I går sluttede endnu et kapitel i det, der i mange nordmænds øjne har udviklet sig til en farce om terroristen Anders Behring Breiviks afsoningsforhold.
Massemorderen tog det første stik mod den norske stat sidste år, men under anke- sagen har statens advokat skældt retten ud for at være for blødsøden, da den gav Breivik ret i, at den langvarige isolation i fængslet og ringe kontakt til omverdenen er brud på menneskerettighederne.
”Han har sit ideologiske projekt og sine studier. Han ser sig antageligt som den unge Adolf Hitler, da han var i fængsel,” sagde advokat Fredrik Sejersted i mandags i idrætssalen i Skien fængsel i Telemark, hvor ankesagen har fundet sted.
Breiviks advokat, Øystein Storrvik, mener til gengæld, at hans klients mentale tilstand forværres af forholdene.
”Breivik nægtes kontakt med andre, hvilket ellers vil være godt for ham. Ikke tvangsbehandling, men bare nogen at tale med,” lød det i går fra advokaten under dennes procedure.
Hovedpersonen, som afsoner en forvaringsdom for at have dræbt 77 mennesker ved terrorangrebet den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya, markerede sig ved at heile, da sagen blev indledt i sidste uge. Breivik har også givet udtryk for, at han ser sig selv som leder af en modstandsbevægelse. Interessen blandt højreekstreme er dog dalende, vurderer Johannes Enstad, der ved Universitetet i Oslo forsker i højreekstremisme.
”Den interesse, der var om Breivik efter terroren, er ved at være væk. I miljøer i Rusland dyrkede man ham som helt, men den status ebber ud, og det er et stort nederlag for ham,” siger forskeren.
Retten forventer dom i sagen i sidste halvdel af februar, men uanset om Breivik ender med at vinde, er det vigtigste slag det ideologiske og personlige, som han er ved at tabe, mener Johannes Enstad:
”Han ser sig som en martyr og midtpunkt i en bevægelse. Det selvbillede svarer ikke til virkeligheden, hvor hans ideologiske støtter falder fra. Han er blevet uaktuel.”
Da Breiviks sag mod staten om afsoningsforholdene kørte i tingretten sidste år, blev de norske medier kritiseret for at videreformidle Breiviks ekstreme synspunkter, og at personen fyldte for meget. Her var det særligt de pårørende til terrorofrene, som markerede sig som kritikere, men denne gang har det været anderledes. Mediedækningen har generelt været ganske begrænset, og det kan skyldes, at de norske medier har taget kritikken til sig.
Det mener Odd Olsen, der er professor med speciale i risiko og sikkerhed ved Universitetet i Stavanger.
”Mange nordmænd er gradvist ved at glemme, hvordan han ser ud, og hvad han repræsenterer, blandt andet fordi medierne i mindre grad fokuserer på alt, hvad han gør og siger. Og det gør, at han mister den symbolske status,” siger han.
Odd Olsen mener, at nordmændenes dalende interesse er en naturlig del af den proces, der begyndte den 22. juli 2011.
”Efter angrebet er det klart, at man skrev og læste om Breivik, fordi samfundet prøvede at forstå, hvordan en nordmand kunne gøre noget så radikalt. Hverken medierne eller samfundet glemmer ham, og det vil forblive onde minder, men mange føler nok, at opmærksomheden om ham endelig er ved at forsvinde,” siger han.
Ændringen i mediernes prioritering ses ganske tydeligt i disse dage, hvor en korruptionssag mod en tidligere politibetjent har overskygget Breiviks ankesag. Svein Brurås, der er professor i journalistik ved Høgskulen i Volda, vurderer, at sammenfaldet af de to sager er afgørende for, at Breivik har mistet fokus.
”Det er nok lidt tilfældigt, men mange nordmænd er taknemmelige over, at sagen dækkes mindre, og det kan man kun håbe, at medierne tager til sig. Selvom Breivik muligvis vinder retssagen, er det et langt større nederlag, at opmærksomheden og dermed hans taletid forsvinder. For det norske folk er det en sejr,” mener Brurås.