Det britiske parlament er klar til endnu en holmgang om aktiv dødshjælp. Baronesse Molly Meacher har i den forgangne uge fremsat et lovforslag i Overhuset, som skal gøre det muligt for uhelbredeligt syge med en forventet levetid på under et halvt år at få hjælp til at dø.
Hun begrunder blandt andet lovforslaget med, at coronakrisen har gjort det umuligt for uhelbredeligt syge at søge alternativer i udlandet.
”Med nedlukning og rejseforbud har det i praksis været umuligt at rejse til Dignitas (schweizisk selvmordsklinik, red.) det seneste år, hvilket betyder, at uhelbredeligt syge briter lider unødvendigt imod deres egne ønsker, eller selv gør en ende på deres liv. Imens har vi over de seneste måneder set, hvordan New Zealand, Spanien og delstater i USA og Australien har vedtaget love om dødshjælp,” siger hun til den politiske hjemmeside Politics Home.
Hun fremhæver videre, at der arbejdes på at lovliggøre assisteret selvmord i Tyskland og Østrig, at en lov er på vej gennem systemet i det irske parlament, samt at der også arbejdes på at fremsætte et lovforslag i Skotland, hvor sundhedsspørgsmål er op til det til lokale selvstyre og ikke parlamentet i London.
”Nu hvor vi er på vej ud af pandemien, har der aldrig været et bedre tidspunkt til at reformere vores lovgivning, og for vort parlament til at vedtage en pragmatisk, tryg og barmhjertig lovgivning om dødshjælp,” siger den 81-årige baronesse, der også er formand for kampagneorganisationen Dignity in Dying (en værdig død).
Hun blev udnævnt som livsvarigt medlem af Overhuset i 2006 og er tværpolitisk. Britiske politikere kan ikke bare fremsætte lovforslag. I stedet deltager de i en lodtrækning om retten til at fremsætte love, og her var Molly Meacher et af de navne, der vandt ved lodtrækningen tidligere i maj.
Et tilsvarende forsøg blev gjort af Labours Charlie Falconer i 2015, men dengang var der ikke politisk opbakning.
I dag støtter otte ud af 10 briter ifølge meningsmålinger, at folk selv skal have retten til at vælge, hvornår de vil dø, hvis de er uhelbredeligt syge. Det store spørgsmål er, om der også er politisk vilje på samme måde som i stadig flere andre europæiske lande.
”Jeg vil være overrasket, hvis loven bliver vedtaget. Jeg tror ikke, at den politiske stemning har rykket sig markant. Der har længe i offentligheden været opbakning til at lovliggøre dødshjælp. Men der har været yderst begrænset politisk støtte, og jeg forudser, at dette lovforslag vil lide samme skæbne som tidligere forsøg på at ændre loven i England og Wales,” siger Alexandra Mullock, der er seniorlektor i jura ved universitetet i Manchester.
Den holdning deler ekspert i jura og etik Isra Black fra universitetet i York.
”Det er rigtigt, at der i lang tid har været en stærk opbakning i befolkningen til at indføre dødshjælp. Men det er svært at vurdere, om den støtte vil være til stede i Overhuset og Underhuset. Det vil kræve et markant politisk skifte at ændre modstanden mod en sådan lov, og jeg kan ikke se beviserne på, at det vil ske,” siger han med henvisning til, at over dobbelt så mange stemte imod forslaget i 2016, som der stemte for.
Men denne gang har en af landets største aviser, The Sunday Times, stillet sig bag en kampagne for at få loven ændret.
”Vi har en lang og stolt historik med at føre sundhedskampagner. Vi er stærkt af den overbevisning, at alle har retten til en værdig død og retten til at vælge, hvordan de vil afslutte livet,” skriver sundhedsredaktør Andrew Gregory i en mail.
Den engelske statskirke Church of England, der har 26 biskopper som automatiske medlemmer af Overhuset, har endnu ikke kommenteret lovforslaget, mens den katolske kirke er stærkt kritisk.
”Sproget i det vidtgående lovforslag handler om barmhjertighed, fordi ingen er imod at lindre menneskelig lidelse. Men vi skal ikke tillade, at denne kampagne for fremskridt betyder, at vi giver hjælp til selvmord ved at tage livet af syge og gamle med medicin,” siger biskop Mark Davis af Shrewsbury til den kristne nyhedsstation Premier Christian News.