Den 36-årige britiske samfundsdebattør Douglas Murray stemmer ”Leave” – altså for, at briterne skal forlade Den Europæiske Union. ”With a vengeance” (for alvor) ville man sige, hvis man skulle forklare, med hvilken beslutsomhed krydset sættes i stemmeboksen i dag.
”Det står klart for flere af os, at risikoen ved at blive i EU er større end risikoen ved at forlade EU,” siger Douglas Murray og kalder ”Remain”-kampagnens måde at køre valgkamp på for en skræmmekampagne.
”Jeg er personligt ikke nervøs for, at Storbritannien skal være et uafhængigt land. Det har vi været det meste af vores eksistens, og det har vi sådan set klaret ganske udmærket,” siger Douglas Murray.
Han er et godt eksempel på en brite, der er mere skeptisk over for EU end den gennemsnitlige europæer. Han er direktør i den konservative tænketank The Henry Jackson Society, der er opkaldt efter den afdøde amerikanske koldkrigssenator og glødende antikommunist, og kommentator for magasinet The Spectator.
Douglas Murray mener, der er mange forskellige grunde til, at mange briter som udgangspunkt rynker på næsen, når de hører ordet ”EU”.
”Vi har faktisk aldrig været glade for at være i EU. Storbritannien stemte for at være en del af det indre marked for 40 år siden. Vi stemte ikke for at være en del af den politiske union, som Bruxelles konstant presser på for at få mere og mere af. Men vi ønsker ikke at være en del af en føderalistisk superstat. Vi ønsker ikke Europas Forenede Stater,” siger han og understreger, at hvis projektet var vedblevet med at være et fællesmarked, ville de færreste briter have haft noget imod det.
Men den nuværende form for union, hvor en del af dem, der styrer den politisk, som kommissionsformanden og EU-præsidenten slet ikke er valgt af borgerne, holder ikke for briterne:
”Vi vil ikke styres af Jean-Claude Juncker eller nogen anden ansigtsløs, ukendt bureaukrat. Vi har stor tiltro til demokrati i Storbritannien, og vi har været ret gode til det historisk. Og vi bryder os ikke om den meget antidemokratiske elite i Bruxelles, der bestemmer over os.”
Bruxelles’ håndtering af to store kriser de senere år – eurozonekrisen og flygtningekrisen – har fået mange briter til at indse, at det er tid til at forlade Unionen, mener Douglas Murray.
”Grækenland og andre middelhavslande har gang på gang kastet kontinentet ud i finansielle katastrofer. Det var totalt forudsigeligt, og alle advarslerne blev ignoreret,” siger Murray og sender en bredside af sted mod det grænseløse Schengen-samarbejde, som briterne ikke er en del af.
”Alle kunne have sagt sig selv, at Schengen med sine åbne grænser ville give enorme problemer – selv før det seneste års migrationskrise. Åbne grænser er charmerende, hvis man er pariser, der vil til Bruxelles en weekend eller omvendt. Men de er forfærdelige, når du er jihadist fra (Bruxelles-bydelen) Mo-lenbeek, der vil til Paris.
Et af hovedargumenterne for, at EU er vigtig, har siden dannelsen været, at et øget samarbejde mellem nationerne i Europa skulle forhindre endnu en stor krig på kontinentet, som man havde set med Første og Anden Verdenskrig. Det argument kalder Douglas Murray for ”romantisk” og noget ”sludder”.
”Set fra Storbritannien er det ikke et specielt overbevisende argument. Her er de fleste godt klar over, at krigene i det 20. århundrede var forårsaget af tysk ekspansionisme i to tilfælde. Og det blev altså ikke løst af EU. Det blev løst af, at man smadrede Nazityskland i 1945. Det andet er noget vås,” siger han.
I starten af valgkampen lå ”Remain”-kampagnen lunt i svinget, og det så ud, som om EU-tilhængerne ville vinde komfortabelt. Indtil for nylig så det så ud, som om ”Leave”-kampagnen havde et godt forspring. Men efter sidste uges drab på Labour-politikeren Jo Cox er der nu dødt løb igen – og ingen aner, hvor det ender.
Hvis det bliver ”leave”, så har politikerne kun sig selv at takke, mener Douglas Murray – selv konservativ, men ikke bange for at lange ud efter andre konservative. Flere kalder han direkte for karrierepolitikere, der ikke kerer sig om andet end sig selv, og som misbruger en sag, der er så vigtig for hele nationen for egen vindings skyld.
”(Indenrigsminister) Theresa May har hele tiden sagt, hun ikke kan få skåret i indvandringen på grund af EU, og alligevel stemmer hun for at blive i EU. Sadja Javid fra Labour har længe været populær i dele af Det Konservative Parti, fordi han er euroskeptiker og kritiserer Bruxelles. Han stemmer også for at blive i EU. Alle, der har fulgt disse personers karrierer, ved, at de gør det af karrierehensyn, og det skaber fjendskab og en stemning mod politikere, som kan være meget svær at komme sig over,” siger han.
Også ”Remain”-sidens måde at føre kampagne på bider EU-tilhængerne i halen, mener Douglas Murray.
”Debatten har været forfærdelig, ubehagelig og karakteriseret ved forvanskning af fakta. Oven i det har den meget personlige karakter, debatten har haft, været grim. Og vi var mange, der håbede, at det ikke ville ske,” siger han og henviser til en debat på tv-sationen ITV, hvor ”alle på ’Remain’-siden bare hamrede løs på Boris Johnson med meget personlige angreb”.
Indholdsmæssigt har ”Remain” mest talt om økonomi og om, hvor skidt en situation briterne vil stå i, hvis de melder sig ud af det europæiske fællesskab. Tal er blevet slynget til højre og venstre, og dommedagsscenarier er blevet malet på det store lærred.
På den anden side har ”Leave”-kampagnen for en stor dels vedkommende – som eksempelvis Nigel Farage fra Ukip – talt meget om indvandring som det store problem, man kan løse bedre uden for EU. Men om netop indvandring har det største navn hos ”Leave”-kampagnen, den konservative forhenværende London-borgmester Boris Johnson, ikke sagt ret meget.
”Og det kan meget vel være taktisk. Det kan være, fordi han mener, der er andre, der taler rigeligt om det. Undersøgelser af den britiske offentlighed gennem mange år viser, at op til tre fjerdedele af vælgerne er meget bekymrede over indvandring. Så det betyder meget og derfor skubber ”Leave”-siden på der,” siger Douglas Murray og revser ”Remain”-siden for dens udlægning af tal som argument for at blive i EU.
”Nogle af os mener, at det er vildt overdrevet, og ’Re-main’-siden får et problem over for vælgerne, når de taler Storbritannien ned og fortæller, hvor svage vi er som nation,” siger Murray.
En af dem, der er gået forrest i at advare om den økonomiske fare i tilfælde af en britisk exit fra EU, er premierminister David Cameron, som udskrev folkeafstemningen for at tækkes sit EU-kritiske konservative bagland efter at have fået en række reform-indrømmelser fra de andre EU-lande. Ifølge Douglas Murray kan Cameron godt begynde at overveje, hvad han skal lave efter afstemningen. For han får meget svært ved at blive siddende i 10 Downing Street.
”Han er i ekstrem fare, uanset hvilken vej afstemningen går. Hvis Storbritannien stemmer for at forlade EU, så er det meget svært at se Cameron blive siddende som premierminister. Folk har ikke tillid til, at han kan få forhandlet en ordentlig udtrædelsesaftale hjem med EU,” siger den konservative kommentator og tegner generelt et dystert billede for David Cameron.
For selv hvis briterne stemmer for at blive EU, er han langtfra sikker på at kunne fortsætte som premierminister.
”Der vil være så meget vrede mod ham. Både i hans eget parti og mere bredt i landet. Og det er på grund af kampagnen for at få os til at blive. For den har været præget af frygt, skræmmekampagner og forkerte fremstillinger af fakta,” siger Douglas Murray.
Samtidig peger han på, at der kort efter afstemningen sandsynligvis vil ske flere ting i Europa, der vil styrke ”Leave”-kampagnens argumenter, nemlig næste runde af de græske gældsproblemer og næste bølge af flygtningekrisen over sommeren.
”Kort efter et eventuelt ja til at blive i EU vil en stor del af briterne opdage, at de er blevet løjet for. Og Camerons position i landet vil være meget usikker. Han har allerede fortalt partiet og landet, at han ikke stiller op igen, så han ville være vingeskudt som premierminister. Og arbejdet for at slippe af med ham ville begynde med det samme den 24. juni,” siger Douglas Murray.
Han vurderer, at det meget vel kan blive Boris Johnson, der tager over som leder af partiet – og landet. Noget, der har været spekuleret i længe, og som virker mere og mere sandsynligt.
”Han er den eneste konservative, der i nyere tid har være i stand at udrette noget så ekstraordinært som to gange at vinde posten som borgmester i London, der overvejende er et sted, folk stemmer Labour. Johnsons evne til at samle folk er allerede demonstreret, og jeg tror, at en ny leder af De Konservative vil være meget efterspurgt i månederne efter afstemningen – uanset, hvordan den går,” siger Douglas Murray.
Hvor end det hele lander, så står briterne i en ny situation i Europa efter dagens afstemning.
