Brexit æder sjæle op. Folkestemningen i Storbritannien kan efterhånden bedst beskrives med en omskrivning af titlen på den afdøde tyske filminstruktørs Rainer Werner Fassbinders film fra 1974. Det er efterhånden 1237 dage siden, at et snævert flertal af briterne stemte for at forlade EU. Siden har Brexit domineret ikke blot de politiske, men også de folkelige og familiemæssige diskussioner i en grad, så stemningen af mange opleves som forgiftet, nu da skilsmissen fra EU er udskudt for fjerde gang til den 31. januar næste år. Fronterne er trukket så hårdt op, at selv ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, advarer om debattonen.
Ærkebiskoppen, der er leder af den anglikanske statskirke Church of England, oplever, at den politiske samtale har udviklet sig til et enten-eller, og med få uger til det kommende britiske nyvalg kritiserer han premierminister Boris Johnson for at bruge et opflammende sprogbrug, som hælder yderligere benzin på bålet.
”Jeg tror, at vi er blevet afhængige af en nedgørende og binær tilgang til politiske diskussioner. ’Enten er du med mig, eller også er du min totale fjende’,” siger Justin Welby i et interview med The Sunday Times.
Ærkebiskoppen har også bidt mærke i, at ord som forræder og fascist bliver brugt hyppigere i debatten.
Sociologen Katherine Davies fra universitetet i Sheffield har set på, hvordan spørgsmålet om Brexit har påvirket folk siden folkeafstemningen i juni 2016.
”Det er noget, som er unikt ved en folke-afstemning. Det presser folk ind i en af to lejre. Og særligt i medierne bliver skellet trukket hårdt op. Du er enten en remainer eller en leaver,” siger hun om dem, der ville blive i EU, og dem, der ville forlade samarbejdet.
I sin forskning interviewede Katherine Davies i første omgang 31 mennesker, og hun følger fortsat nogle familier, hvor hun mødes med dem, de skriver dagbøger og bliver optaget på video, mens de ser fjernsyn:
”Og vi kan se, at tv ofte er katalysatoren for deres debat.”
Hun er ikke stødt på familier, hvor det har ført til et totalt brud og heftige skænderier, men Brexit spiller alligevel en stor rolle for stemningen i familierne.
”Folk gør meget for netop ikke at have de her store skænderier, men bider sig i stedet i tungen. Men vi kan også se, at hvis der i forvejen er et dårligt eller problematisk forhold, så bidrager Brexit til spændingerne,” siger Katherine Davies.
Hun forklarer at nogle er skuffede over de holdninger, som andre i familien har.
”Hos nogle er forholdet tydeligt blevet køligere, og der er en udtalt utilfredshed med nogle familiemedlemmer,” siger hun.
Hun er også kritisk over for den måde, som medierne tegner stereotypiske billeder af folk baseret på, hvordan de stemte.
”Det gælder særligt folk, der stemte for at forlade EU, som af den anden fløj bliver beskyldt for at være mindre intelligente eller tilmed racistiske. Så måske der er en følelse af, at medierne tegner dette sort-hvide billede, men omvendt er det daglige liv mere kompliceret. Grundlæggende er det jo et spørgsmål drevet af følelser, og vi kan se, at folk er bekymrede over, hvad der vil ske,” siger Katherine Davies.
På trods af, at EU-tilhængerne tabte folkeafstemningen i 2016 med 48 mod 52 procent, så føler mange, at de moralsk har ret. Den opfattelse bliver underbygget af en undersøgelse foretaget blandt universitetsstuderende af tænketanken Policy Exchange.
På universiteterne er Brexittilhængerne således meget tilbageholdende med at fortælle om deres holdning. Kun 2 ud af 10 af de såkaldte leavers er villige til at tale om deres holdning i undervisningen. Stik modsat er det hos de EU-positive remainers. Her er 9 ud af 10 ganske veltilpasse med at fortælle, hvor de står i spørgsmålet om Brexit.
”Når vi ser på, hvor trygge studerende er ved at udtrykke generelle mainstream-politiske holdninger, så kan vi se, at personer med konservative holdninger ofte føler sig frosset ud,” skriver Eric Kaufmann, der er professor i statskundskab ved Birkbeck College i London, og filosofiprofessor Thomas Simpson fra Blatvanik School of Government ved universitetet i Oxford, som står bag undersøgelsen.
Justin Welby advarer særligt om, at politikernes bombastiske bemærkninger bliver forstærket på de sociale medier.
”I en tid, hvor vi har set den største vækst i hadforbrydelser – og særligt antisemitiske og islamofobiske forbrydelser – så gør denne forstærkning gennem de sociale medier det ekstra farligt af komme med tankeløse kommentarer,” siger ærkebiskoppen til The Sunday Times.
Netop den konstante nedgørelse og trusler mod hende selv og hendes familie er årsagen til, at parlamentsmedlemmet Heidi Allen ikke genopstiller ved næste valg.
Hun var en af de første til at forlade De Konservative i protest over partiets Brexit-kurs.
Hun er nu medlem af De Liberale Demokrater, og planen var at stille op for hendes nye parti i sin gamle valgkreds i South Cambridgeshire. Men hun har fået nok.
”Ingen – i noget som helst job – skal finde sig i at modtage trusler, aggressive e-mails, være udsat for tilråb på gaden, forbandet på sociale medier eller være nødt til at installere panikalarmer i deres hjem,” skriver hun i et brev til sine vælgere om grunden til, at hun ikke længere vil være en del af britisk politik.