Boris Johnson takker indvandrere for sygepleje

Coronavirussen demonstrerer, hvor afhængigt det britiske sundhedsvæsen er af indvandrere. Den britiske premierminister takkede specifikt udenlandske sygeplejersker efter hospitalsophold. Eksperter advarer imod restriktioner

”De seneste syv dage har jeg selvfølgelig selv oplevet, hvilket stort pres NHS er udsat for,” sagde Boris Johnson i en kort video på Twitter, hvor han takkede det nationale britiske sundhedsvæsen efter at være blevet udskrevet fra hospitalet, hvor han havde ligget på intensivafdelingen med covid-19. – Foto: Pippa Fowles/Reuters/Ritzau Scanpix.
”De seneste syv dage har jeg selvfølgelig selv oplevet, hvilket stort pres NHS er udsat for,” sagde Boris Johnson i en kort video på Twitter, hvor han takkede det nationale britiske sundhedsvæsen efter at være blevet udskrevet fra hospitalet, hvor han havde ligget på intensivafdelingen med covid-19. – Foto: Pippa Fowles/Reuters/Ritzau Scanpix.

Coronakrisen udstiller, i hvor høj grad det britiske samfund er afhængigt af indvandrere. Det budskab blev understreget, da premierminister Boris Johnson personligt takkede de to sygeplejersker, der passede ham, da han var indlagt på intensiv afdeling med covid-19.

”Jeg håber ikke, at nogen har noget imod, at jeg nævner særligt to sygeplejersker, som var ved min side i de 48 timer, hvor det kunne være gået begge veje. De er Jenny fra New Zealand og Luis fra Portugal,” sagde Boris Johnson i en video optaget i Downing Street påskesøndag, efter han var blevet udskrevet fra St. Thomas-hospitalet i London.

Han er nu sammen med sin gravide forlovede, Carrie Symonds, flyttet til premierministerens landsted Chequers, hvor han vil være i rekonvalescens, indtil han er frisk nok til at genoptage sit hverv som regeringschef.

Ifølge det britiske statistiske kontor kommer hver fjerde ansatte i NHS, det nationale sundhedsvæsen, fra andre lande, og den aktuelle krise har fået Chaand Nagpaul, formand for den britiske lægeforening, British Medical Association, til at bede om permanent opholdtilladelse til alle udlændinge, der arbejder i sundhedsvæsenet. Det skal også gælde familier til sundhedspersonale, som mister livet til coronavirussen. Chaand Nagpaul kritiserer, at udenlandsk sundhedspersonale er nødt til at betale for deres egen sundhedsforsikring, fordi de ikke automatisk har adgang til det sundhedsvæsen, som de arbejder for.

”Det er urimeligt at forvente, at læger og andet sundhedspersonale fra udlandet, som er villige til at komme for hjælpe under denne krise og sætte deres eget liv på spil, mens de arbejder for NHS, selv skal betale for den pleje, hvis de får brug for den,” skriver Chaand Nagpaul i et åbent brev.

Men ifølge statskundskabsprofessor Simon Usherwood fra University of Surrey skal man ikke forvente, at coronakrisen vil ændre regeringens politik, når det kommer til indvandrere.

”Man skulle tro, at dette ville have en stor indflydelse på regeringens opfattelse af indvandrere. Men jeg har svært ved at se, at det sker, når vi ser på, hvad regeringen gør, og ikke hvad den siger. Så sent som sidste uge kom indenrigsministeriet med nye regler om migration, og der var ingen særlige lempelige regler for de folk, som regeringen kalder nødvendige i kampen mod coronavirus,” siger Simon Usherwood.

Han taler om, at det godt kan ske, at retorikken er ændret, når der tales om indvandrere, men politikken er uændret.

”Alle kan se, at indvandrerne holder landet i gang, mens samfundet er lukket ned. Men det er ikke noget, som skal fortsætte, når vi vender tilbage til det mere normale efter denne pandemi. Så vil retorikken igen handle om at begrænse adgangen til landet. Nogle vil sige, at det netop er globaliseringen med de åbne grænser, som har spredt virussen, og der vil være et stærkt incitament til at vælge en protektionistisk og nationalistisk tilgang,” forudser Simon Usherwood.

Fiona Johnson er ekspert i arbejdskraft ved den uafhængige sundhedspolitiske tænketank The Nuffield Trust. Hun fremhæver, at NHS synes at være langt mere afhængig af arbejdskraft fra udlandet end andre sektorer i Storbritannien. Tænketanken ser derfor med bekymring på fremtiden.

”Regeringens foreslåede stramning af indvandrings-lovene efter Brexit er en alvorlig bekymring. Det gælder særligt for plejehjem og hjælp til ældre. Selvom det teknisk set ikke er en del af NHS, så spiller sektoren en vigtig rolle. Allerede før covid-19-krisen kæmpede sektoren med store personaleproblemer, som er blevet løst gennem indvandring,” siger Fiona Johnson.

Mange af de basale plejeopgaver bliver løst af ansatte på minimal løn, og den ligger på omkring 80 kroner i timen i Storbritannien.

”I NHS vil de fleste større personalegrupper som sygeplejersker blive mindre berørt på grund af deres kvalifikationer og højere lønninger. Men de foreslåede nye regler vil betyde, at mange yngre og nyuddannede sygeplejersker vil være nødt til at holde fast i deres midlertidige status om nødpersonale,” siger Fiona Johnson, som påpeger, at seks procent af sundhedspersonalet i Storbritannien kommer fra EU eller EØS-lande som Norge og Island. Andre 13 procent kommer fra andre lande.

Briternes fremtidige forhold til EU, herunder EU-borgeres adgang til at arbejde i Storbritannien, skal i princippet forhandles på plads inden udgangen af dette år, efter at Brexit blev en realitet med udgangen af januar. Onsdag er der planlagt et videomøde mellem briternes chefforhandler David Frost og hans EU-modpart Michel Barnier, der ligesom Johnson har været ramt af corona.

Men ifølge Simon Usherwood har der endnu ikke været nogen fremgang i forhandlingerne udover tekniske afklaringer. Han forudser, at det bliver nødvendigt at forlænge forhandlingsperioden – men også, at sådanne beslutninger ikke vil blive taget, før Boris Johnson er tilbage i Downing Street.