Prøv avisen

Brexit fortsætter med at teste EU’s tålmodighed

Den britiske premierminister Theresa May håber, at de øvrige EU-ledere igen vil sige ja til en ny tidsplan på dagens EU-topmøde i Bruxelles. Men særligt den franske præsident Emmanuel Macron har på forhånd raslet med den verbale sabel og sagt at en forlængelse kun kan ske, hvis de øvrige EU-lande kan se et formål. Foto: Michele Tantussi/Ritzau Scanpix

EU-landene har igen Brexit på deres dagsorden på dagens topmøde. Briterne ønsker en ny tidsplan for at træde ud. Prisen kan være, at de er nødt til at tage del i EU-valget til maj

Brexit er en kamp mod uret – men en kamp, hvor der hele tiden bliver justeret på klokken.

Den britiske premierminister Theresa May håber, at de øvrige EU-ledere igen vil sige ja til en ny tidsplan på dagens EU-topmøde i Bruxelles. Men særligt den franske præsident Emmanuel Macron har på forhånd raslet med den verbale sabel og sagt at en forlængelse kun kan ske, hvis de øvrige EU-lande kan se et formål.

”Hvis der ikke sker noget på topmødet, forlader briterne EU fredag uden en aftale, og ingen ønsker at forårsage det sammenbrud. Så på mødet vil fristen for den britiske udmeldelse blive forlænget igen, og det vil som minimum betyde, at briterne bliver nødt til at holde valg til Europa-Parlamentet,” lyder analysen fra vicedirektør Maria Dermatzis fra den europæiske tænketank Bruegel i Bruxelles.

Men det er ikke så ligetil, mener Federico Fabbrini, professor i europæisk ret og leder af Brexit-instituttet ved Dublin City University.

”Det er svært at forudse, hvor det lander, for der er to fløje. Den ene er symboliseret af Tyskland, som vil være fleksibel. Den anden er ledet af Frankrig, men til dels også EU-Kommissionen, som sætter EU’s interesser højere,” siger Federico Fabbrini.

Han peger på, at begge fløje gerne vil undgå en hård Brexit, men at særligt den franske fløj frygter for komplikationerne i forhold til valget af et nyt Europa-Parlament, men også den nye EU-Kommission, hvis der skal udpeges britiske kommissærer, som kun vil sidde en kort tid.

Netop udsigten til, at briterne bliver tvunget til at deltage i valget til Europa-Parlamentet, får det til at løbe koldt ned af ryggen på de store britiske partier De Konservative og Labour, som efter alt at dømme vil blive hårdt ramt i et valg, der reelt vil blive en ny indirekte folkeafstemning om Brexit.

Det er med det i baghovedet, at de to partier siden sidste uge har forhandlet om et tværpolitisk kompromis. På Labours ønskeseddel står et fortsat medlemskab af toldunionen – og også gerne en ny folkeafstemning.

Labour har kritiseret De Konservative for, at de ikke er villige til rykke sig, men forhandlingerne tog en ny drejning i går, da finansminister Philip Hammond og Labours skyggefinansminister John McDonnell for første gang deltog i forhandlingerne. Imens var premierminister Theresa May på endnu en charmeoffensiv med besøg hos forbundskansler Angela Merkel i Berlin og præsident Emmanuel Macron i Paris.

EU-præsident Donald Tusk har talt for en lang frist – og i samme åndedrag tilføjet endnu et nyt ord i Brexit- ordbogen med begrebet ”flexistention” – som bedst kan oversættes som en fleksibel udsættelse.

”Det er ikke i sig selv nyt. Det har altid været muligt at forlade EU før den endelige deadline. Men det interessante er, at Donald Tusk taler for en lang udsættelse og dermed forsøger at ændre dagsordenen, så det ikke er et sammenbrud uden en aftale, der hænger over forhandlingerne. Den underliggende dagsorden er, at der enten kommer et britisk nyvalg eller ny folkeafstemning, der kan ændre situationen,” siger Maria Dermatzis.

Theresa May er også presset af sit eget parlament, som i mandags mod regeringens og premierministerens ønske vedtog en lov, som pålægger regeringen at søge om en udsættelse af udmeldelsen.