Blot to minutter efter 20-årige Sudesh Amman havde stjålet en kniv i en forretning og begyndte at stikke tilfældige mennesker ned på hovedgaden i London-bydelen Streatham, blev han dræbt af skud fra politiet.
Den hurtige reaktion skyldes ikke mindst, at han var under konstant overvågning, siden han blot en uge før var løsladt fra fængslet, efter at have udstået halvdelen af en dom på tre års fængsel for terrorrelaterede aktiviteter.
Sagen viser, at politi og efterretningsvæsen helt klart så Sudesh Amman som en fortsat sikkerhedsrisiko.
Som det fremgår af de mange øjenvidneberetninger, så blev der ikke gjort forsøg på at anholde manden eller pacificere ham med en strøm-pistol, som lammer folk.
Billedet var det samme ved novembers terroranslag ved London Bridge, hvor to uskyldige døde, og ligeledes i 2017, hvor otte mistede livet. Her blev gerningsmændene også dræbt med skud.
Politiets taktik giver god mening ifølge forsker i fængselsstraffe, Jonathan Bild, direktør for Sentencing Academy ved University College London.
”Tendensen synes at være, at terrorister bærer falske selvmordsveste, og så kan politiet ikke løbe nogen risiko, og betjentene vil skyde for at dræbe. Det er nødvendigt, hvis du tror, at en person vil detonere en bombe, og så skal der tages hensyn til offentlighedens sikkerhed,” forklarer Jonathan Bild.
Terrorforsker Bernhard Blumenau fra centeret for studier i terror og politisk vold ved St. Andrews Universitet ser også et skifte.
”Vi har nu en meget højere bevidsthed både i offentligheden og hos politiet. Når de bliver kaldt ud til knivstikkeri, så vil de instinktivt tænke, at det er terrorrelateret, hvor de tidligere ville antage, at det var et familiedrama eller et værtshusslagsmål,” siger Bernhard Blumenau.
Billedet fra tidligere terrorangreb er også med til at forklare den mere håndfaste reaktion.
”Jeg ved ikke, om det er en bevidst politisk beslutning at skyde folk. Men de betjente, der er kaldt ud, skal tage hurtige beslutninger om, hvordan de bedst kan minimere truslen mod dem selv og offentligheden,” forklarer Bernard Blumenau, som også fremhæver det store pres fra netop offentligheden og politikere for at forhindre nye terrorhandlinger.
I lighed med terrorangrebet ved London Bridge i november var der søndag tale om en mand, der netop var løsladt pr. automatik, efter at have udstået halvdelen af sin terrordom.
Premierminister Boris Johnson har efterfølgende sagt, at han vil stoppe den automatiske løsladelse af folk, der afsoner terrorstraffe.
Der er i øjeblikket 173 personer, som sidder fængslet for islamiske terrorforbindelser.
Londons borgmester Sadiq Khan kritiserer den manglende overvågning af løsladte terrordømte.
”Jeg er vred, fordi både angrebet søndag og det i november kunne være undgået,” siger borgmesteren til BBC.
Men løsningen er ifølge Jonathan Bild ikke så ligetil, blandt andet fordi du ikke kan lovgive med tilbagevirkende kraft for dem, der allerede afsoner en dom, og som vil blive løsladt pr. automatik.
Han taler om at gå tilbage til det nu afskaffede og kontroversielle system, hvor folk blev fængslet på ubestemt tid, og hvor løsladelse først sker efter en individuel vurdering af, om vedkommende fortsat vil udgøre en fare.
En anden udfordring er de såkaldte afradikaliseringsprogrammer.
”Som det er i dag, er det svært at gøre noget, når de ikke er fængsel i længere tid, så de kan komme igennem et omfattende program. Hvis vi har at gøre med en radikaliseret person, så er der ikke meget, du kan gøre på relativ kort tid i overfyldte fængsler,” siger Jonathan Bild.
Bernhard Blumenau advarer tilmed om, at fængselsophold i sig selv kan føre til yderligere radikalisering, hvilket også blev set i de tidligere faser med Rote Armé Fraktion i Vesttyskland og De Røde Brigader i Italien i 1970’erne.
”Når vi ser på deres religiøse fanatisme, så kan fængsel blive set som en martyrperiode, som underbygger deres radikalisme og voldelighed, i stedet for at få dem til at afvise det,” fremhæver Bernhard Blumenau.8