Irland og Nordirland står ved en skillevej med udsigten til, at Storbritannien har stemt sig ud af EU. Det kan nemlig meget vel betyde, at der bliver rejst en ny grænse mellem de to lande. En grænse, der i så fald kommer efter snart 20 års intensivt arbejde med at fjerne den gamle grænse, der i mange år var bevogtet med tungt bevæbnet militær, hunde og projektører.
For hvis briterne skal have deres fulde Brexit – og have kontrollen over grænserne tilbage – er de også nødt til at få kontrol over den næsten 500 kilometer lange grænse mellem Irland og Nordirland. For den vil efter et britisk farvel til EU blive Det Forenede Kongeriges ydre grænse mod Den Europæiske Union. Og det kan man kun gøre på en måde, mener Sinn Feins administrative chef i County Louth Declan Murphy.
”Under konflikten sprængte briterne veje og broer i luften, så de kunne kontrollere grænsen. Det er den eneste måde – med mindre man bygger en mur eller hegn,” siger han.
Sinn Fein er den politiske gren af Den Irske Republikanske Hær IRA, der frem til Langfredagsfredsaftalen i 1998 kæmpede militært mod det britiske overherredømme i Nordirland. Under den nordirske borgerkrig, i folkemunde kaldet The Troubles, mistede 3000 mennesker livet. I dag fortsætter udbrydergrupper fra IRA som Real IRA og Continuity IRA stadig den væbnede kamp – om end i mindre omfang.
Kristeligt Dagblad møder Declan Murphy sammen med Sinn Fein-byrådsmedlemmet Kevin Menan i partilederen Gerry Adams’ kontor i det centrale Dundalk. Hele bygningen er plastret til med Sinn Fein-slogans og mindeplakater for oprøret i 1916.
”Folk har dårlige minder om de gamle dage med grænsen. Vi har bevæget os så langt siden da,” siger Kevin Menan om frygten for at vende tilbage til tidligere tider med grænsevagter og soldater. Han sender samtidig en bredside af sted mod de gamle fjender i London.
”Dem, der har besluttet det her – i London – de er totalt ligeglade med både nord og syd. Ministeren for Nord- irland er ikke engang på det hold, der forhandler Brexit. Det siger alt,” siger han.
Dundalk ligger lige på grænsen til Nordirland – på den irske side. En grænse, der i dag er usynlig. En grænse, som massevis af folk dagligt passerer.
Declan Murphy bor selv i Nordirland, men arbejder altså her i Dundalk i Republikken Irland. Mange bor på den ene side og arbejder på den anden. Mange familier er delt af den usynlige grænse. Og siden Langfredagsfredsaftalen i 1998 har det fungeret udmærket.
Men før afslutningen af borgerkrigen var det en dybt militariseret grænseovergang, hvor britiske soldater tjekkede dem, der skulle over grænsen. Frygten hos Sinn Fein er, at den slags vil vende tilbage. Og frygten deles af Eunan O’Halpin, der er professor i irsk historie ved Trinity College i Dublin.
Han er ligesom Sinn Fein bekymret for, at det vil kræve drastiske midler at lave en såkaldt ”hard border”, en kontrolleret grænse. Som at ødelægge små veje, så man kun skal kontrollere de store veje – som briterne gjorde under The Troubles.
”Den irske grænse er jo som den dansk-tyske. Det er bare en streg på et kort. Så hvordan skulle de ellers styre det?,” spørger han.
En anden løsning, der har været talt om, er, at man kunne have såkaldte fremskudte britiske myndigheder i Irland – eksempelvis i havnen i Dublin – for på den måde at have britisk kontrol her og så slippe for en voldsom grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. Men vil irerne tillade og acceptere britiske myndigheder på irsk jord, her 100 år efter man for alvor satte gang i det oprør, der i 1922 endte med selvstyre og nogle år efter en reel republik?
Sinn Fein afviser blankt idéen.
”Det er vi helt og aldeles imod. Det handler om suverænitet,” siger Declan Murphy.
Og sådan en løsning ville næppe vinde gehør hos de mest indædte Brexit-tilhængere som Ukip-partiet og andre, der har sat næsen op efter et rigtigt brud med EU.
For så har man jo ikke kontrol over egen grænse, hvis man ikke har folk, der bevogter den næsten 500 kilometer lange grænse mellem Nordirland og EU-medlemmet Irland.
Det virker som om, langt de fleste irere og nordirere gerne vil beholde den åbne grænse. Om der kommer politi- eller militærbevogtning på grænsen mellem de to lande, afhænger af de forhandlinger, der vil komme, når Theresa May efter planen til marts aktiverer Lissabontraktatens artikel 50 og igangsætter de officielle forhandlinger om at forlade EU.