Prøv avisen

Brutale kampe i Ukraine: Forstå konflikten

Kampene i den ukrainske hovedstad, Kijev, er voldsomme. Mange er blevet og endnu flere er såret. Se flere billeder på de næste sider ved at bladre i billedserien Foto: Sergey Ponomarev/ Denmark

De barske optøjer handler grundlæggende om, at Ukraine er et delt land, siger Ukraine-ekspert. Og så har den vestligt orienterede del af den ukrainske befolkning ganske enkelt fået nok af deres præsident.

I disse timer pågår de voldsomme og blodige kampe mellem demonstranter og politi i Ukraines hovedstad, Kijev.
Ifølge flere nyhedsbureauer, der har deres oplysninger fra læger og oppositionspartier i Ukraine, er mindst 60 mennesker dræbt som følge af dagens kampe. Dermed overstiger antallet af døde gårsdagens, hvor mindst 30 personer døde og omkring tusinde mennesker blev såret.

Flere medier melder, at politiet har indsat snigskytter imod demonstranterne, og derudover er molotovcocktails, skud, sten og fyrværkeri blevet brugt som våben i opgøret mellem grupperne.

LÆS OGSÅ: Live tv: Følg optøjerne i Ukraine

Skal man forstå, hvad der forårsager vreden og de mange dræbte og sårede, er det nødvendigt at se på forholdet mellem befolkningen i øst og vest i Ukraine. Det fortæller Peter Munk Jensen, senioranalytiker og Ukraine-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Historisk har den østlige del af Ukraine været en del af Rusland, mens den vestlige del har været under Polen, Litauen og Østrig-Ungarn, og det har betydning for den politiske og kulturelle dannelse i befolkningen, at man i vest kommer fra en mere vestlig tradition. Desuden er man også religiøst forskellige i øst og vest. Den østlige befolkning er russisk-ortodokse, mens man i vest er romersk- katolske. Så der er altså tale om et meget delt land.

Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, er primært valgt på stemmer fra den østlige del af Ukraine, og her ligger en del af forklaringen på de spændinger, der er i landet og som har ført til optøjerne i landet, siger Peter Munk Jensen.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Så voldsom er konflikten i Ukraine

Folk i øst har en forventning om, at præsidenten varetager deres interesser, mens de vestligt orienterede ikke har nogen forventninger overhovedet. De nærer tværtimod stor mistillid til præsidenten, fordi han har beriget sig i så ekstrem grad. Han og oligarkerne (forretningsfolk, red.) har samlet sig svimlende formuer, og samtidig er landets økonomi kørt i sænk.

Da en handelsaftale mellem Ukraine og EU faldt fra hinanden i december sidste år, startede balladen for alvor.

Befolkningen i vest følte sig snydt for drømmen om et bedre liv, og dermed bliver flere års opsparet vrede mod Viktor Janukovitj udløst. Det er så den vrede, vi ser realiseret nu. Det er en grundlæggende følelse af at være forrådt og snydt, siger Peter Munk Jensen.

Og nu, hvor mistilliden og hadet har fået tid til at gro, føler demonstranterne ikke længere at de har noget at miste, fortæller Ukraine-eksperten.

BILLEDSERIE:Guldkuplet katedral omdannet til nødhospital

Jeg tror, at de er præget af en tanke om, at enten så lever eller dør de. Demonstranterne vil gøre alt, hvad de overhovedet kan for at vælte præsidenten, og selvom der er en reel fare og risiko for, at de mister deres liv, så fortsætter de.

På den anden side fastholder præsidenten sin hånd om magten, og det kan han i princippet fortsætte med, for han er demokratisk valgt, påpeger Peter Munk Jensen. Derfor ville det nærmest også være udemokratisk, hvis gadens parlament skulle bestemme den politiske udvikling i landet, fortsætter han.

Men de metoder, som politiet, præsidenten og demonstranterne benytter sig af, har til gengæld ikke noget med demokrati at gøre, mener han. Hvorfor de alligevel benyttes, har Peter Munk Jensen et bud på.

De er ikke danskere eller vesteuropæere, og de har en helt anderledes måde at se på mennesker og også menneskerettigheder på. Derfor vil det, der fremstår fuldkommen udemokratisk for os, ikke fremstå sådan for de stridende parter i Ukraine. Det skal jo også fremhæves, at der er mange moderate, som er imod Viktor Janukovitj, men som ikke tyr til de her midler.

Mikhailovsky Zlatoverkhy-katedralen i Kijev fungerer som midlertidigt ly og førstehjælpssted for demonstranterne, mens kampene fortsætter udenfor Foto: DAVID MDZINARISHVILI/ Denmark
Demonstranterne gemmer sig bag selvbyggede barrikader, mens de kæmper mod politiet Foto: VOLODYMYR SHUVAYEV/ Denmark
En ukrainsk demonstrant fanget med en molotovcocktail i hånden. Molotovcocktailen har været et flittigt brugt våben for demonstranterne i deres kamp mod politiet Foto: Maloletka Yevgeny/ Denmark
En demonstrant knæler og beder under kampene i Kijev Foto: Maloletka Yevgeny/ Denmark
En demonstrant sørger over døde meddemonstranter. Ifølge flere nyhedsbureauer er mindst 60 personer dræbt som følge af dagens kampe Foto: LASZLO BELICZAY/ Denmark
Brændende genstande bliver brugt af demonstranterne som værn mod politiet Foto: Pacific Press/ Denmark
En demonstrant får medicinsk assistance Foto: NurPhoto/ Denmark
Demonstranterne forsøger med musik og sang at samle yderligere kampgejst Foto: NurPhoto/ Denmark
En demonstrant hjælper en såret væk fra kampzonen Foto: NurPhoto/ Denmark