Bruden blev købt i nabolandet

Hver dag passerer piger og kvinder fra Myanmar over grænsen til Kina som efterspurgte eksportvarer på linje med træ og olie. Kina mangler kvinder til deres giftefærdige mænd

To burmesiske kvinder foran Shwedagon-pagoden i Rangoon, Myanmars største by. På grund af kvindemanglen i Kina sælges kvinder fra Myanmar i stor stil via mellemmænd til enlige kinesiske mænd. –
To burmesiske kvinder foran Shwedagon-pagoden i Rangoon, Myanmars største by. På grund af kvindemanglen i Kina sælges kvinder fra Myanmar i stor stil via mellemmænd til enlige kinesiske mænd. –. Foto: Francois Xavier Marit/AFP/.

Efter årtiers militærdiktatur har Myanmar (Burma) de seneste år åbnet sig for omverdenen, og der handles livligt med nabolandene, ikke mindst Kina. Men det er ikke bare træ, olie og migrantarbejdere, der passerer grænsen. Unge kvinder bliver hver dag fragtet fra Myanmar til Kina for at blive giftet bort til kinesiske mænd. Pigernes forældre fristes af mellemhandlere: At gifte deres døtre bort er en vej ud af fattig-dommen. De kommer især fra områder i Myanmar, som er plagede af borgerkrig og konflikter.

En af de mange piger, som blev solgt til ægteskab i Kina, er den 24-årige Su Su Lai. Hendes mor døde, da hun var 10 år, og hendes far var en fattig krabbesælger, som ikke kunne forsørge sine fire børn. I god tro solgte han for otte år siden Su Su Lai til en mellemhandler, som ville finde et job som husholderske til hende i Kina. Men efter seks dages busrejse gik det op for Su Su Lai, at virkeligheden var en anden: Hun skulle være kone til en bonde i en lille landsby i Yunnan-provinsen.

De syv år, jeg var i Kina, gik der ikke en eneste dag, hvor jeg ikke tænkte på, hvordan jeg kunne slippe væk. Min mand, hans forældre og hans ældre bror slog mig og behandlede mig dårligt, fortæller Su Su Lai.

LÆS OGSÅ: Kinas kvinder kan tillade sig at være mere kræsne i valg af ægtemand

Efter ét år i Kina forsøgte hun at stikke af i ly af mørket, men måtte vende om, da hun fik stjålet sin pung. Siden fik hun en datter og en søn med sin kinesiske mand.

Jeg forsøgte at glemme mit savn. Men min mand bankede mig oftere og oftere, og en dag slog han mig, da alle naboerne så det. Jeg brød sammen og stak af, fortæller Su Su Lai.

En lang rejse i bus, på ladet af lastbiler og til fods førte i 2012 Su Su Lai tilbage til hendes landsby uden for Yangon. Tanken om gensynet med familien og med faderen var hendes drivkraft undervejs. Men faderen var død året forinden, og hendes brødre havde giftet sig og ønskede derfor ikke at have hende boende. Su Su Lai fik hjælp af en lokal organisation til at komme på fode igen og tjener i dag penge ved at gøre rent. Men følelsen af at være alene og sorgen over måske aldrig at skulle gense sine børn, der i dag er fem og seks år, æder hende op indefra.

Når jeg ser en familie, vender jeg blikket den anden vej. At betragte deres lykke gør ondt. Det er her, jeg hører hjemme, men mit hjerte er hos mine børn. Jeg ved, at hvis jeg tager til Kina for at se dem, så kommer jeg aldrig derfra igen, fortæller Su Su Lai.

Thanda Kyaw er rådgiver i Save the Children (Red Barnet) i Myanmar. Hun forklarer, at den stigende trafficking til Kina i høj grad skyldes Kinas étbarnspolitik.

Der er i dag flere mænd end kvinder i Kina. De kinesiske kvinder har derfor mulighed for i højere grad at vælge deres ægtemænd og går efter de mænd, som har penge og uddannelse. I Myanmars afsides landsbyer er fremtiden ikke lys. Mange migrerer derfor til andre lande i Asien for at finde arbejde. Pigernes forældre er nemme at overtale til at sende deres døtre væk eller tager måske endda selv initiativ til at sende dem til Kina, hvor de risikerer tvangsægteskab.

Trafficking eller handel med unge kvinder har fundet sted i Myanmar i årevis, men ifølge lokale humanitære organisationer er der tegn på, at antallet af piger, som passerer grænsen for at blive gift, lige nu stiger. Det er vanskeligt at indsamle pålidelige data, men formodningen om, at antallet stiger, baseres på, at flere og flere historier kommer organisationerne for øre. Pigerne kommer især fra landets konfliktområder, i særdeleshed fra staten Kachin, som hærges af en årelang, blodig borgerkrig.

LÆS OGSÅ: I Kina handler man med kvinder

Regeringen og de humanitære organisationer har ingen eller begrænset adgang til de områder, som er plaget af borgerkrig og etniske uroligheder. Derfor er det vanskeligt eller umuligt at kontrollere, hvad der foregår, og derfor er pigerne i de områder særligt udsatte. Mellemmændene har frit spillerum, fortæller Thanda Kyaw.

Der er ifølge Thanda Kyaw i de fleste tilfælde tale om organiserede netværk af mellemmænd både kinesere og burmesere. Desuden synes der ikke at være nogen aldersgrænse:

Vi ser et stigende antal eksempler på børn, som sælges til mellemhandlere, imens de stadig ligger i deres mødres maver. Vi ved ikke, om de sælges til arrangerede ægteskaber eller om det måske i stedet handler om salg af organer.

Thanda Kyaw roser Myanmars regering for at lægge mange kræfter i at komme trafficking til livs. De samarbejder med både Kina og Thailand, som begge grænser op til Myanmar. Men om det i fremtiden lykkes Myanmar at nedbringe trafikken af unge kvinder til Kina, er ifølge Thanda Kyaw vanskeligt at sige.

Trafficking hænger uløseligt sammen med landets generelle situation. Myanmar undergår lige nu en rivende udvikling blandt andet strømmer turisterne til landet. Det er godt for økonomien, men kan desværre også betyde, at trafficking bliver et endnu mere udbredt problem, forklarer Thanda Kyaw.

I stedet for at sende pigerne til Kina vil mellemmændene så i stedet eller også sælge pigerne til for eksempel sexindustri inde i Myanmar.