Prøv avisen

Brexit vil sende briter og EU ud i ukendt farvand

Professor Simon Hix fra universitetet London School of Economics forklarer, at artikel 50 i EU-traktaten siger, at det må tage to år, fra et land meddeler EU, at det vil melde sig ud, til udmeldelsen skal være gennemført. Men det betyder ikke, at udmeldelsen vil finde sted omgående efter, at resultatet af folkeafstemningen foreligger på fredag. Foto: Olivier Hoslet/EPA

Et hurtigt klip af navlestrengen eller årelange forhandlinger? Konsekvenserne af et britisk nej til EU er forbundet med stor usikkerhed, og ingen ved, hvor længe det vil tage for briterne at forlade unionen

Ingen europæiske lande har nogensinde forladt Den Europæiske Union. Det er kun Grønland og tidligere franske kolonier, som har taget den beslutning. Den britiske folkeafstemning på torsdag er den første, som decideret har udmeldelse på dagsordenen.

Betingelserne er beskrevet i den såkaldte artikel 50 i EU-traktaten, som giver en ramme på to år til at forhandle vilkårene for en udmeldelse på plads.

Men det er ifølge EU-præsident Donald Tusk ikke realistisk. I et interview med den tyske avis Bild har han advaret om, at processen kan tage op imod syv år.

”Hvert eneste af de 27 andre EU-lande skal godkende resultatet, og Europa-Parlamentet skal også godkende aftalen. Det vil alene tage fem år, uden at der er garanti for et resultat,” siger han i interviewet.

Til sammenligning tog det tre år at forhandle en aftale på plads for Grønland, og det handlede primært om fiskeripolitik.

Professor Simon Hix fra universitetet London School of Economics forklarer, at artikel 50 i EU-traktaten siger, at det må tage to år, fra et land meddeler EU, at det vil melde sig ud, til udmeldelsen skal være gennemført. Men det betyder ikke, at udmeldelsen vil finde sted omgående efter, at resultatet af folkeafstemningen foreligger på fredag.

”Det vil først være fra den dag, den britiske regering officielt indgiver en udmeldelsesbegæring,” siger Simon Hix på en briefing for udenlandske journalister.

End ikke de britiske EU-modstandere forventer, at udmeldelsen sker med det samme.

En af de ledende fortalere for en Brexit, Chris Grayling, der er gruppeformand for De Konservative i Underhuset, forventer, at regeringen først vil starte uformelle forhandlinger med de andre EU-lande, inden man formelt melder sig ud.

”Men vores mål er, at vi er helt ude af EU med udgangen af 2019,” siger han til avisen The Times.

Den britiske premierminister, David Cameron, har advaret om, at briterne risikerer at stå over for et helt årti, hvor det fremtidige forhold til EU vil være uklart.

Men han har også sagt, at han vil indlede udmeldelsesforhandlingerne omgående, hvis det bliver et nej til unionen.

Den tidligere Labour- minister og EU-kommissær Peter Mandelson mener ligeledes, at der vil blive sat fuld fart på processen, hvis de britiske vælgere vil ud. Men det er af helt andre grunde end Chris Grayling.

”Jeg tror ikke, at det vil tage så lang tid som to år. Jeg tror, at der vil være mange lande, som vil have en løsning så hurtigt som muligt, så de kan komme videre,” siger Peter Mandelson ved et møde for udlandspressen i London.

Han forudser vanskelige forhandlinger, fordi de resterende 27 EU-lande vil have forskellige interesser i det fremtidige samarbejde med briterne. Et spørgsmål, som blandt andet vil blive styret af hver deres erhvervsinteresser.

”Nogle på nej-siden siger eksempelvis, at de tyske bilproducenter ikke kan klare sig uden det vigtige britiske marked for dyre biler. Men jeg tror ikke, at det er så simpelt, fordi de har kapacitet til at producere flere biler og har dermed en interesse i at holde britisk producerede biler ude af det europæiske marked,” lyder argumentet fra Peter Mandelson.

Han kalder det en økonomisk nødvendighed for briterne at forhandle sig til fortsat adgang til det indre marked.

”Og vi må tage imod det bedste tilbud, vi får, for vi kan ikke selv diktere vilkårene,” siger han.

På Brexit-siden bliver Norge nævnt som et forbillede – men det er ikke en model, den konservative norske statsminister Erna Solberg anbefaler.

”Sådan et forhold vil være vanskeligt for briterne, fordi Bruxelles vil tage beslutninger, uden at briterne er en del af beslutningsprocessen,” siger Erna Solberg ifølge avisen The Independent.

Hvis briterne og EU ikke kan blive enige om en aftale, så vil det fremtidige samhandelsforhold ifølge magasinet The Economist være dikteret af verdenshandelsorganisationen WTO, hvilket vil betyde helt andre toldsatser og gebyrer for samhandlen.

Uanset hvad advarer den britiske udenrigsminister om, at et nej til EU i overmorgen ikke kan laves om igen, hvis briterne fortryder.

”Det er en beslutning, der ikke kan rulles tilbage igen,” sagde udenrigsminister Philip Hammond i går ifølge Ritzau ved ankomsten til et møde med sine EU-kolleger i Luxembourg.

”Storbritannien kan aldrig komme med i EU igen på et senere tidspunkt undtagen på betingelser, der ville være uacceptable, såsom medlemskab af euroen og medlemskab af Schengen,” sagde han og understregede, at det er i Storbritanniens bedste interesse at blive i EU.

Fra EU-toppen har der trods intens diplomatisk aktivitet de seneste dage lydt, at der ikke er nogen plan B. Men hvis det ender med et flertal for ”leave”, skal EU-lederne til at finde sådan en plan, når de om en uge holder topmøde i Bruxelles – og den britiske premierminister, uanset om han fortsat hedder David Cameron eller ej, vil meddele, at briterne vil forlade unionen.

Her er argumenterne for og imod et britisk farvel til EU

Tilhængere og modstandere af en Brexit, altså en britisk udmeldelse af EU, 
fremsætter her deres bedste argumenter i forhold til 11 politiske områder: