Prøv avisen

Brasiliens middelklasse vil have mere end mad

De hundredtusinder af brasilianere, der demonstrerer i gaderne i disse dage, kommer fra landets nye, store middelklasse. Foto: DANIEL GUIMARAES Denmark

De hundredtusinder af brasilianere, der demonstrerer i gaderne i disse dage, kommer fra landets nye, store middelklasse. Den er utålmodig efter at få løfterne om bedre uddannelse og sundhed til alle indfriet

Det plejer at være de festlige anledninger, der trækker brasilianerne på gaden. Karnevallerne, et religiøst optog, en international fodboldsejr. Den seneste uges omfattende demonstrationer udspringer derimod af en dyb utilfredshed i landets voksende middelklasse, som for en stor dels vedkommende aldrig har ytret sig politisk før. Nu kræver den alt fra bedre sundhed og uddannelse til lavere priser på offentlig transport, mindre korruption og større åbenhed.

Det er en meget ny måde at gå til politikken på i Brasilien. Protesterne afspejler, at landet har fået en ny stor middelklasse med overskud til at tage stilling til politiske spørgsmål. Tidligere handlede deres dagligdag om overlevelse. Nu kan man se sig ud over, hvad man skal have at spise i morgen, siger Signe Ørom, ph.d. i portugisisk og indehaver af Brasilienkonsulenten.

Signe Ørom har boet i Brasilien og fulgt landet siden 1990. Hun peger på, at selvom 30 millioner brasilianere ud af en samlet befolkning på knap 200 millioner under de seneste årtiers høje økonomiske vækst er blevet løftet ud af absolut fattigdom og ind i middelklassen, der nu udgør 53 procent af befolkningen, er der ikke tale om en middelklasse, som vi kender den fra Danmark. Ifølge de brasilianske myndigheder tilhører man middelklassen, hvis man tjener mere end 2800 kroner om måneden og det beløb rækker ikke langt i Brasilien, hvor priserne de seneste år er steget livligt. Den daglige bustransport koster nu en arbejder på minimumsløn i Sao Paulo en fjerdedel af hans månedsløn. Prisen på en tomat er steget til det dobbelte på et år.

Vi taler om mennesker, der lever på et meget skrabet budget. Mange bor stadig i deres gamle slumkvarterer, fordi der jo ikke er plads til 30 millioner nye beboere i de eksisterende middelklasseområder. De har elendige skoler og et dårligt hospitalsvæsen, siger Signe Ørom.

Dilma Rousseff, den brasilianske præsident, har forsøgt at dæmpe den politiskre uro ved at vise forståelse for demonstranternes krav.

Der har været en bølge i antallet af mennesker, der kræver mere og som er i deres gode ret til at kræve mere, sagde hun tidligere på ugen i en tale.

LÆS OGSÅ: Uroligheder i Brasilien kan påvirke pavens besøg

Signe Ørom mener, at det netop er en del af problemet: at ikke mindst den tidligere præsident Lula da Silva altid har understreget, at målet for regeringen var bedre sundhed og uddannelse, bedre forhold i det hele taget, for alle, men at uligheden fortsætter.

Alt det, Lula altid har repræsenteret, ser brasilianerne nu blive nedprioriteret til fordel for noget andet. Forberedelserne til VM i fodbold og OL, men også det, man opfatter som regeringens frås med dyre rejser og middage. Det er det, folk brokker sig over i deres indlæg på de sociale medier, siger hun.

I en tv-debat forleden på den arabiske nyhedskanal Al Jazeera fremhævede Dave Zirin, forfatter og sportskommentator ved den amerikanske avis The Nation, at mange brasilianere oplever en stor kløft mellem alt det, de hører om vækstlandet Brasilien, og deres egen dagligdag.

De føler ikke, at de får alt det, som et mellemindkomstland bør kunne tilbyde og deres utilfredshed bliver forstærket af de brasilianske værtskaber for fodbold-VM og OL. Disse kæmpe begivenheder signalerer, at landet har et vist niveau. Det niveau kan middelklassens brasilianere bare ikke genfinde i deres eget liv, sagde han.

Blandt andet viser en OECD-undersøgelse af 66 universiteter verden over, at de brasilianske universiteter ligger i bunden. 13 millioner af den voksne befolkning kan stadig ikke læse og skrive, og landet mangler mindst 50.000 læger.

Jeg har arbejdet på de offentlige sygehuse i årevis, og jeg har set med mine egne øjne, hvordan alle andre end de rigeste brasilianere lider, siger sygeplejersken Rosana Reis til det amerikanske nyhedsbureau AP.

Med sine 51 år er hun en af de ældre demonstranter. Mange af dem, der ellers er på gaderne, er forholdsvis unge mennesker.

Det, vi også ser tegne sig, er en ny generation, som er vokset op efter diktaturet. De er vant til frihed og bevidste om deres rettigheder. De affinder sig ikke med tingene, som deres forældre og bedsteforældre har gjort, siger Signe Ørom.