Den forestående britiske exit fra EU får mange pro-europæiske briter til at prøve at finde på andre måder at blive i Unionen på.
Siden et snævert flertal ved folkeafstemningen i juni stemte for en Brexit, har rekordmange briter i juli, august, september og oktober søgt om at få irsk pas. I de første fire måneder efter afstemningen søgte 93 procent flere om at få statsborgerskab på den grønne ø end i de tilsvarende måneder i 2015. I august og september var tallet mere end fordoblet i forhold til 2015, og i oktober var stigningen på 77 procent sammenlignet med året før.
Og kigger man på året frem til og med september, så var der i 2015 40.728 briter, der ansøgte om irsk pas – det tal er i 2016 til og med oktober steget til 58.015. En stigning over hele året indtil nu på 27,26 procent – men over de sidste fire måneder efter Brexit er der tale om en stigning på 68,89 procent.
En af dem, der har søgt om irsk pas efter folkeafstemningen, er Paul Luck.
”Jeg har søgt om irsk pas for, at jeg kan bo i Europa, når jeg ønsker det. Jeg føler mig lige så europæisk som britisk, og jeg har også en dansk, altså en europæisk kone, så et irsk pas gør, at jeg kan bo, hvor hun bor,” siger Paul Luck, som Kristeligt Dagblad møder på en af Londons mange irske pubber: McGlynn’s Free House i King’s Cross.
Paul Luck er fra Kent sydøst for London. Men han har en irsk bedstemor, og det er hans vej til passet.
For alle med en irsk bedsteforælder kan ifølge irsk lovgivning få irsk pas og statsborgerskab. Man kan endda i nogle tilfælde få det, hvis bare man har en oldeforælder fra Irland. Det er også derfor, at det irske fodboldlandshold ofte har spillere, der taler med tyk engelsk accent i truppen – spillere, der aldrig boet i Irland, men som bliver hvervet af det irske fodboldforbund.
Som ejeren af pubben McGlynn’s Free House Gerry Dolan spørger i en vittighed, han tydeligvis har fortalt mange gange før:
”Hvordan kommer man på det irske landshold? Hvis ens mor ejer en irsk sweater,” siger han og bryder ud i et stort grin.
Men der er lidt sandhed i vittigheden. For det er rigtig mange briter, der kan få irsk statsborgerskab. Op imod syv millioner briter har en irsk bedsteforælder og ville kunne få irsk pas. Det svarer til 10 procent af den britiske befolkning. Og der bor kun fem millioner i Irland.
Selvom de irske pas er i så høj kurs, at det har sat stort pres på de irske ambassader og paskontorer, er det ikke sandsynligt, at særlig mange af de briter, der nu beder om irsk pas, umiddelbart har tænkt sig at bo på den grønne ø, mener Glen O’Hara, der er professor i historie og blandt andet underviser i national identitet ved universitetet i Oxford.
”Der kommer næppe en stor folkevandring fra Storbritannien til Irland. For det er ikke nødvendigt for nye irere – eksempelvis mig selv, da min bedstefar var født i Irland – at flytte til Irland for at få passet,” siger Glen O’Hara.
Men han mener, at muligheden for at få et irsk pas faktisk kan gøre Brexit mere spiseligt for de mange, der frygter konsekvenserne af det britiske farvel til EU.
”I første omgang får det næppe nogen tydelige følger, men det kan gøre Brexit lettere og derfor også mere acceptabelt for mange borgere, som derved får mulighed for at forblive EU-borgere,” siger han.
Og Paul Luck har heller ikke nogen planer om at flytte til Irland.
”Nej, hvis jeg skal være ærlig, så kommer jeg aldrig til at bo i Irland. Jeg har en forbindelse til Irland og taler med min irske familie, men jeg flytter ikke derover. Jeg bruger det her, så jeg kan sikre den livsstil, jeg ønsker,” siger Paul Luck.
Og det er mange forskellige – og enkelte overraskende – mennesker, der søger om irsk pas.
Ifølge avisen The Independent har mindst 10 medlemmer af det britiske parlament søgt om irsk pas i håb om at beholde et EU-pas, når briterne efter planen forlader EU. Og i Nordirland er situationen endda så barok, at det ultraprotestantiske og unionistiske parti Democratic Unionist Party nu opfordrer dets vælgere til at søge om irsk pas. Democratic Unionist Party har alle dage været arg modstander af et forenet Irland og opfordrede vælgerne til at stemme for at forlade EU.
I ugerne efter Brexit-afstemningen i sommer udløste det britiske ja til at vende EU ryggen nærmest kaotiske tilstande hos myndighederne i Irland. Den irske regering opfordrede folk til at vente med at søge, og i Nordirland løb man ganske enkelt tør for pasansøgningsformularer.
Med de mange nye irske pas til briter i både Storbritannien og rundtomkring i Europa står Irland nu til at få endnu flere borgere, der ikke bor i hjemlandet og er spredt ud over hele verden. Ganske som deres mange pubber.