Prøv avisen

Boris Johnsons brogede forhold til tro

Boris Johnson, der her som London-borgmester i 2015 holder mindetale i Saint Paul’s Cathedral for de 52 personer, der døde ved et terrorangreb 10 år tidligere, har tidligere udtalt, at det ville være ”prætentiøst” hvis han kaldte sig selv en ”seriøst praktiserende kristen”. – Foto: Richard Pohle/AFP/Ritzau Scanpix

Briternes premierminister blev døbt katolsk, for siden at blive konfirmeret i den anglikanske statskirke Church of England. Han har selv sammenlignet sit forhold til kristendommen med en dårlig forbindelse på en bilradio

Billedet af Boris Johnson er ret broget, når det kommer til religion. I stamtræet er der muslimer og jøder, hans mor var stærkt katolsk, og han blev døbt katolsk. Men på kostskolen Eton blev han konfirmeret ind i den anglikanske tro og satte dermed forbindelsen til den katolske kirke over styr.

Men selvom der er rigeligt at trække på i alle retninger af familien, når det kommer til tro, har Boris Johnson været meget tavs om sin personlige tro under kampen om at blive ny partileder for De Konservative og dermed premierminister.

Det får Sam Hailes, redaktør for det kristne magasin Premier Christianity, til at konkludere, at Boris Johnson er den første ikke-kristne premierminister i årtier.

Han fremhæver i et blogindlæg på magasinets hjemmeside, at præstedatteren Theresa May var meget klar i sin anglikanske tro. Hendes forgænger, den ligeledes konservative David Cameron, var mindre klar i mælet, men bekendte sig også til den anglikanske Church of England, og sagde tilmed, at hans tanker om ”Big society” – det store samfund, hvor alle hjælper alle – blev grundlagt af Jesus for 2000 år siden. Labours Gordon Brown beklagede, at han ikke var mere åben om sin tro, mens Tony Blair, også Labour, har fortalt, at han bad, før han tog beslutningen om at deltage i Irak-krigen. Tony Blair konverterede også meget opsigtsvækkende fra Church of England til katolicismen, som også hustruen, Cherie, tilhører, så snart han forlod Downing Street.

Boris Johnson har derimod sagt til avisen Daily Telegraph, at det ville være ”prætentiøst” hvis han kaldte sig selv en ”seriøst praktiserende kristen”. I en anden berømt bemærkning sammenligner han sin tro med forsøget på at fange en radiostation på bilradioen ude i landet. ”Den kommer og går”.

Alligevel er Sam Hailes ikke for alvor bekymret over den manglende klare kristne forbindelse hos den nye mand i Downing Street 10.

”Når vi ser, hvordan vort samfund i stigende grad er post-kristent, er det måske ikke overraskende, at vi har en premierminister, der ikke deler vores tro,” skriver Sam Hailes.

”Men vi må også erkende, at dette land gennem historien har haft masser af kristne ledere, som har ledt landet ad veje, der ikke har æret Gud. Bare fordi nogle påstår, at de er kristne, er det ingen garanti for, at de er gode ledere,” fortsætter han.

Som kommentator Damian Thompson skriver i det britiske ugemagasin The Spectator, skal traditionelle kristne ikke totalt afskrive Boris Johnson.

”Han er teologisk velfunderet. Jeg kan ikke komme i tanke om andre ledende politikere, der krydrer deres udsagn med så mange bibelcitater og analogier,” skriver han.

Men selvom Boris Johnson er velbevandret i både Bibelen og teologi, er der skepsis fra Simon Caldwell i den katolske avis Catholic Herald, som henviser til Boris Johnsons turbulente privatliv med to skilsmisser og affærer uden for ægteskabet.

”Med et privatliv, der er lige så farverigt, som det er offentligt, vil det i sandhed være svært og uklogt for Boris Johnson at prædike. Alligevel vil hans religiøse tilbageholdenhed ikke gøre det let for de katolikker, der funderer over, hvad hans regeringstid vil betyde for dem,” skriver han.

Foreløbig er det eneste, Boris Johnson prædiker, at briterne forlader EU med udgangen af oktober – uanset hvad.

Det budskab har fået flere kristne grupper til at skrive til ham for at advare om konsekvenserne, ikke mindst for de svageste grupper i samfundet. Ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, er ikke medunderskriver, men han har tidligere talt om sin bekymring for, hvordan en hård Brexit vil splitte landet.

Men det er ikke kun kristne, der er optaget af Boris Johnson og hans rødder. Ifølge magasinet The Economist har jødiske kommentatorer hæftet sig ved, hvordan Boris Johnson som udenrigsminister besøgte Grædemuren i Jerusalem iført en kippa, og at han roste staten Israel for at være det eneste demokrati i regionen. En af Boris Johnsons oldefædre, den russisk-amerikanske Elias Avery Lowe, havde jødiske rødder. Han var dog ikke praktiserende.

Tilsvarende hæfter flere i Tyrkiet sig ved, at en anden oldefar, Ali Kemal, var minister i den sidste osmanniske regering. Og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, var hurtigt ude med en lykønskning, efter Boris Johnson var indsat som premierminister. Uagtet, at Boris Johnson gentagne gange har fornærmet muslimer, også Erdogan selv. I en avisartikel har han sammenlignet tilhyllede kvinder med postkasser, og i 2016 skrev han et smædedigt, hvor han indikerer, at præsident Erdogan har seksuelt samkvem med et dyr.

Ifølge Andrew Gimson, der har skrevet en biografi om Boris Johnson, er det ikke i de tre abrahamske religioner, at Boris Johnson finder inspiration.

”Det er i stedet i polyteismen i det gamle Grækenland og Romerriget, hvis litteratur han studerede på universitetet i Oxford. Han har en homerisk følelse af, at de store helte skal være frie til at følge deres passioner, og bryde med de moralske begrænsninger,” har Andrew Gimson ifølge The Economist skrevet om Boris Johnson.