Prøv avisen

Britisk politi gør klar til første sager om kvindelig omskæring

Aktivister var på gaden i byen Exeter i torsdags for at agitere mod omskæring af kvinder. Det britiske politi gør nu klar til de første sager omkring det ulovlige indgreb. – Foto: Clive Chilvers/Demotix/.

Britisk regering har besluttet at forstærke indsatsen mod den ulovlige praksis

28 år efter at kvindelig omskæring blev ulovligt i Storbritannien, er politiet klar til at rejse de første sager.

I alt arbejder politiet med 10 sager, men det er kun er en lille dråbe i havet. Således anslås det, at 65.000 piger i Storbritannien er i risikozonen.

LÆS OGSÅ: Mindre straf for omskæring af piger

Politiet siger, at deres arbejde blandt andet bliver hæmmet af, at lærere, læger og socialarbejdere ikke går til politiet, når de møder piger, som har været udsat for omskæring af deres kønsorganer.

Jeg kan stort set ikke huske et tilfælde, hvor en læge har ringet til os og sagt: Jeg har en, som er offer for omskæring her på skadestuen, vil I venligst sende en betjent. Det sker bare ikke, siger politiinspektør Jason Ashwood til avisen The Times.

Han er leder af Scotland Yards særlige efterforskningsenhed, som arbejder med kønsomskæring af piger og kvinder.

Han efterlyser derfor en større vilje til at gå til politiet.

Der er tale om børnemishandling. Men politiet kan kun reagere, hvis vi får besked om, hvad der sker, siger han.

En lang række aviser har ført store kampagner for at sætte fokus på problemet. Således skrev over 100.000 personer på blot et døgn under på en online-underskriftsindsamling for at få undervisningsminister Michael Gove til at sætte fokus i skolerne på den forfærdelige omskæring af piger.

Regeringen indkaldte i torsdags til et møde med alle partier for at debattere, hvad der kan gøres.

17-årige Fahma Mohamed er pigen, der har været frontfigur i kampagnen, som avisen The Guardian har ført.

Det er absolut fantastisk, at vi allerede har fået så mange underskrifter. Vort mål er fortsat at få undervisningsminister Michael Gove til at sende et brev ud til at alle skoler og række ud til alle lærere og forældre. Meldingen om, at de vil debattere problemet fortæller os ikke, hvad de vil gøre, så vi vil fortsætte kampen, siger Fahma Mohamed.

Debbie Ariyo fra den velgørende organisation Afruca, som arbejder med den afrikanske diaspora i Storbritannien, finder det afgørende, at skolerne sætter fokus på problemet.

For mange børn fra de samfund er skolen det eneste sted, hvor de kan få støtte. Skolelærerne er derfor nødt til at vide, hvad det er for en fare, som de børn er udsat for, siger Debbie Ariyo.