Mandag morgen amerikansk tid var USA optaget af immigrationsreform, våbenkontrol og budgetunderskuddet. Mandag eftermiddag var de blodige billeder fra terrorangrebet mod det ikoniske maratonløb i Boston, hvor to bomber eksploderede nær målstregen i en sky af ild og røg, det eneste, som betød noget som helst.
LÆS OGSÅ: Politi på jagt efter Boston-bombere
Mindst tre mennesker blev dræbt, og flere end 170 blev kvæstet. Øjenvidner beretter om menneskekroppe kastet rundt i luften, afrevne lemmer og jubelråb, som forvandledes til skrækslagne skrig. De mange fotografer og tilskuere ved mållinjen sikrede, at det blev umuligt for enhver tv-seer eller internetbruger at undgå at se billederne af de to eksplosioner og deres eftervirkninger.
Begivenhederne i Boston er det første succesrige terrorangreb mod et såkaldt blødt mål på amerikansk jord siden 11. september 2001, og de river i nationens hjertestrenge. Amerikanske analytikere har i 12 år advaret befolkningen om, at myndighederne ikke vil være i stand til at afværge samtlige terrorangreb mod USA, men den kollektive frygt efter traumet i 2001 falmede over tid, og mandagens begivenheder er et chok og et alvorligt slag mod nationens følelse af tryghed.
Amerikanerne er imidlertid et robust folkefærd, og allerede inden røgskyerne havde lagt sig i Boston, begyndte de at forsikre sig selv og hinanden om, at de ikke vil lade sig kue af terrorister.
Men sandheden er, at truslen om terror allerede har ændret amerikanernes livsstil, politik og psyke, uanset om de vil det eller ej.
LÆS OGSÅ: Terror, nu også i sport
Siden 11. september 2001 har nye sikkerhedsforanstaltninger i lufthavne og andre offentlige samlingssteder ændret amerikanernes vaner og daglige rutiner. Befolkningen har vænnet sig til mere kontrol og overvågning, og myndighedernes vidtrækkende nye antiterrorbeføjelser har ifølge kritikere undergravet privatlivets fred og andre borgerrettigheder. Dertil kommer, at amerikanerne har måttet sande, at der eksisterer et voldsomt had mod USA i dele af verden.
Selvom amerikanerne nu sørger på Bostons vegne, er det værd at bemærke, at det siden 2001 er lykkedes de amerikanske myndigheder ved hjælp af held eller efterretninger at forpurre adskillige terrorforsøg, som kunne have gjort langt større skade.
Mindre end tre måneder efter 11. september 2001 forsøgte briten Richard Reid eksempelvis at udløse sprængstoffer gemt i en sko på et passagerfly fra Paris til Miami. Otte år senere forsøgte en nigerianer med forbindelse til terrorgruppen al-Qaeda ligeledes forgæves at detonere sprængstoffer skjult i sine underbukser på et fly på vej til Detroit i Michigan.
LÆS OGSÅ: Boston-angreb skaber terrordebat
I to andre kendte tilfælde var myndighederne i stand til at afværge terrorangreb. I 2009 blev al-Qaeda-tilhængeres planer om en serie af selvmordsangreb i New Yorks travle metro forhindret, og samme år blev Times Square i New York evakueret efter fundet af en bilbombe efterladt af en pakistanskfødt amerikaner.
Der var ved redaktionens afslutning i går intet svar på, hvem der er ansvarlig for angrebet i Boston, som fandt sted i en uge med mange ulyksalige amerikanske årsdage: massakren i Waco (19. april 1993), bombningen af en regeringsbygning i Oklahoma (19. april 1995), skoleskyderiet i Columbine (20. april 1999) og masseskyderiet på Virginia Tech University (16. april 2007). Mandag var desuden Patriots Day (patrioternes dag) i Massachusetts, der denne dag fejrer den amerikanske revolutions indledende slag ved Lexington og Concord i 1775.
Amerikanerne har lige nu mange spørgsmål om, hvad som hændte i Boston, og hvordan det kunne ske. Svarene på de spørgsmål vil i den kommende tid være med til at afgøre, hvilke konsekvenser mandagens chok får for det amerikanske samfund.