Prøv avisen

Britiske imamer bryder med islamisk teologi for at fordømme lørdagens terror

I kølvandet på terrorangrebet i London har en række muslimske organisationer taget kraftig afstand og gjort det klart, at man ikke vil acceptere ekstremisternes radikale islamtolkning. I mandags meddelte 132 muslimske ledere fra den sunnimuslimske paraplyorganisation Muslim Council Britain (Det britiske muslimske råd), at de ikke vil medvirke ved en traditionel begravelse af de tre gerningsmænd. Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau

132 britiske imamer og religiøse ledere nægter at begrave gerningsmændene bag lørdagens angreb. Markeringen bryder med islamisk teologi og er udtryk for, at imamerne anerkender terrorens kobling til islam, vurderer teologer

Muslimske organisationer har længe været under pres for at tage større afstand fra terror, der begås i islams navn. Modargumentet har ofte været, at terroristerne med deres handlinger forbryder sig mod islam, og at de dermed ikke har noget med islam at gøre.

Men i kølvandet på terrorangrebet i London har en række muslimske organisationer taget kraftig afstand og gjort det klart, at man ikke vil acceptere ekstremisternes radikale islamtolkning. I mandags meddelte 132 muslimske ledere fra den sunnimuslimske paraplyorganisation Muslim Council Britain (Det britiske muslimske råd), at de ikke vil medvirke ved en traditionel begravelse af de tre gerningsmænd. Dermed vil de ikke forlade denne jord med den vigtige velsignelse og tilgivelse, som ellers er traditionen.

”Det skyldes, at sådanne utilgivelige handlinger er i komplet modstrid med islams ophøjede lære,” skriver imamerne i en fælles udtalelse.

Qari Asim, imam ved Makkah moskéen i Leeds, siger til avisen The Times, at de ønsker at sende et stærkt budskab til potentielle ekstremister og terrorister om, at du fuldstændigt vil afskære dig selv fra det muslimske samfund, hvis du bliver ekstremist.

De britiske imamers beslutning er et klart brud med teologisk praksis, vurderer Mohammad Fazlhashemi, der er professor i islamisk teologi og filosofi ved Uppsala Universitet i Sverige.

”Traditionelt er det i islam sådan, at man ved begravelsen bliver tilgivet sine synder. På den måde er der nogle, der føler sig medansvarlige for ugerningen ved at deltage, og derfor siger de fra. Det muslimske civilsamfund i Storbritannien vil markere kraftfuldt, at den type vold bryder med islam, og at terroristerne derfor ikke fortjener en muslimsk begravelse,” siger professoren.

Han peger på, at de britiske imamers fordømmelse markerer et skifte i synet på, hvordan muslimer reagerer på terror, der er begået i islams navn.

”Tidligere havde man debatten mellem dem, der mente, at de voldelige ekstremister udgjorde et syndebillede af islam, som man burde tage afstand fra, og dem, der nægtede at blive sat i bås med terroristerne. Nu er der kommet en tredje position, der anerkender, at dele af terroristernes tankesæt kan føres tilbage til en meget radikal og intolerant islamtolkning, som man må gøre op med,” siger han.

Mohammad Fazlhashemi mener, at hensynet til den politiske signalværdi har overtrumfet hensynet til teologien.

”Det er en politisk markering, hvor teologien er trængt i baggrunden, men man kan også sætte spørgsmålstegn ved, om man vil betragte terroristerne som værdige til en almindelig begravelse, fordi de har brudt med islam ved at udføre terroren,” siger han.

Jan Opsal, der er docent emeritus i religionsvidenskab ved VID Vitenskapelige Høgskole i Stavanger, vurderer, at markeringens omfang viser, at behovet for og viljen til at fordømme radikale tolkninger af islam vokser.

”Vi har set muslimer tage afstand fra terroren i årevis siden angrebet 11. september 2001, men en del har også forsøgt at distancere sig ved at sige, at det ikke har noget med islam at gøre, fordi islam ikke kan forsvare terror. Imamernes beslutning rummer på en måde begge positioner, fordi man både aktivt tager afstand og samtidig siger, at man ikke vil give dem bøn og tilgivelse,” siger han.