Måske skyldes det, at CDU er vant til magten, at det kristendemokratiske parti med kansler Angela Merkel i spidsen har regeret de seneste 16 år, at partiet siden 1949 har haft kanslerposten i 52 ud af 72 år. I hvert fald var der intet tegn på, at CDU med kanslerkandidat Armin Laschet i spidsen trods et historisk elendigt valg søndag aften erkendte nederlaget og opgav drømmen om igen at danne regering.
”Det var en fantastisk slutspurt, hvor vi fik indhentet noget. I gav aldrig op, det er også min drivkraft,” råbte den 60-årige Laschet til sine tilhængere i partihovedkvarteret Konrad-Adenauer-Haus i Berlin. Med det mente han, at CDU fik 24,1 procent af stemmerne – det værste resultat nogensinde – men dog lidt mere end de 22-23 procent, som meningsmålingerne havde spået.
”Hvem gør det klart for Armin Laschet, at det er slut? Den nonchalance, hvormed han forsøger at skjule sin politiske fiasko, er foruroligende,” skriver Süddeutsche Zeitungs politiske redaktør Nico Fried.
Det konservative parti faldt ”sammen som en kold soufflé før målstregen”, anfører journalist og forlægger Gabor Steingart i sit nyhedsbrev.
CDU og dets bayerske søsterparti CSU forsøger at sælge sit tab af magten som en sejr med delvist absurde fortællinger, kritiserer også politisk korrespondent Thomas Vitzthum fra den borgerlige avis Die Welt.
”I stedet for at indrømme fejltagelser forsøger Laschet og co. at blænde, og dermed gør de sig først og fremmest utroværdige,” skriver han og fortsætter:
”Hvordan vil partiet på en plausibel måde forklare borgerne, at det stadig er interesseret i andet end blot at bevare magten?”
Valgets store vinder er den social-demokratiske kanslerkandidat Olaf Scholz, som med en kneben sejr formåede at gøre det kriseramte SPD til landets største parti. Et desperat CDU har i valgkampens sidste uger slået på, at Scholz kunne finde på at danne regering med venstrepartiet Die Linke, som blandt andet vil afskaffe Nato. Men venstrepartiet klarede kun at komme ind i Forbundsdagen takket kreds- og udligningsmandater, så en sådan koalition er slet ikke på tale, Scholz sonderer nu muligheden for et samarbejde med De Grønne og det liberale FDP.
Nedsmeltningen i CDU skyldes især, at partiet ikke som tidligere har kunnet føre valgkamp med den østtyske og stærkt populære, afgående kansler Merkel i spidsen og blandt andet derfor har blødt stemmer i det tidligere DDR. I fire af de fem østtyske delstater ligger CDU på tredjepladsen efter det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) og SPD. I delstaterne Sachsen og Thüringen blev AfD det største parti.
”I den vestlige del af republikken har CDU været i stand til at bevare sin status som folkeparti på trods af betydelige tab. I øst er partiet derimod pulveriseret,” skriver Berlin-korrespondent Alexander Kissler fra den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung.
Sachsens CDU-ministepræsident Michael Kretschmer taler om et ”jordskælv” og skyder blandt andet skylden på forbundsregeringens coronapolitik, mens avisen Rheinische Post citerer den afgående økonomiminister og Merkel-fortrolige Peter Altmaier for, at han ikke i sine vildeste mareridt havde forestillet sig så ringe et valgresultat.
Men også en katastrofal valgkamp har været afgørende for nederlaget, mener journalist og forlægger Gabor Steingart. Det var ”den mest elendige optræden, de konservative i dette land nogensinde har præsteret”.
”Ingen holdånd. Ingen ledelse,” skriver han og peger som flere andre kommentatorer dels på forårets opslidende magtkamp mellem CDU-formand Laschet og CSU-formand Markus Söder forud for de to søsterpartiers valg af en fælles kanslerkandidat, dels på Laschets mangel af idéer og initiativ i valgkampen.
CDU’s generalsekretær Paul Ziemiak bebuder en ”skånselsløs analyse” af valgnederlaget. Der er ingen grund til at forklejne noget, sagde han ved et pressemøde i Berlin:
”Tabene er bitre, og de gør ondt.”
Hovedpersonen selv meddelte i går, at han vil forblive ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen indtil videre. Men på et hovedbestyrelsesmøde i partihovedkvarteret bebudede han også, at han desuagtet vil sondere mulighederne for et regeringssamarbejde med FDP og De Grønne.
”Ingen af de store partier har et klart regeringsmandat. Kun den person, der samler oppositionen, kan blive kansler,” sagde Armin Laschet ifølge nyhedsbureauet dpa.
Selvom Laschet er kendt som en dreven forhandler og tidligere har vist evnen til at gøre politiske comeback, er der allerede de første interne røster, der udfordrer hans blot ni måneder lange formandskab. Hans CSU-rival, Bayerns ministerpræsident Markus Söder, sagde i går, at man ikke skal i regering for enhver pris, og at det ville være forkert bare at fortsætte som hidtil.