit. Ifølge den hollandske historiker Luuk van Middelaar har de konservative britiske politikere dog undervurderet, at selve det politiske projekt og sammenholdet i EU trumfer de rent økonomiske argumenter.

”Det er ikke samhandel, økonomiske kalkuler og risikoen for finansiel kollaps, der er afgørende for EU, og det har særligt de britiske Brexiteers ikke forstået,” har professoren fra Leiden Universitet tidligere forklaret i Kristeligt Dagblad.

Kommentatoren James Forsyth fra det konservative magasin The Spectator vurderer, at de andre EU-lande nu sætter deres lid til Boris Johnsons skrøbelige flertal i det britiske parlament.

”Holdningen er, at parlamentet vil finde en måde at blokere for, at briterne forlader EU uden en aftale, eller at Boris Johnson vil få kolde fødder. Selv hvis briterne forlader EU uden en aftale, så tror mange i EU, at de vil komme tilbage til forhandlingsbordet og ende med at acceptere den nuværende aftale,” skriver James Forsyth.

I går var Boris Johnson på besøg i Nordirland efter at have været i Wales og Skotland, hvor premierministeren har svært ved at sælge sin vision for Brexit. Selv hans egne skotske partifæller under den karismatiske Ruth Davidson er imod en hård Brexit. Ifølge avisen Finan-cial Times spiller Boris Johnson et højt spil, som i sidste ende kan føre til, at unionen mellem England, Wales, Skotland og Nordirland går i opløsning.

Som avisen skriver, så ynder Boris Johnson at tale om folkets vilje med henvisning til Brexit-folkeafstemningen, hvor 52 procent i 2016 stemte for den historiske skilsmisse fra EU. Men i Skotland ville 62 procent blive i EU. I Nordirland stemte 56 procent imod Brexit.

”At køre hårdt hen over de holdninger ved at vælte ud af EU vil være mere end en handling af groft politisk uansvarlighed,” skriver Financial Times i en leder.

Der er også en anden spiller, som kræver at blive hørt; den amerikanske kongres. USA spillede en vigtig mæglerrolle omkring Langfredagsaftalen, og meldingen herfra er ifølge avisen The Guardian, at en kommende frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien ikke må sætte fredsaftalen fra 1998 over styr.