I en bog fra sidste år skrev det britiske konservative parlamentsmedlem David Amess, hvordan han havde oplevet enkelte ubehagelig episoder, når han mødte vælgere, og at han havde forøget sine sikkerhedsforanstaltninger og blandt andet ikke længere mødte folk i valgkredsen helt alene.
Tiltagene kom i kølvandet på drabet på parlamentsmedlemmet Jo Cox fra Labour op til Brexit-afstemningen i 2016. Hun blev dræbt af en stærkt højreorienteret mand.
I fredags var det så 69-årige David Amess, der mistede livet. Han blev stukket ned af en 25-årig ekstremistisk islamisk mand af somalisk-britisk afstamning, da han gjorde klar til at holde en såkaldt konsultation for sine vælgere i menighedssalen ved en metodistkirke i byen Leigh on Sea i Essex øst for London.
Som med Jo Cox var det en ugerning, der sendte chokbølger, ikke kun gennem det politiske landskab, men hele det britiske samfund.
For drabet ramte ned i noget af det helt centrale ved at være parlamentsmedlem i Storbritannien. Parlamentet i Westminster træder kun sammen i nødsituationer om fredagen, for det er dagen, hvor parlamentarikerne skal bruge deres tid på at pleje deres valgkreds og mødes med vælgerne.
Den rolle tog David Amess meget alvorligt gennem de næsten 40 år, han var folkevalgt.
Hver anden uge dukkede han op i forskellige dele af sin valgkreds Southend West.
Og som i fredags stod der et skilt foran mødestedet med opfordring til vælgerne om at møde deres lokale parlamentsmedlem. Men det er ikke et vælgermøde. I stedet står de fremmødte pænt i kø, efter de er registrerede, og så får de en personlig snak. Det kan være en erhvervsdrivende, der ikke kan få en godkendelse, en enlig mor, der er kommet i klemme i det sociale system, eller nogle der bare vil klage over, at der er for meget trafik på deres vej.
Der er en helt anden direkte kontakt til vælgerne end i Danmark, hvilket hænger sammen med det britiske valgsystem med enkeltmandskredse. Der er kun en person at gå til, uanset om man har stemt på vedkommende eller ej. Og det var en opgave, som David Amess tog meget alvorligt.
Selvom der kun var afsat en time, så var det ikke usædvanligt, at han brugte tre til fire timer for at tale med alle.
Her i de første dage efter drabet hænger der en stor ubekendt over den fremtidige praksis. Indenrigsminister Priti Patel arbejder ifølge The Sunday Times således allerede nu med planer om, at der enten skal være politi eller private bodyguards, når parlamentsmedlemmer mødes med vælgerne.
”Men vi skal finde den rette balance mellem den demokratiske proces og parlamentsmedlemmernes sikkerhed,” siger hun.
Omvendt er der også en stemning af, at parlamentsmedlemmernes kontakt til vælgerne ikke skal tages som gidsel af en enkelt ekstremist.
Det var blandt andet budskabet fra en anden konservativ parlamentariker, Alec Shelbrooke, som holdt vælgerkonsultation i et lokalt supermarked lørdag.
”Vi kan ikke lade sådanne begivenheder ødelægge forholdet mellem folkevalgte og deres valgkreds,” siger han ifølge Manchester Evening News.
Avisen The Guardian skriver, at mange er begyndt at kræve, at folk først skal melde sig til og angive, hvad de vil tale om.
Men det var netop, hvad den mistænkte Ali Harbi Ali havde gjort. Han er et stort set ukendt navn for antiterrormyndigheder og var ikke en person, der blev holdt øje med. Han har kun kortvarigt været i kontakt med antiradikaliseringsprogrammet Prevent.
Han er også en usædvanlig terrorist, da han er søn af et tidligere regeringsmedlem i Somalia, som bor på en dyr adresse i London.
Hvorfor han lige gik efter David Amess, er et åbent spørgsmål. For selvom David Amess sad i Westminster Palace i næsten 40 år, så var han altid kun et menigt medlem uden selv den mindste ministerpost. Medierne spekulerer i, at det var fordi, at han var praktiserende katolik. Noget som også påvirkede hans politik. Han var således imod abort og homoseksuelle ægteskaber. Meget signende kom den lokale katolske præst over til metodistkirken efter nyheden om angrebet, for at give David Amess den sidste olie. Men præsten blev forment adgang af politiet, der skulle sikre alle tekniske spor.
David Amess hørte til på højrefløjen hos De Konservative og var således en indædt forkæmper for, at Storbritannien skulle forlade EU, hvilket blev en realitet med Brexit. Men han var også kendt som en populær politiker på tværs af partiskel i parlamentet, hvilket går igen i de mange mindeord fra alle dele af det politiske spektrum – men også fra det muslimske samfund i South End, der også anså ham som deres mand i parlamentet.
David Amess efterlader sig sin hustru, fire døtre og en søn.