”Må du leve i interessante tider.”
Den britiske forfatter Amanda Craig tyr til en såkaldt kinesisk forbandelse, hvor det, der lyder som et ønske, reelt er en forbandelse. For hun ser forbandelsen som et udtryk for hele tvetydigheden omkring den historiske britiske skilsmisse fra EU efter 46 års medlemskab, som snart bliver en realitet, uanset den udskydelse, parlamentet har stemt for i aftes
”Brexit er meget anderledes for mig som skønlitterær forfatter, end det er for mig som borger. Som borger er jeg forfærdet. Jeg er glødende tilhænger af at blive i EU, og jeg er deprimeret over udsigten til at forlade EU. Men som forfatter er Brexit nok det mest interessante, som vi har oplevet i min livstid – eller i hvert fald siden Berlinmuren faldt,” fortæller den 59-årige Amanda Craig.
Som borger mener hun, at folkeafstemningen i 2016 aldrig burde have fundet sted. Som romanforfatter kan hun ikke komme uden om Brexit-spørgsmålet, der løber som en understrøm i hendes syvende og meget roste roman ”The Lie of the Land” (Som landet ligger), der udkom i 2017.
”Bogen dramatiserer det voksende skel mellem dem, der har, og dem, som ikke har. Da jeg begyndte at skrive bogen, var Brexit ikke noget, jeg havde forrest i tankerne. Og så slog det mig, at der var disse dobbelte liv, hvor nogle boede i den kosmopolitiske hovedstad London og andre i det fattige Devon,” siger Amanda Craig, der selv deler sit liv mellem netop landsdelen Devon i det sydvestlige England og så London, hvor hendes mand arbejder som økonom.
Når det kommer til folkeafstemningen om Brexit i juni 2016, viste det sig, at by og land var ude af trit. I Storlondon ville 60 procent blive i EU, mens 55 procent i Devon stemte for at forlade EU. Landet som helhed var delt næsten lige over. 51,8 procent for Brexit, 48,2 procent for at blive i det europæiske samarbejde.
”Jeg var ikke overrasket over resultatet. For mig var det klart, at denne skilsmisse ville ske, for jeg så, hvad der skete uden for London. Men jeg var stadig chokeret.”
Amanda Craig forklarer det med, at mange mennesker, som De Konservative og daværende premierminister David Cameron havde overladt til sig selv, brugte folkeafstemningen til at bide etablissementet i haserne. I ”Som landet ligger” lader hun selvsamme konflikt udspille sig på både mikro- og makroplan.
”Jeg kunne bruge det i de skænderier, der er i et ægteskab under opløsning, og hvor det også er et opgør mellem land og storby. Det er for mig som forfatter et rigt og interessant territorium,” siger hun.
Omdrejningspunktet i hendes bog er ægteparret Quentin og Lottie Bredin, hvis ægteskab dybest set er brudt sammen, men som yderligere kompliceres af, at de begge har mistet deres gode jobs som henholdsvis journalist og arkitekt i London. Så de har ikke råd til at blive skilt, men må i stedet udleje deres dyre hus i London og bo billigt i Devon for at få enderne til at nå sammen.
Set fra hendes to hjem i henholdsvis London og Devon rækker Brexit dybt ned i det britiske samfund:
”Der var mange grunde til, at folk sagde, at de ville forlade EU. Noget var proteststemmer. For andre var det for meget bureaukrati, modstanden mod udlændinge, og at vi som land havde tabt suverænitet. Det sidste er nok det eneste fornuftige argument.”
Men for Amanda Craig handler Brexit om meget mere end briternes forhold til Den Europæiske Union.
”Vi har et underliggende drama, der har boblet i 20 til 30 år, og som nu er kommet op til overfladen. Det er som et familieskænderi, og jeg bruger den prisme til også at se på skellet mellem land og by,” siger forfatteren, der bruger en tredjedel af sin tid i Devon.
