Skal Storbritanniens næste premierminister tilsidesætte parlamentet og gennemføre en hård Brexit? Det er det afgørende punkt, der skiller de to kandidater, som dyster om at tage over som konservativ partileder og premierminister efter Theresa May. Nej, siger udenrigsminister Jeremy Hunt. Ja, siger hans forgænger Boris Johnson. Meldingen kom i den første og eneste direkte tv-debat mellem de to på kanalen ITV tirsdag aften.
Boris Johnson var fra starten favoritten i den månedlange dyst, og hans kampagnestrategi har været at undgå skandaler, fortalelser eller urealistiske politiske meldinger. Noget, som den meget impulsive tidligere udenrigsminister og overborgmester for London ellers er kendt for. I stedet er der kommet styr på den blonde høstak på hovedet, skjorten holder sig nede i bukserne, slipset er strammet, og jakken bliver på.
Den timelange debat på ITV var den eneste mulighed for de 160.000 konservative partimedlemmer og resten af briterne til at se de to kombattanter gå til hinanden. På de 16 valgmøder rundt om i landet er de på scenen hver for sig, når de bliver udspurgt af de menige medlemmer. En velforberedt Jeremy Hunt gjorde sit bedste for at få konkrete svar ud af sin rival.
”Boris, du har jo ikke svaret på ét spørgsmål,” sagde Jeremy Hunt på et tidspunkt til forsamlingens bifald.
Det skete, efter at Boris Johnson gentagne gange havde gemt sig bag lange mumlende sætninger og generelle betragtninger om, at ”vi kan ikke blive ved med at sparke bolden videre”.
Men dagen derpå var der stort set enighed i de britiske medier om, at Boris Johnson kom igennem konfrontationen uden at sætte sit forspring over styr.
Der var dog også intense øjeblikke. Udenrigsminister Jeremy Hunt har taget afstand fra USA’s præsident, Donald Trump, som er gået personligt efter Theresa May, og ikke mindst den britiske ambassadør til Washington, Kim Darroch, efter at uddrag af dennes fortrolige diplomatiske indberetninger blev lækket i britiske medier.
I tv-debatten understregede Jeremy Hunt igen sin støtte til ambassadøren. Omvendt kom Boris Johnson kun med en vag kritik af Trump, som aktivt har støttet ham i valgkampen. Og han nægtede at give sin fulde opbakning til ambassadøren. Den slags er ikke velset i diplomatiske kredse, som frygter, at Boris Johnson efter amerikansk forbillede vil udpege politiske ambassadører frem for karrierediplomater.
I går blev det spørgsmål overhalet af udviklingen, da Kim Darroch trak sig fra ambassadørposten med den begrundelse, at ”den nuværende situation gør det umuligt for at mig at udføre min opgave”.
Brexit var det altoverskyggende emne i tv-debatten, og begge kandidater insisterede på, at de har en plan for, hvordan briterne kan forlade EU med udgangen af oktober.
Uanset hvem der vinder, arver vedkommende Brexit-problemet fra Theresa May – og et parlament, der ikke kan blive enig om en Brexit-løsning, bortset fra at der et flertal imod en hård Brexit, hvor briterne forlader EU uden nogen aftale.
Boris Johnson kritiserede i debatten Jeremy Hunt for, at han har afvist at bruge sin magt som premierminister til at sende parlamentet hjem, så landet automatisk ender med at forlade EU den 31. oktober, hvis der ikke er nogen aftale til den tid.
Ved at udelukke den mulighed mister briterne noget af deres pondus i forhandlingerne om en ny, bedre aftale med EU, mener Boris Johnson. Som mange på Brexit-fløjen tror han ikke på de øvrige EU-lande, når de siger, at den skilsmisseaftale, som det britiske parlament gentagne gange har afvist, ikke kan genforhandles.
Han blev i går stærkt kritiseret af den tidligere konservative premierminister John Major, som er klar til at gå rettens vej, hvis Johnson forsøger at gå uden om parlamentet som premierminister.
”Det strider imod den parlamentariske tradition. Jeg tror, at der vil være en kø af mennesker, der vil forsøge at få en juridisk vurdering af lovligheden, og jeg vil være en af dem,” sagde John Major, der nu sidder i Overhuset, til BBC.
Hvor Theresa May konstant løb panden imod en mur i sit eget parti i form af Brexit- fløjen, så er det nu den mere midtsøgende EU-positive fløj, der kan spænde ben for den næste premierminister. Fløjen er anført af Dominic Grieve, der har opbakning fra over 30 andre konservative parlamentsmedlemmer.
”Vores demokrati kan ikke overleve sådant et angreb,” siger han til avisen The Times om udsigten til, at parlamentet køres ud på et sidespor.