Briter: Vacciner må ikke bruges som våben til at få indflydelse

Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, siger fredag, at det er hævet over enhver tvivl, at nogle lande bruger vacciner som et diplomatisk våben for at vinde øget indflydelse og fordele. Raab fremsatte udtalelserne på sidelinjerne af det tre dages G7-topmødet i Cornwall, som indledes senere fredag.
Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, siger fredag, at det er hævet over enhver tvivl, at nogle lande bruger vacciner som et diplomatisk våben for at vinde øget indflydelse og fordele. Raab fremsatte udtalelserne på sidelinjerne af det tre dages G7-topmødet i Cornwall, som indledes senere fredag. Foto: Toby Melville/Reuters.

Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, siger fredag, at det er hævet over enhver tvivl, at nogle lande bruger vacciner som et diplomatisk våben for at vinde øget indflydelse og fordele.

Han gør det klart, at Storbritannien ikke støtter den form for "vaccinediplomati", lige som det ikke støtter pengeafpresning.

- Vi mener, at vi har en moralsk forpligtelse og samtidig en stærk interesse i at få verden vaccineret, siger Raab, som blev spurgt om, hvorvidt han var bekymret for, at Kina og Rusland måske udnytter vacciner til at vinde indflydelse i nogle dele af verden.

- Vi mener, at der er ansvarligt at udbrede vacciner, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har godkendt.

- Men det er noget, som verden skal gøre sammen, og vi ønsker at se lande som Kina og Rusland være med til at tackle problemerne omkring pandemien og omkring klimaforandringer - og vi ønsker at se disse lande respektere folkerettens principper.

Raab fremsatte udtalelserne på sidelinjen af det tre dage lange G7-topmøde i Cornwall, som indledes fredag.

G7-landene er allerede før topmødet blevet enige om at udvide den globale kapacitet for vaccineproduktion og skaffe mindst en milliard doser mod covid-19 over hele verden.

Det meddelte de britiske værter for G7-mødet torsdag aften.

G7 er et forum, der består af syv af verdens dominerende økonomiske magter.

De i alt en milliard doser fra G7-landene vil blive gjort tilgængelige for verden gennem uddelings- og finansieringsordninger.

Raab siger, at han inden for kort tid skulle have drøftelser med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Han tilføjede flere kritiske kommentarer om Rusland.

Han kaldte Rusland for en ledende magt bag cyberangreb, og han udtrykte håb om, at G7-landene sammen vil tage afstand fra Rusland på dette område.

/ritzau/Reuters