Briternes forestående farvel til EU får irske republikanere til at håbe, at de kan genoplive kampen for at få fjernet Nordirland fra landkortet til fordel for et samlet Irland.
”Brexit har fået idéen om et forenet Irland tilbage på dagsordenen. Set fra et irsk republikansk perspektiv har afstemningen sat fokus på, at Irland stadig er delt, og at der stadig er britisk tilstedeværelse i nord,” siger Des Dalton.
Han er leder af Republican Sinn Fein, som brød med Sinn Fein i 1986. Republican Sinn Fein er imod Langfredagsfredsaftalen, der blev indgået i 1998, og som Sinn Fein som Den Irske Republikanske Hær IRA’s politiske gren bakker op om. Efter at IRA i 2005 opgav sin væbnede kamp, og de seneste to årtiers fredelige udvikling stort set har gjort de resterende militante irske republikanere irrelevante, er Dalton glad for, at briterne sidste år stemte for at forlade EU.
”Vi er for, at Storbritannien forlader EU – men af andre grunde end de fleste briter. Vi ser det som en mulighed for, at der kommer mere splid internt i Storbritannien. Der er kommet fornyet krav om skotsk uafhængighed, og det viser, at Storbritannien grundlæggende er udemokratisk, når englænderne stemmer Nordirland og Skotland ud af EU mod deres vilje,” siger Des Dalton, som tager imod på et rodet kontor i det centrale Dublin.
Væggene er overplastret med plakater og billeder af gamle revolutionshelte fra irsk frihedshistorie. Republican Sinn Fein står på den amerikanske regerings terrorliste – sammen med Continuity IRA, der betragtes som Republican Sinn Feins væbnede gren. Det vil Des Dalton ikke bekræfte.
”Men vi er grundlæggende enige om, hvordan Irland bør se ud i fremtiden,” siger han.
Mens mange almindelige irere og nordirere frygter, at Brexit kan betyde, at der skal til at være gammeldags grænseovergange mellem de to lande igen, så passer det grupper som Continuity IRA og Real IRA som to af de væbnede grupper, der nægter at anerkende fredsaftalen, fint med udsigten til ny kontrol ved grænsen.
Det vurderer Eunan O’Halpin, professor i irsk historie ved Trinity College i Dublin.
”Frygten er, at hvis grænsen kommer igen, så er det vand på militante republikaneres mølle. For kommer der politi og militær ved grænserne igen, så bliver folk vrede. Derudover er der så mål at gå efter igen,” siger Eunan O’Halpin.
Han peger også på, at en del af disse paramilitære grupper tidligere finansierede meget af deres væbnede kamp gennem smugling. Og hvis der igen kommer forskellige afgifter på hver side af grænsen, vil det åbne for et nyt smuglermarked.
”De ville gnide sig i hænderne over en ny grænse. Og et større smuglermarked åbner også for risikoen for voldelige angreb, fordi der så kommer penge i kassen til at finansiere det,” siger O’Halpin og kalder derfor en tilbagevenden til en lukket grænse for en katastrofe.
Der er en hel række forskellige dissidentgrupper. Republican Sinn Fein er en af de mest kendte sammen med 32 County Sovereignty Movement, hvis navn kommer fra, at der er 32 amter i hele Irland, hvis man medregner Nordirland – og ikke kun de 26, der er i Republikken Irland.
Fælles for grupperne er, at de ikke anerkender hverken Nordirland, den britiske tilstedeværelse i Nordirland eller Republikken Irland eller deres parlamenter.
”Vi mener, at den ægte irske republik blev udråbt i 1916,” siger Des Dalton fra Republican Sinn Fein.
Partiets kontor ligger kun fem minutters gang fra General Post Office – i daglig tale The GPO. Og det er netop hændelserne her i 1916, Dalton henviser til. Det var her, at det, der ses som starten af det irske oprør, som endte med i først en fristat og senere republikken, fandt sted.
Det skete, da Irish Republican Brotherhood, der var forløberen for IRA, gik i kamp mod det britiske overherredømme. Hovedmændene bag var blandt andre James Connolly og Padraig Pearse, og de udråbte her sig selv som midlertidig regering af Den Irske Republik. Men oprøret slog fejl, de blev nedkæmpet af de britiske styrker, og lederne af den fejlslagne revolution blev henrettet.
Den republik, de udråbte i 1916, var en socialistisk irsk republik, der dækker hele øen, og det er den, Des Dalton og andre dissidenter ønsker at indføre.