Bortførte kvinder misbruges systematisk i kalifatet

Flere tusinde yazidiske kvinder og børn er blevet bortført af Islamisk Stat i Irak. Kristeligt Dagblad har mødt nogle af dem, det er lykkedes at flygte

Flygtningelejren i Khanke uden for Dohuk i det nordlige Irak blev åbnet, da internt fordrevne yazidier begyndte at strømme til om-rådet fra Sinjar-bjerget. De var først flygtet til Sinjar-bjerget, efter at IS tog kontrollen med de områder, hvor de boede, og mange af dem opholdt sig i mange dage på bjerget stort set uden adgang til mad og drikkevand.
Flygtningelejren i Khanke uden for Dohuk i det nordlige Irak blev åbnet, da internt fordrevne yazidier begyndte at strømme til om-rådet fra Sinjar-bjerget. De var først flygtet til Sinjar-bjerget, efter at IS tog kontrollen med de områder, hvor de boede, og mange af dem opholdt sig i mange dage på bjerget stort set uden adgang til mad og drikkevand. Foto: Thomas Lekfeldt

Det meste af tiden taler den 15-årige Hadia uafbrudt, men indimellem begynder hun at stamme og går så helt i stå. Hun stirrer ud i den tomme luft og tager sig sammen, hvorpå ordene vælter ud af hende igen - og hun har meget af fortælle. I mere end tre måneder blev hun holdt fanget af den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat (IS), som siden begyndelsen af sidste år har indtaget store dele af Irak og Syrien. Om morgenen den 3. august angreb bevægelsen Hadias landsby i Sinjar-distriktet i det nordvestlige Irak.

”Vi var lige flygtet fra vores hus, da en gruppe IS-mænd fik øje på os på gaden,” siger Hadia.

Hendes mand, som hun var blevet gift med tre måneder tidligere, var bevæbnet, og det samme var hendes onkel og flere andre mænd. Da IS begyndte at skyde, skød familien tilbage.

”Først så jeg min onkel og flere andre mænd blive skudt, og efter det blev min mand ramt og faldt om på jorden. Så sortnede det for mine øjne,” siger hun.

Da Hadia slog øjnene op igen, lå hun på en hospitalsseng i den IS-kontrollerede by Baiji.

”Jeg vågnede af smerte, fordi jeg var blevet opereret uden bedøvelse. Jeg var blevet skudt i skulderen,” fortæller hun.

Jeg møder Hadia i et forrådslokale ved siden af irakisk Kurdistans største flygtningelejr i byen Khanke i det nordøstlige Irak. Her har hun boet med sine forældre, siden hun slap ud af IS' greb midt i november. Hadia tilhører som resten af de 65.000 flygtninge i Khanke det religiøse mindretal yazidierne, som IS giver valget mellem at ”konvertere eller dø”. IS menes under erobringen af Sinjar-distriktet at have bortført op mod flere tusinde yazidier, især kvinder og børn.

På hospitalet i Baiji befinder sig omkring hundrede tilfangetagne kvinder, heriblandt Hadias tante. Hadia fortæller, at mange af kvinderne bliver ført væk af IS-mænd.

”De sagde, at vi skulle giftes væk til muslimske mænd. Der kom mænd helt fra Saudi-Arabien, Syrien, Yemen og andre lande for at købe kvinder. Vi var skrækslagne for at blive solgt,” fortæller Hadia.

Hun siger, at køberne var uinteresserede i hende på grund af skudskaden. Selv IS-mændene lod hende for det meste være i fred.

”Men de truede min tante og andre af kvinderne på livet, hvis ikke de konverterede til islam. De fleste af kvinderne konverterede for ikke at blive slået ihjel,” siger Hadia.

Efter et par uger på hospitalet blev Hadia, hendes tante og nogle af de andre kvinder ført til en landsby, hvor de blev holdt fanget på en skole.

”En kvinde tog livet af sig selv ude på toilettet,” fortæller hun.

Da Hadia begynder at fortælle om, hvordan de blev ført af sted mellem forskellige landsbyer og byer, taber hun tråden og giver sig til at græde. Hendes mor beder mig om ikke at presse hende for hårdt. Hadia har haft flere panikanfald. Hun tager sig sammen og springer frem til midten af november i sin fortælling.

”IS-mændene tog mig og min tante til en bygning i Sinjar. De sagde, at vi skulle til Syrien, hvor der var mænd, der ville købe os,” siger Hadia.

Hadia og hendes tante blev evakueret af en helikopter fra den irakiske hær, og den 15. november kom også de til Khanke. Hadia er ikke hendes rigtige navn:

En morgen blev bygningen angrebet af væbnede yazidier. Hadia og hendes tante stak af i ly af kaosset.

”Vi blev reddet af nogle yazidiske mænd, som tog os op i bjergene. Jeg fik lov til at låne en mobiltelefon og ringede til min mor og far. De var flygtet til Khanke,” fortæller hun.

”Jeg ved ikke, om min mand er i live. Men hvis han bliver holdt fanget af IS, slår de ham måske ihjel, hvis de får at vide, at jeg taler med journalister,” forklarer hun.

