Prøv avisen

Britisk ja kan dæmpe skepsis over for EU

Storbritanniens kommende EU-folkeafstemning kan vise sig at få en positiv effekt på den generelle EU-skepsis i flere medlemslande, mener eksperter. Her ses premierminister David Cameron foran Downing Street nr. 10.

Det kan få en positiv effekt på den folkelige opbakning til EU, hvis briterne stemmer ja til den nye aftale med EU, mener flere danske EU-kendere

Hvis et flertal af briterne stemmer ja til at blive i EU ved folkeafstemningen den 23. juni og dermed godtager den aftale, EU og Storbritannien indgik sent fredag aften, kan forløbet komme til at styrke den folkelige opbakning til det europæiske samarbejde. Det vurderer flere danske EU-kendere.

”Hvis det bliver et ja, kan det godt ende med at styrke EU, fordi nogle af EU-skeptikerne bliver overbevist om, at EU er mere fleksibelt, end de troede. At unionen er interesseret i reformer,” siger Morten Kallestrup, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet med speciale i EU og Europa.

Næstformand i Europabevægelsen og europaordfører for Venstre i Folketinget, Morten Løkkegaard, mener også, at den kendsgerning, at det er lykkedes EU's medlemslande at forhandle en aftale igennem med Storbritannien, har gode chancer for at overbevise skeptikerne om, at EU ikke er støbt i ren beton.

”Et ja fra briterne kan få en positiv effekt. Det vil vise, at selvom EU uundgåeligt løber ind i kriser fra tid til anden, så arbejder unionen med sig selv, og den evner at lande på benene,” siger Morten Løkkegaard.

Ikke så overraskende er aftalen om den mulige fremtidige særstatus for Storbritannien blevet rost af både den britiske premierminister David Cameron, som mener, at briterne nu har mulighed for at få ”det bedste af begge verdener” og af EU-præsident Donald Tusk, der efter EU-topmødet erklærede, at ”han elsker Storbritannien og elsker Bruxelles”.

Aftalens foreløbige værdi ligger dog på det rent symbolske plan, pointerer Derek Beach, lektor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i EU og Europa. Selvom briterne stemmer ja den 23. juni, giver resultatet ingen sikkerhed for, at de særvilkår, landet har fået stillet i udsigt, ender med at blive til virkelighed. De skal først forhandles endeligt igennem efter et eventuelt britisk ja.

Det ændrer dog ikke ved, at aftalen viser EU-landenes vilje til at samarbejde og hjælpe hinanden og som sådan kan påvirke den del af EU-borgerne, der overordnet synes, at EU er en god ting, men at unionen måske har grebet lidt for meget om sig.

”Forhandlingerne og aftalen signalerer på sin vis et EU-system, der er lydhørt over for lande med indenrigspolitiske problemer. Man vil gerne strække sig vidt for at hjælpe hinanden, for alle ved, at det kan blive ens egen tur til at have særlige behov for fleksibilitet. Den pragmatisme, det er udtryk for, kan berolige de midtervælgere, der er usikre på, hvor EU er på vej hen,” siger Derek Beach.

”Man taler nogle gange om, at EU kan pakkes ind som et EU med torne eller et EU med roser. Dette er et forsøg på at pakke EU ind med roser, og det kan måske flytte 10-15 procent af vælgerne,” siger han.