Prøv avisen
Vi spørger vi svarer

Brexit er og bliver et konservativt problem

I modsætning til Danmark, hvor de store partier efter tabte EU-folkeafstemninger er gået sammen om et nationalt kompromis, så har premierminister Theresa May fra starten gjort det klart, at det var en opgave for den konservative regering alene at håndtere Brexit. Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix

Hvordan kan det være, at det britiske konservative parti er ved at gå op i limningen på grund af Brexit? Kristeligt Dagblad spørger og svarer

Hvorfor truer Brexit med at splitte De Konservative?

For at forstå britisk politik er det vigtigt at huske, at det i sin kerne er et topartisystem. Så de to store partier, De Konservative og Labour, favner meget bredt. De Konservative har både en meget EU-positiv fløj, den bløde moderate midte, og så de indædte EU-modstandere, som efter folkeafstemningen om Brexit for to år siden har fået tilnavnet Brexiteers – som ironisk nok er hentet fra Alexandre Dumas’ klassiker ”De tre musketerer”. De står for en fortolkning af folkeafstemningen, hvor de vil kappe alle formelle bånd til EU, og de vil ikke acceptere nogen kompromisser.

Hvorfor søger premierministeren ikke støtte henover midten af parlamentet?

I modsætning til Danmark, hvor de store partier efter tabte EU-folkeafstemninger er gået sammen om et nationalt kompromis, så har premierminister Theresa May fra starten gjort det klart, at det var en opgave for den konservative regering alene at håndtere Brexit – hvorfor de øvrige partier i parlamentet ikke bliver inddraget i forhandlingerne med de andre 27 EU-lande.

Hvad betyder det for forhandlingerne?

Som de seneste dage med al tydelighed har illustreret, har De Konservative ikke en fælles fjende eller modstander, som de skal stå sammen imod. Derfor har arbejdet med at finde en løsning på det fremtidige forhold til EU efter Brexit udviklet sig til en konservativ borgerkrig.

Nogle af de mest fremtrædende figurer på Brexit-fløjen har valgt at forlade deres ministerposter frem for at acceptere det kompromis om en såkaldt blød Brexit, som Theresa May fremlagde fredag om en fortsat tilknytning til EU’s indre marked og toldunionen, men uden deltagelse i institutioner som EU-Domstolen og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Hvad betyder det for partiet her og nu?

I skrivende stund er det stilhed før stormen. I første omgang har der ikke været en konkret udfordring af Theresa May som leder af partiet. Men partiets regler siger, at hvis 15 procent af partiets parlamentsmedlemmer – dvs. 48 ud af de 317 konservative parlamentsmedlemmer – kræver det, så skal der sættes gang i et valg af leder.

Selvom Brexit-fløjen er stor nok til at udløse en lederkrise, så betyder det ikke, at den kan vælte Theresa May, og den har langt fra solid opbakning i den store parlamentsgruppe. Et kampvalg om lederskabet vil også sluge al opmærksomhed i partiet på et tidspunkt, hvor al fokus bør være på at få en aftale med de resterende 27 EU-lande. Partiet er i forvejen i en sårbar position, fordi Theresa May sidste år blev fristet af gode meningsmålinger og udskrev et nyvalg, hvor partiet mod forventning mistede sit absolutte flertal.

Hvorfor er Brexit et særligt konservativt problem?

Paradokset er, at daværende premierminister David Cameron lovede en folkeafstemning om medlemskabet af EU tilbage i 2013. Formålet var at stoppe de evige EU-diskussioner i partiet, og løftet havde til formål at lukke munden på de højtråbende EU-modstandere. Det skete på et tidspunkt, hvor partiet var i en koalitionsregering med De Liberale Demokrater. Forudsætningen for folkeafstemningen var, at De Konservative igen fik absolut flertal – og det skete mod forventning ved valget i 2015, hvorfor bordet fangede. Hvad der skulle løse et internt konservativt problem, blev i stedet hele nationens hovedpine, da et snævert flertal af vælgerne stemte for Brexit.