I takt med at antallet af asylsøgere hver uge vokser og presser det svenske system til det yderste, vokser frustrationen og modstanden mod flygtningepolitikken også.
Selvom det svenske politi endnu ikke ved meget om den seneste uges tre formodede ildspåsættelser af kommende asylcentre, sættes brandene i sammenhæng med den verserende krise, hvor flere lokalsamfund protesterer imod, at institutioner og hoteller omdannes til boliger for de mange nytilkomne fra blandt andet Syrien og Irak. Alene i den seneste uge blev der registreret 9179 nytilkomne flygtninge til landet, som i årets første ni måneder modtog 73.079 flygtninge og migranter.
Tirsdag i sidste uge udbrød der brand i en barak ved Malmø, natten til lørdag brændte en skolebygning i Småland ned til grunden, og natten til mandag blev en tidligere skolebygning ved Göteborg hærget af flammer. Alle bygninger, der efter planen skulle have huset flygtninge i fremtiden.
Det venstreorienterede Aftonbladet giver på lederplads Sverigedemokraterne medansvar for de formodede ildspåsættelser, mens politiet forsøger at danne sig et overblik over, om der kan findes en sammenhæng mellem brandene, og om de kan være påsat af samme person.
Thérèse Hartman, der har forsket i etnisk mangfoldighed ved Uppsala Universitet, mener, at den seneste tids heftige debat om konsekvenserne af de mange flygtninge har gjort, at afstandene er vokset.
”Det er klart, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at det er flygtningekrisen, der ligger bag. Men i takt med at der er kommet enormt mange flygtninge til, er tonen og modstanden skærpet,” siger hun.
Hartman fortæller, at det store fokus på indsamlinger og frivillig hjælp til flygtningene kan virke som en provokation for yderligtgående modstandere af den svenske politik, som føler, at de ikke kommer til orde. Såsom når Sverigedemokraterne udelukkes fra politiske forhandlinger om at håndtere krisen.
”Engagementet i befolkningen er medvirkende til, at polariseringen øges. De, der føler, at den svenske velfærd er truet, bliver mere og mere frustrerede, når de ser, at der bare kommer flere og flere flygtninge,” siger hun.
I år er der foreløbig registreret 10 episoder med brande på nuværende eller kommende asylcentre i Sverige, hvor der også i 1980'erne var en serie af attentater.
Heléne Lööw, der er historiker og forfatter til en række bøger om nazismen i Sverige, fortæller, at angrebene dengang i vid udstrækning blev udført af enkeltpersoner uden tilknytning til organisationer.
”Mange af dem opfattede deres gerninger, som om de gjorde det, folk i lokalsamfundet talte om. Der var mange referencer til, at ingen ville have flygtningene,” siger hun til svensk stats-tv, SVT.
Lööw mener, at den seneste tids brande kan vise sig at være starten på en bølge.
”Der er kommet mange internetgrupper med protester mod tiggere og flygtningelejre i forskellige lokalsamfund. Der skærpes retorikken, og her ser mange attentaterne som noget positivt,” siger hun til SVT.