Det vides ikke, hvor mange yazidiske kvinder og piger, der er blevet solgt som slaver, men jeg møder en af kvinderne i et telt i udkanten af lejren. Hun er 19 år og kalder sig Zaitun. Hendes brune øjne har en unaturlig glans, og hendes stemme er slæbende. Hun tager medicin for at sløre minderne.

Ligesom titusindvis af andre yazidier flygtede Zaitun til Sinjar-bjerget, da IS angreb Sinjar. På den tredje dag på bjerget blev hun taget til fange af IS sammen med tre andre piger, da de var ude at lede efter vand. Efter at være blevet holdt fanget forskellige steder i Irak i omkring en måned blev hun ført til byen Raqqa i Syrien og låst inde i en bygning sammen med hundredvis af andre yazidiske piger.

”En IS-leder kom og udvalgte sig nogle piger. Nogle af dem gav han væk som gaver til sine venner. Andre ville han sælge, og én gjorde han til sin personlige slave,” siger Zaitun.

Flere andre mænd kom og købte piger. Zaitun blev solgt til en syrisk mand, og i halvanden måned var hun husholdningsslave for hans familie.

”Jeg fik familien til så småt at stole på mig, så jeg fik lov til at gå ud at handle. Jeg købte en gammel mobiltelefon og ringede til min familie,” siger hun.

Hendes familie var flygtet til Khanke. De lånte penge og hyrede flygtningesmuglere til at hjælpe Zaitun. En dag, den syriske familie var ude, lykkedes det hende at stikke af og tage hen til den adresse, hvor smuglerne ventede. Den 20. oktober blev hun genforenet med sin familie.

Der er kommet flere rapporter om, at IS har udsat de bortførte kvinder og piger for seksuel vold. Zaitun siger, at hendes erindring er sløret, fordi IS bedøvede kvinderne.

”I ni dage var vi låst inde i en bygning i en landsby. Vi faldt altid i søvn, så snart vi havde spist. IS puttede stoffer i vores mad - formentlig sovemedicin,” siger hun.

I udkanten af lejren ligger Khankes almene lægeklinik. Sygeplejeren Tahsin Aldnadi har mødt en snes kvinder i lejren, som har været fanger hos IS, og han har mistanke om, at en del af dem er blevet udsat for seksuelle overgreb.

”De har tunge psykiske problemer, men vi kan kun give dem valium, og det er mest som indsprøjtninger. Det hjælper for en stund, men det løser naturligvis ikke deres problem. De har brug for professionel hjælp,” påpeger sygeplejeren.

Kvindeorganisationen Women Empowerment Organisation, WEO, har 150 feltarbejdere i lejren. En af dem er Avan Yassin. Hun fortæller om en ung pige, som kom gravid og alene til lejren efter at være blevet voldtaget under sit fangenskab hos IS.

”Hun havde det meget dårligt og ville have en abort, men ingen kunne hjælpe hende. Da folk i lejren fandt ud af, hvad der var sket, forsvandt hun. Nu ved ingen, hvor hun er,” siger Avan.

WEO har ikke ressourcer til at yde kvinderne psykologisk hjælp.

”Det eneste, som jeg og de andre kvindelige feltarbejdere kan gøre, er at prøve at tale med dem, så de kan føle sig trygge og få det bedre,” siger Avan.

WEO's projektchef Refaat Mostafa siger, at det er svært at vide, hvor mange kvinder der er blevet udsat for seksuel vold under fangenskabet.

”Hvis en kvinde fortæller sine familiemedlemmer om det, vil de presse hende til at fortie det,” siger han.

Mange yazidiske familier lever i henhold til traditionelle og konservative normer, som omfatter, at en kvindes seksualitet er koblet til familiens ære.

”Selv mænd, som forstår, at skylden for voldtægt ikke kan lægges på offeret, kan presses til at myrde en kvindelig slægtning for at genoprette familiens ære, hvis folk i omgivelserne begynder at snakke for meget. For et stykke tid siden blev en kvinde stukket ned med en kniv. Hun overlevede, men hverken hun eller nogen anden vil tale om, hvad der skete. Det blev set som et familieanliggende,” forklarer Refaat.

Det er sjældent, at nogen fra WEO får lov at tale med pigerne, uden at deres familier er til stede. Der er planer om at åbne et kvindecenter i lejren, som blandt andet skal tilbyde psykologhjælp.

”Men jeg tror ikke, mange familier vil lade deres døtre eller søstre tage derhen alene,” siger Refaat.

Alene i første halvdel af august 2014 flygtede 650.000 mennesker - de fleste af dem yazidier, kristne og andre religiøse minoriteter - til irakisk Kurdistan, hvor der nu er i alt cirka 900.000 internt fordrevne. Flygtningenes tidligere hjem indgår nu i IS' selvudråbte kalifat, som strækker sig over et område på størrelse med Storbritannien. De IS-kontrollerede områder er i princippet ”renset” for religiøse mindretal. Alle tvivler på, at de nogensinde vil kunne vende hjem til Sinjar - selv hvis IS bliver kastet på porten. Ifølge yazidierne er IS' massakre den 74., som rammer dem.

”Vi tror ikke, at den irakiske hær eller den kurdiske peshmerga-hær kan beskytte os mod, at noget lignende sker igen. Hvis vi vender hjem til Sinjar, får vi brug for international beskyttelse. Ellers bliver vi udslettet,” siger den 60-årige flygtning Salam Khalaf Khoder.