Brasilianske Lula lover at redde regnskoven. Men det vil kræve hjælp fra Vesten

Brasiliens nye præsident lover at holde Amazonas-regnskoven i live, men er presset af tid, økonomi og lokal modstand

En agent fra den statslige myndighed Ibama, der håndhæver miljølove i Amazonas, står foran ulovligt fældede træer i Placas i den brasilianske stat Para.
En agent fra den statslige myndighed Ibama, der håndhæver miljølove i Amazonas, står foran ulovligt fældede træer i Placas i den brasilianske stat Para. . Foto: Ueslei Marcelino/Reuters/Ritzau Scanpix.

For nylig kørte en gruppe brasilianske miljøagenter og politibetjente dybt ind i landets Amazonas-regnskov. Satellitbilleder havde afsløret store områder af nyligt fældet og afbrændt skov. Men da de nåede frem til de afskovede områder, var der ingen mennesker at finde.

Lederen af missionen, Givanildo dos Santos Lima, arbejder for den statslige myndighed Ibama, der håndhæver miljølove i Amazonas. Han tror, at de ansvarlige for træfældningen er forduftet på grund af Brasiliens nye regering, der med den venstreorienterede præsident Luiz Inácio Lula da Silva i spidsen har lovet at arbejde for at bremse den mangeårige ødelæggelse af regnskoven. 

“Folk ved, at håndhævelsen af loven bliver strammet under den her regering, og at de ikke får lov til at bruge områder, der er blevet afskovet ulovligt,” siger han til nyhedsbureauet Reuters.

Den tidligere brasilianske præsident, højrefløjspolitikeren Jair Bolsonaro, skar kraftigt i finansieringen af Ibama og forbød de ansatte at tale med pressen.

“Hvis den anden regering havde vundet valget, havde der været mennesker herude. Med velholdte græsarealer og kvæg,” siger miljøinspektøren Lima.

Luiz Inácio Lula da Silva, også blot kendt som Lula, har været præsident i mindre end en måned. Men efter fire år med hastigt stigende skovafbrændinger, ulovligt minearbejde, ukontrolleret kriminalitet og grufulde historier om drab og undertrykkelse af den oprindelige befolkning er der allerede tydelige tegn på, at Lula går en anden vej i regnskoven end sin forgænger i embedet. 

På sin første arbejdsdag underskrev Lula flere dekreter for at bekæmpe afskovning og ulovligt minearbejde. Han har udnævnt den fremtrædende miljøaktivist og politiker Marina Silva til
miljøminister, og han har oprettet et ministerium for den oprindelige befolkning. Han har også igen gjort det muligt for udenlandske regeringer at donere penge til bevarelsen af regnskoven via den såkaldte Amazonas-fond. Mens Jair Bolsonaro så regnskoven som et udelukkende brasiliansk anliggende, så har Lula meldt sig klar til at samarbejde med andre lande og har lovet fuldt stop for afskovning i 2030.

Men ét er underskrifter, ord og udnævnelser. Noget andet er det egentlige arbejde, der venter forude. Og det bliver ikke en nem opgave, fortæller generalsekretær Bo Øksnebjerg fra den
danske afdeling af naturorganisationen WWF. Generalsekretæren er generelt optimistisk.

“Men jeg misunder ikke Lulas job. Det er en barsk opgave, han har foran sig. Han skal skabe forbedringer de næste fire år, for ellers ender det med skuffede vælgere - og risikoen for Jair Bolsonaro igen,” siger Bo Øksnebjerg.

En af de største udfordringer for Lula handler om, hvordan han kan sikre lokalbefolkningerne arbejde og indtægter, uden at det sker på bekostningen af naturen. Seks ud af ni guvernører i de brasilianske stater, der dækker Amazonas, er allierede med den tidligere præsident Bolsonaro, og de er ikke interesserede i miljøkrav, der blokerer for minearbejde, landbrug og eksport af træ. I delstaten Amazonia lever 17 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen, og 7,6 procent lever i ekstrem fattigdom.

“Den nemmeste løsning til vækst og velfærd og stemmer for en politiker er det, som Bolsonaro gjorde. Han sagde: Vi skal ikke bære omkostningerne for verdens dårlige samvittighed over klimaet, så lav I bare skoven om til landbrug, så I kan tjene nogle penge,” siger Bo Øksnebjerg og trækker en parallel til herhjemme:

“Da vi i Danmark var lige så fattige, var det jo netop det, vi gjorde: Fældede træer og inddæmmede land og lavede det hele om til landbrug. Og det bidrog i høj grad til den velstand, som vi nyder godt af i dag.”

Da Lula første gang var præsident for Brasilien i årene 2003-2010, standsede han på den ene side en stor del af afskovningen, mens han på den anden side borede efter olie og lovliggjorde landbrugsområder, hvor træer ellers var blevet ulovligt fældet.

Denne gang er Lula er gået til valg på at stoppe afskovning, og det kommer til at koste langt flere penge end dem, som Brasilien har. Særligt fordi den brasilianske økonomi lider, og fordi nye love og regler kræver kompromisser med politiske modstandere, som ideologisk befinder sig langt fra præsidenten.

Men der kan være hjælp at hente internationalt, da verdens rigeste lande med den såkaldte Kunming-Montreal-aftale har givet tilsagn om at sende milliarder af kroner til de lande, hvor biodiversitet og natur er truet, fortæller Bo Øksnebjerg. 

“De penge skal flyde snart og hurtigt. Den vestlige verden skal holde det, den lover, for ellers kan jeg godt frygte, at brasilianerne pludselig siger: 'Vi kan ikke vente længere. Vi begynder at fælde
skov igen',” siger han.