”Det er interessant psykologisk, for man møder og taler jo med folk. Man kan måske synes, at de mennesker er mere gammeldags. Men de er gode mennesker. De har bare et anderledes synspunkt,” siger Amanda Craig, som her næsten tre år efter folke-afstemningen hæfter sig ved, at folk fortsat er påvirket af den polariserede debat og de tilsyneladende uendelige politiske trakasserier om Brexit.
”Der er en stor tristhed på begge sider. Det er stadig et ømtåligt spørgsmål for mange af de folk, jeg taler med. Mange havde ikke forventet, at de ville vinde. De ville bare høres. Så de var overrasket over resultatet, og mange siger, at hvis der kommer en ny afstemning, så vil de slet ikke stemme overhovedet. Mens andre såsom mange landmænd har ændret deres holdning, for de kan nu se, at de vil tabe penge,” lyder hendes vurdering af stemningen i Devon.
Hun taler om, hvordan folk troede på, hvad hun kalder ”de løgne”, som Brexit- fløjen med den senere og nu forhenværende udenrigsminister Boris Johnson i spidsen kom med. Ikke mindst om, hvor mange penge der ville flyde tilbage til sundhedsvæsenet, når der ikke længere skulle betales til EU. Et argument, der virkede, fordi mange vælgere følte, at selvsamme sundhedsvæsen og også skolerne var presset af østarbejderes indvandring.
Amanda Craig har sin egen diagnose af sine landsmænd, og hvorfor folkeafstemningen endte med et flertal for Brexit.
”Mange læser ikke aviser mere, og de får ikke deres oplysninger gennem traditionelle nyhedsmedier. Og vi taler ikke kun om fake news, men i lige så høj grad ingen nyheder overhovedet. Jeg har respekt for de mennesker, men jeg føler, at de har brugt deres frustrationer på den forkerte sag, for de var allerede fattige, og nu vil de blive endnu mere fattige,” siger hun om mange af de mennesker, som valgte at støtte Brexit.
Hun efterlyser derfor et bedre socialt system i landet.
”I har i Danmark et mere avanceret socialt system, der i højere grad beskytter folk. I Storbritannien er der mange, der føler sig svigtet,” fortæller Amanda Craig, der særligt kender til danske forhold gennem et personligt venskab med forfatteren og debattøren Carsten Jensen.
Da hun begyndte med at skrive på sin bog, var Brexit slet ikke et begreb i den britiske debat, men det sneg sig ind i skriveprocessen. Som forfatter af skønlitterære bøger er Amanda Craig helt med på, at underbevidstheden nogle gange styrer handlingen.
”Jeg vidste, hvad der skulle ske med personerne, og jeg har altid været interesseret i kampen mellem land og by, som er noget, vi kan trække helt tilbage til den romerske forfatter Vergil. Mens jeg skrev, kunne jeg mærke, at fronterne blev trukket skarpere op, at det blev mere bittert og uforsonligt, hvilket smittede af på dette ægtepar, som ikke kunne finde ud af, om de skulle skilles eller ej,” opsummerer hun skriveprocessen.
Bogen er blevet vel modtaget af de britiske anmeldere, og flere af de store aviser kårede den som en af årets bøger i 2017.
Det er også en af de første romaner, der tager hånd om Brexit. Men i forfattermæssig forstand har hun forladt ægteparret i krise i Devon.
”Jeg skriver nu på en bog, hvor handlingen finder sted i Cornwall, og det er igen en historie om skilsmisse. Men her handler det om vold i ægteskabet. Jeg er selv lykkeligt gift, men jeg hører også de mørke og forfærdelige historier fra venner, som er blevet skilt. Og det en del af hele MeToo-bevægelsen. Men det er også historien om skønheden og udyret,” siger Amanda Craig, der ikke helt afviser, at Brexit også vil spille en rolle i hendes næste bog.