Britisk regering siger undskyld til Første Verdenskrigs farvede soldater. Ingen kender deres navne

Faldne soldater fra britiske kolonier, der gjorde tjeneste i Afrika og Mellemøsten under Første Verdenskrig, fik aldrig en værdig gravplads. Med over 100 års forsinkelse undskylder den britiske regering nu for ”historisk indgroet racisme”

Et mindesmærke i Nairobi mindes de afrikanske soldater, der faldt under Første Verdenskrig på de afrikanske fronter. Men de fik ikke en gravsten eller deres navn registeret i modsætning til soldaterne på Vestfronten. – Foto: Commonwealth War Graves Commission.
Et mindesmærke i Nairobi mindes de afrikanske soldater, der faldt under Første Verdenskrig på de afrikanske fronter. Men de fik ikke en gravsten eller deres navn registeret i modsætning til soldaterne på Vestfronten. – Foto: Commonwealth War Graves Commission.

Billedet på de faldne i Første Verdenskrig er ofte de store krigskirkegårde i Frankrig og Belgien, hvor gravsten og kors ligger på rad og række som et regiment til en parade. Men som navnet siger, blev Første Verdenskrig ikke kun udkæmpet i Europa.

”Vestfronten har en tendens til at dominere alt, når det kommer til Første Verdenskrig. Men en stor del af krigen blev udkæmpet andre steder, og de første og sidste skud i krigen blev affyret i Afrika,” forklarer Peter Francis med henvisning til, at der gik to uger, fra krigen sluttede i Europa, til de sidste tyske tropper opgav kampen i Afrika.

Han er talsmand for den britiske Commonwealth War Graves Commission, kommissionen for krigsgrave i det britiske Commonwealth, der i torsdags kom med en rapport, der kritiserer, hvordan soldater fra særligt Afrika og Indien ikke fik nogen ordentlig begravelse eller blev registreret ved navn.

Rapporten førte til, at den britiske forsvarsminister Ben Wallace i det britiske parlament samme dag kom med en total og uforbeholden undskyldning, som blev gentaget af premierminister Boris Johnson.

”Det er vores fælles forpligtigelse at ære og mindes alle de, uanset hvor de boede, og hvad deres baggrund var, som gav deres liv for vores frihed,” sagde Boris Johnson.

Rapporten konkluderer, at mindst 116.000 ofre i krigen, langt de fleste afrikanere og indere, aldrig blev mindet med en grav eller endsige deres navn. Rapporten anslår videre, at der potentielt kan være tale om hele 350.000 døde soldater.

Og det var et bevidst valg fra de britiske kolonimyndigheder, der praktiserede, hvad rapporten kalder en ”indgroet racisme”.

”Den almindelige indfødte ville ikke forstå eller sætte pris på en gravsten,” lyder et citat i rapporten fra en guvernør i en af kolonierne.

Ifølge Peter Francis blev soldater fra kolonierne, der gjorde tjeneste på Vestfronten, begravet side om side med britiske og andre hvide soldater. Og hvis der ikke var et lig, så blev deres navn sat på mindesmærker.

Men det skete ikke i Mesopotamien i det nuværende Irak og Iran, hvor særligt indiske soldater kæmpede for briterne mod osmannerne, der støttede Tyskland, samt i Afrika, hvor krigen blev udkæmpet på mange fronter.

”I Afrika blev deres grave end ikke markeret, hvis ofrene overhovedet blev begravet på ordentlig vis. Der er nogle mindesmærker såsom en stor bronzeskulptur i den kenyanske hovedstad, Nairobi, men navnene på de, der gav deres liv, står ingen steder,” fortæller Peter Francis.

I lang tid var historien om de afrikanske og indiske soldater gået i glemmebogen, men et dokumentarprogram i 2019 satte fokus de glemte soldater.

I programmet medvirkede Labours parlamentsmedlem David Lammy, hvis forældre kom fra Guyana.

”Det har taget over 100 år, men nu omskriver Commonwealth War Graves Commission historien, og skriver de soldaters liv, deres indsats og deres offer ind i historiebøgerne,” siger han til avisen The Guardian.

Sociologiprofessor Michèle Barrett fra Queen Mary University i London har siddet med i udvalget bag rapporten. Hun kalder det chokerende, at der skulle et tv-program til, før der skete noget, selvom problematikken er beskrevet af akademikere igennem årtier.

”Folk troede, at det måske handlede om nogle få mennesker, som ikke var registreret. Det kan aldrig retfærdiggøres. Men med tid og penge kan vi måske identificere krigsofrene,” skriver hun i en kommentar i The Times.

Det er netop den store opgave, som venter forude, medgiver Peter Francis.

”Vi kender ikke deres navne, og vi ved ikke, hvor de blev begravet. Men vi vil fortsætte researchen, og måske kan vi være heldige og finde nogle arkiver på en hylde i Afrika,” siger han.

Historieprofessor David Olusoga fra universitetet i Manchester stod bag dokumentarprogrammet i 2019, og han er kritisk overfor den måde, hvorpå der blev gjort forskel på ofrene.

”Noget af stærkeste fra Første Verdenskrig er den måde, hvorpå de faldne blev mindet. Men når det kommer til sorte og brune mennesker, så blev de ikke behandlet lige, og særligt afrikanere blev udsat for, hvad jeg har kaldt apartheid i døden,” siger David Olusoga til BBC.