Prøv avisen

Britiske konservative truer med at forlade menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Arkivfoto. Foto: Vincent Kessler

De konservative mener, at 60 års menneskerettighedsdomme har flyttet sig for langt fra de oprindelige principper

Briternes forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og domstolen i Strasburg bliver stadig mere anstrengt. De Konservative vil således stække indflydelsen fra domstolen, som blandt andet kræver stemmeret til indsatte i britiske fængsler og har gjort det svært at deportere kriminelle.

Den fremtrædende konservative menneskerettighedsadvokat Martin Howe mener, at det i sidste ende kan være nødvendigt for briterne helt at melde sig ud af konventionen og dermed menneskerettighedsdomstolen.

”Vi støtter stadig de fundamentale principper. Men efter nu 60 år med talrige fortolkninger fra domstolen, har den bevæget sig til at være en lovgivende og ikke en fortolkende institution. Det giver alvorlige problemer,” sagde Martin Howe på et møde forleden for udenrigskorrespondenter i London.

Den konservative tanke er, at menneskerettighedskonventionen skrives ind i britisk lovgivning, så man stadig følger de oprindelige principper - men hvor beslutninger fra menneskerettighedsdomstolen bliver vejledende og ikke bindende.

Det er en kurs som Philippe Sands, international anerkendt menneskerettighedsadvokat og professor ved University College London, er dybt uenig i.

”Ingen andre lande, bortset fra Hviderusland og måske Rusland, kan finde på at gøre det samme. Så de konservative sætter sig i bås med lande, som vi ellers ikke ønske at blive slået i hartkorn med,” siger Philippe Sands.

Han advarer om, at de konservative åbenbart har glemt historien, og hvad det var for et Europa der efter 1945 førte til menneskerettighedskonventionen, som briterne var stærkt engageret i at vedtage.

”Det er en del af det kit, der holder Europa sammen. Der er nogle uenigheder, men det er en lille pris for at være med i et mere integreret system, hvor der er en domstol i Strasburg, som kan tage afgørelser. Den tager nogle gange tåbelige afgørelser om eksempelvis ytringsfrihed. Men det betyder ikke, at man skal afskaffe domstolen, men kæmpe for at ændre den,” insisterer Philippe Sands.

Han peger videre på, at domstolen i Strasburg også tager hensyn til britiske afgørelser, når de ikke er tråd med, hvad der er afgjort i Strasburg.

Martin Howe afviser tanken om, at det vil sende et forkert signal til andre lande, hvis briterne melder sig ud af det gode selskab.

”Der er forskelle i opfattelsen af respekten for menneskerettighederne blandt medlemsstaterne,” siger Martin Howe, som dog ikke vil sætte navn på hvilke lande, han hentyder til.

Han ser, at domstolen har en klar funktion, når det kommer til basale rettigheder.

”Problemet er fortolkninger, hvor selv lande med et velfungerende retssamfund og som respekterer konventionen, ender på den forkerte side ifølge domstolen i Strasburg,” mener han.