Prøv avisen

Britiske jøder foretrækker Tyskland efter Brexit

Flere hundrede efterkommere af jøder, som fik frataget deres statsborgerskab under naziregimet, ønsker at forlade Storbritannien til fordel for Tyskland, viser tal fra den tyske ambassade i London ifølge den britiske avis The Telegraph. Modelfoto

Det britiske brud med EU har fået flere hundrede jøder til at søge om statsborgerskab i Tyskland

Få timer efter at det i juni stod klart, at Storbritannien havde stemt for at forlade EU, besluttede den britiske jødiske forfatter Thomas Harding sig for at blive tysk statsborger.

”Jeg følte mig virkelig frustreret. Jeg følte, at jeg mistede noget,” siger han til den amerikanske avis The New York Times om udsigten til en britisk udtrædelse af unionen.

Thomas Hardings forældre flygtede fra Nazityskland, og i sin seneste bog, ”The House by the Lake” (Huset ved søen), beretter han om familiens sommerhus uden for Berlin, som blev rømmet efter flugten fra nazisterne.

Nu vil Thomas Harding så have statsborgerskab i det land, som hans familie flygtede fra, og han er langtfra den eneste. Flere hundrede efterkommere af jøder, som fik frataget deres statsborgerskab under naziregimet, ønsker at forlade Storbritannien til fordel for Tyskland, viser tal fra den tyske ambassade i London ifølge den britiske avis The Telegraph. Normalt får ambassaden kun omkring 20 henvendelser om året.

Henvendelserne sker på baggrund af en tysk lovbestemmelse fra 1949, som giver alle, der af ”politiske, racemæssige eller religiøse” grunde fik frataget deres statsborgerskab af nazisterne, mulighed for at få tysk pas. Muligheden gælder også deres efterkommere.

Omfanget af antisemitisme er større i Tyskland end i Storbritannien, men alligevel er det forståeligt, at jøder nu forlader de britiske øer til fordel for et hjem i hjertet af Europa. Det mener Sergio Dellapergola, professor emeritus ved Det Hebræiske Universitet i Jerusalem og ekspert i jødisk demografi og migration.

”Brexit er ikke godt nyt for jøder,” siger han og peger på, at hele tanken med EU var at skabe et stort, fælles marked med fordele for samtlige medlemslande.

”Jøderne har specialiseret sig i højere uddannelse, handel og lignende erhverv. I et moderne samfund fungerer disse hverv langt bedre i et stort, transnationalt samfund end i en sammenhæng med et lille marked, som Storbritannien kan ende med at blive efter Brexit.”

Historien er fuld af eksempler på, at jødiske samfund er smuldret i takt med, at vigtige havnebyer i nogle af historiens største riger er endt med blot at have national betydning, siger Sergio Dellapergola.

Set i lyset af landets nazistiske fortid – det tyske naziregime myrdede omkring seks millioner jøder – kan det være svært at forstå, at jøder flytter til netop Tyskland. Men ud fra en mere kølig betragtning har landet i dag EU’s stærkeste økonomi og den laveste arbejdsløshed, fremhæver professoren.

“Tyskland har været generøs i forhold til at tage imod migranter, og landet kan lide og støtter Israel. Så vi vil formentlig se endnu flere, der forlader Storbritannien til fordel for Tyskland,” siger han.

Thomas Harding var også selv tidligere meget mistroisk over for tyskere, men da han lærte lokale at kende i forbindelse med en restaurering af familiens forladte sommerhus, ændrede han holdning.

“Jeg føler mig langt mere tryg ved Tyskland og tyskere,” siger han i dag.

Trods et voksende antal hadforbrydelser mod jøder i Tyskland er landet de senere år blevet et yndet hjem for mange jøder fra både Israel og Østeuropa. I 2012 indvandrede 2579 personer fra Israel, i 2013 var det 2762 personer. Det er den største israelske indvandring til Tyskland nogensinde. Omvendt er kun 600 tyske jøder udvandret til Israel de seneste fem år.

Der bor cirka 300.000 jøder i Storbritannien.