Briterne styrer mod totalt brud med EU

Theresa May lægger op til et fuldstændigt brud med EU. Eksperter ser dog også forsonende træk i den store Brexit-tale, som hun holdt i går

Syv måneder efter at et flertal af briterne stemte for at forlade EU, kom den britiske premierminister, Theresa May, i går med det hidtil mest konkrete bud på briternes fremtidige forhold til EU. Hun understregede, at kursen er sat mod et totalt brud med EU. –
Syv måneder efter at et flertal af briterne stemte for at forlade EU, kom den britiske premierminister, Theresa May, i går med det hidtil mest konkrete bud på briternes fremtidige forhold til EU. Hun understregede, at kursen er sat mod et totalt brud med EU. – Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Polfoto

Et globalt Storbritannien. På såvel talerstol som på væggen bag Theresa May stod det tydeligt skrevet, at briterne er klar til flytte fokus fra Europa til den globale verden.

Syv måneder efter at et flertal af briterne stemte for at forlade EU, kom den britiske premierminister i går med det hidtil mest konkrete bud på briternes fremtidige forhold til EU. Og det blev understreget nærmest med flammeskrift, at kursen er sat mod et totalt brud med EU.

”Ikke et delvist medlemskab af EU. Ikke et associeret medlemskab. Eller noget med at være halvt inde og halvt ude,” fastslog Theresa May.

Dermed står det også klart, at briterne ikke ønsker samme forhold til EU som eksempelvis Norge og Schweiz. De vil have en frihandelsaftale, hvor de skifter deres medlemskab ud med, hvad Theresa May kalder et ”partnerskab”.

Det betyder, at briterne forlader såvel det indre marked som toldunionen. Ifølge projektleder Isabell Hoffmann fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung i Bruxelles er det en naturlig konsekvens af briternes holdning til indvandring.

”Hvis du ser på, hvordan indvandring er blevet kernen i argumentet for et Brexit, er der ikke andre muligheder. Der er nogle søjler i det indre marked, som skal respekteres. Hvor briterne tidligere troede, at de var til forhandling, har de nu forstået det budskab, at det ikke er tilfældet,” siger Isabell Hoffmann.

Blandt de fire søjler, som det indre marked bygger på, er arbejdskraftens frie bevægelighed. Den har ført til en voldsom indvandring til Storbritannien.

”Theresa May har forstået, at de fire friheder, som det indre marked bygger på, ikke er til forhandling, og hun er villig til at betale prisen,” siger Simon Usherwood, der er ekspert i europæisk politik ved University of Surrey og seniorforsker ved programmet ”UK in a Changing Europe” (Storbritannien i et Europa under forandring) ved universitetet King’s College i London.

Han er overrasket over, hvor kompromisløs talen var.

”Tonen var mere hård, end jeg havde forventet. Men når hun siger, at vi ikke er halvt ude eller halvt inde, har jeg en mistanke om, at det mere handler om semantik. For der er områder, hvor hun stadig vil være med i EU,” mener Simon Usherwood.

Han peger på, at Theresa May i sin tale åbner døren for et tæt samarbejde med de resterende 27 EU-lande inden for områder som universiteter, politisamarbejde, terrorbekæmpelse og sikkerhedspolitik.

Men selv det sidste er ikke entydigt, mener seniorforsker Sophia Besch fra den proeuropæiske tænketank Centre for European Reform (Center for Europæisk Reform) i London.

”Briterne har sagt helt klart, at de ikke længere vil følge EU-Domstolen, og at de vil hente kontrollen tilbage til Storbritannien,” siger hun.

Mens Theresa May er klar i mælet, når det gælder, hvad briterne ikke vil, efterlyser Sophia Besch meldinger om, hvad briterne er klar til give.

”Briterne er nødt til at give køb på noget, men hun har ikke løftet sløret og holder kortene meget tæt til kroppen,” mener Sophia Besch.

Theresa Mays tale var som helhed ikke aggressiv, men hun kom undervejs med et par slet skjulte advarsler:

”Der er nogle, der taler for en aftale, der straffer Storbritannien, hvilket skal skræmme andre fra at gøre det samme,” lød det fra premierministeren med henvisning til de øvrige EU-lande og EU-systemet.

Den udlægning er ifølge Isabell Hoffman helt galt afmarcheret.

”Den fjendtlige retorik kommer kun fra Storbritannien. Jeg kan ikke se, at der er nogle, der vil straffe briterne,” siger hun.

En pointe, som også Simon Usherwood tager op.

”Talen var overvejende for det hjemlige publikum i Storbritannien og de konservative vælgere,” lyder hans sammenfatning.