Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Brændende tankskibe kan være en form for dialog med Iran

Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix

USA beskylder Iran for at stå bag angreb på to olietankere. Iran beskylder USA for økonomisk terror, men ingen af parterne ønsker krig

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ønsker ikke at sende amerikanske styrker den halve verden rundt for at føre krig. Trumps vælgere har hverken glemt Afghanistan eller Irak, og det er et væsentligt argument imod at involvere USA i en krig mod Iran op til et valgår i 2020.

Irans økonomi er hårdt ramt både af sanktioner og af, at landet i årevis har være militært involveret i konflikterne i Syrien og i Yemen. Det er i sig selv grund nok til, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, ikke ønsker endnu en åben front. Og slet ikke over for USA.

Men handling og retorik taler et andet sprog. Få timer efter at to tankskibe fra henholdsvis Norge og Japan var blevet angrebet, mens de sejlede olie igennem Omanbugten, beskyldte USA Iran for at stå bag.

”Vurderingen er baseret på efterretninger, på de våben, der er brugt, på den kompetence, der kræves for at udføre sådan et angreb, og på tidligere lignende iranske angreb mod fartøjer,” sagde den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, på et pressemøde torsdag aften dansk tid.

Det var ikke umiddelbart klart, hvad der skete, men begge besætninger forlod tankskibene, der derefter drev brændende rundt på havet ikke langt fra det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, tweetede i går morges, at USA drager grundløse konklusioner:

”USA anklagede med det samme Iran – uden det mindste bevismateriale – hvilket tydeliggør, at det er B-holdet, der er i gang med at udføre deres Plan B: sabotagediplomati som dække for deres økonomiske terrorisme imod Iran.”

Med B- holdet mener Zarif USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, Israels premierminister, Benjamin Ne-tanyahu, den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, og Abu Dhabis kronprins, Mohammed bin Zayed al- Nahyan. Altså Trump og hans allierede i regionen.

Dermed var den retoriske krig ikke forbi. Natten til i går offentliggjorde den amerikanske centralkommandos talsmand en video og forklarede, at man ser en patruljebåd fra den iranske revolu- tionsgarde nærme sig det havarerede japanske olietankskib for at fjerne en magnetisk mine, der ikke var eksploderet, fra skibssiden.

Men uanset retorikken og de hastigt stigende oliepriser handler konflikten mellem USA og Iran ikke om olietransport. Der er tale om en konflikt, der begyndte, da præsident Trump i maj 2018 trak USA ud af den atomaftale som EU, FN og USA under Trumps forgænger Barack Obama indgik med Iran i 2015. En aftale, hvor Iran lovede at standse berigelsen af uran og dermed frivilligt forsinkede sit atomvåbenprogram.

Konservative kræfter i USA kritiserede blandt andet, at aftalen ikke lagde bånd på Irans ballistiske missilprogram, og det var et af Trumps valgløfter at erstatte den ”dårlige aftale” med en ny. Trumps store kæp har været at indføre skrappe økonomiske sanktioner mod Iran. Han har flere gange – senest i går – sagt, at han gerne vil forhandle med præstestyret i Teheran, men han har foreløbig ikke tilbudt iranerne nogen gulerod. Samtidig har sanktionerne reduceret Irans muligheder for at sælge sin olie. Det rammer Irans økonomi, der bygger på olieindtægterne, og den iranske ledelse står med ryggen mod muren. Derfor angriber iranerne nu tankskibe, mener den israelske Iran-ekspert Meir Javedanfar fra forskningscentret IDC i Herzliya.

”Angrebet på olietankerne er Teherans forsøg på at fortælle USA, at ikke kun USA kan gøre iranerne livet svært. Iran kan også gøre livet svært for USA og USA’s allierede – Saudi-Arabien, Golfstaterne og Israel. Iran slår fra sig i et forsøg på at finde en måde, der kan få USA til at lette sanktionerne. USA er gået for langt med sanktionerne. Men måske iranerne nu er gået for vidt ved at angribe et norsk og et japansk skib,” siger Meir Javedanfar.

Torsdagens angreb fandt sted, samtidig med at Japans premierminister, Shinzo Abe, var i Teheran for at forsøge at åbne en dialog mellem Washington og Teheran. Efter mødet med Abe afviste Irans øverste leder Khamenei kategorisk enhver dialog med Donald Trump.

Foreløbig vurderer de fleste observatører, at angrebet på de to olietankere og et lignende angreb på arabiske olietankere i sidste måned samme sted stadig må ses som en del af en dialog snarere end et ønske om militær optrapning. Med al fare for misforståelser.