”Demokratisk uacceptabelt”.
Sådan lød dommen i går fra den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, efter at samtlige valgkredse i Skotland havde sagt ja til fortsat medlemskab af EU.
62 procent af de skotske vælgere stemte ”remain”, altså for at blive i Unionen, mens resultatet for hele Det Forenede Kongerige var 51,9 procents flertal for at forlade EU.
Og resultatet af Brexit-afstemningen får det skotske nationalparti SNP til igen at drømme om selvstændighed fra Storbritannien – noget, som et flertal af skotterne ellers sagde nej til ved en folkeafstemning i 2014.
”Skotland har leveret en stærk, utvetydig stemme for at blive i EU,” sagde Nicola Sturgeon på et pressemøde fredag.
”Det er derfor – for at sige det helt åbenlyse – at muligheden for en anden folkeafstemning må komme på bordet, og den er på bordet,” sagde førsteministeren og tilføjede, at hun har fortalt den nu afgående britiske premierminister, David Cameron, at hun forventer, at Skotlands selvstyreregering involveres i alle beslutninger vedrørende forholdet til EU.
Ifølge lektor i skotsk politik Alan Convery fra Edinburgh University står skotterne nu i en meget rodet situation.
”Du kan sige, at Nicola Sturgeon har ladt pistolen, men hun har endnu ikke helt trykket på aftrækkeren. Et af de afgørende spørgsmål er, om den britiske regering vil tillade en ny folkeafstemning. Men jeg tror også, at hun afventer de næste meningsmålinger om holdningen til skotsk selvstændighed,” siger Alan Convery.
Han fremhæver, at afstemningen har slået store revner i den britiske union. I Nordirland taler Sinn Féin nu om en folkeafstemning om et forenet Irland.
I Wales er der allerede krav om en ny finansiel pakke fra London, fordi waliserne er den britiske region, der får mest direkte støtte fra EU – men alligevel stemte et flertal på 52,5 procent af waliserne nej til fortsat medlemskab.
Tilbage i 2014 var argumentet for skotsk selvstændighed hængt op på EU, samhandel og den frie bevægelighed.
”Men hvis Skotland nu bliver selvstændigt, så vil det rejse en række praktiske spørgsmål om valuta, og om der skal være en grænse mellem England og Skotland,” vurderer Alan Convery.
Men mere afgørende er det, hvordan skotterne bliver eller forbliver medlem af EU.
”Det afgørende er, om skotterne vil komme med i EU på totalt nye vilkår, eller om de kan blive på de eksisterende vilkår, hvor Storbritannien har flere undtagelser, som betyder, at de har rabat på bidraget for medlemskabet og står uden for euroen,” siger Alan Convery, som kan forestille sig et pres fra SNP for at få afklaret skotternes situation, før den britiske regering gennemfører den endelige udmeldelse, som sagtens kan trække ud i årevis.
”Situationen er meget vanskelig, og det er også derfor, vi ser, at Nicola Sturgeon er meget forsigtig med at tale om, hvorvidt en norsk model vil være acceptabel for hende,” fremhæver Alan Convery.
Den tidligere topdiplomat og forhenværende britiske ambassadør i Tyskland og USA, Christopher Meyer tror ikke, at alle i EU vil være begejstrede, hvis netop en strid om medlemskabet af EU fører til skotsk selvstændighed.
”Hvis jeg var Nicola Sturgeon, så ville jeg være meget forsigtig. De vil ikke nødvendigvis blive budt velkommen med åbne arme, for det vil puste til selvstændighedskravet i blandt andet Catalonien, Belgien og måske selv blandt tyskerne i Bayern,” siger han om udsigterne for et selvstændigt skotsk EU-medlemskab.