Det gør noget ved en, når man har sit daglige arbejde i det storladne, hvidmalede Nationernes Palæ i Genève i Schweiz. Palæet blev oprindeligt bygget efter Første Verdenskrig for at huse Folkeforbundet, det daværende forsøg på en international samarbejdsorganisation, men har siden 1946 været rammen om FN's hovedkontorer i Genève.
”Det skærper den historiske eftertanke, når man hver morgen går på arbejde sådan et sted. Man besinder sig uvilkårligt på historien,” siger Christian Friis Bach, tidligere radikal udviklingsminister og nu generalsekretær i Unece, FN's Økonomiske Kommission for Europa.
Han holder sidst på eftermiddagen i dag et foredrag i Dansk Udenrigspolitisk Selskab med titlen ”Økonomisk integration som en vej til fred i Europa” - både når det gælder krigen i Ukraine og den eskalerende flygtningekrise, som Europa står midt i. Det er hans faste overbevisning - og det, han får løn for at fremme - at økonomisk integration og den økonomiske vækst, det skaber, bidrager til at skabe stabilitet. Ikke dermed forstået, at der er en direkte sammenhæng, så økonomisk integration fjerner al risiko for konflikter, men den er et af de bedste værn, vi har.
”Det var isolation og økonomisk krise, der ledte op til Anden Verdenskrig. Det skabte en ond spiral, der forstærkede de spændinger, der i øvrigt var. Det har stået lysende klart for dem, der skabte EU, men det står knap så klart for de yngre generationer af politikere,” siger Christian Friis Bach.
Han skulle selv gennem et halvt års uvenskab med sin nu afdøde far, før det gik op for ham, hvor centralt det europæiske samarbejde er.
”Jeg har været uvenner med min far en gang i mit liv, og det var da, jeg stemte nej til Maastricht-traktaten. Han talte ikke til mig i et halvt år. Og hans reaktion fik mig virkelig til at tænke,” siger Friis Bach.
”Vores samarbejde, økonomisk og humanitært, er det bedste bolværk, vi har mod konflikter. Det er også det, der i praksis skaber de bedste levevilkår. Sikrer, at de voksne har arbejdspladser, og at børnene har skoler. Det er det, samarbejde kan. Vi skal huske vores egen historie. Og at vi har lovet hinanden, at noget som Anden Verdenskrig ikke skal ske igen. Det skal vi holde fast i af al magt.”
Christian Friis Bach er ganske bevidst om, at det, der foregår i Ukraine, er en frygtelig konflikt med tusinder af døde og fordrevne. Den tidligere sovjetrepublik er på randen af økonomisk kollaps. Men han mener ikke, at det kan være et argument mod økonomisk integration og samarbejde.
”Det ville være gået endnu værre, hvis der ikke var opbygget en gensidig afhængighed mellem Rusland og EU. Og det ville afgjort tage os i den forkerte retning, hvis vi kapper båndene nu. At bryde bånd og bygge mure har aldrig været nogen løsning for Europa,” siger han.
Alligevel er det netop det, der også lurer i Europa netop nu - en opsplitning mellem EU-landene, når det gælder, hvad de kan og bør gøre i forhold til de hundrede tusinder af mennesker, der de seneste år er søgt til Europa for at finde beskyttelse og en fremtid. Men hvordan kan det være, at et rigt og succesfuldt EU ikke kan håndtere denne udfordring, hvis det er rigtigt, at økonomisk integration fremmer samarbejde og fordragelighed?
”Vi ved, at når der opstår store økonomiske kriser, kan det gå to veje. Enten optrappes konflikterne, eller også bliver kriserne afsæt for virkelig visionære beslutninger. Vi kan kun håbe, at det er det sidste, der vil ske for EU.”
Derfor er der efter Christian Friis Bachs mening også brug for europæiske politikere, der stiller sig frem og tør stå ved de værdier, Den Europæiske Union blev grundlagt på.
”Vi har brug for lederskab. Europæiske politikere, som tør fast på det europæiske fundament og tale højt om det. Jeg var for nylig til en konference, hvor den serbiske premierminister holdt en fantastisk tale om netop dette. Han understregede, hvor vigtigt det er, at vi ser ud over vores egen frygt og står fast på de principper, der har drevet Europa siden Anden Verdenskrig,” siger han.
”Jeg skal ikke kommentere enkelte landes overvejelser og beslutninger om at slække på den europæiske åbenhed, men blot minde om, at det er det modsatte, vi bygger på i Europa. Det har været en indædt vision, at vi skulle åbne os mod hinanden og omverdenen for at sikre stabilitet og fred, og den vision skal vi holde fast i.”
”Jeg underkender ikke den frygt, som tilgangen af mange tusinder af flygtninge kan skabe i lokale befolkninger, men det eneste, der er helt sikkert, er, at der findes ingen lande, som kan løse denne opgave alene. Selv EU kan ikke håndtere det uden internationalt samarbejde,” siger Christian Friis Bach.
Han erkender blankt, at det er langt lettere for ham som FN-chef at holde idealerne højt, fordi han hverken skal tage hensyn til vælgeropbakning, meningsmålinger eller indenrigspolitiske forhandlingsmanøvrer, men han insisterer alligevel på, at det sidste, Europa har brug for, er politikere og lande, der lukker sig om sig selv.
”Jeg underkender ikke det pres, de europæiske politikere er under, men hvis man vælger at lade sig rive med af frygten og uroen - hvor berettiget den end måtte være - så mister man muligheden for at tale til det, den europæiske befolkning også står for: en storslået vision for at sikre fred og fremgang. Den stemme tror jeg også at der er stor efterspørgsel på i Europa. Man må ikke gøre vælgernes ønsker mindre, end de er.”
Christian Friis Bach føler sig sikker på, at de europæiske politikere ville vinde gehør, hvis de markerede en tydelig positiv og resolut holdning til fælles europæiske løsninger.
”Der er stor efterspørgsel på den slags lederskab. Det ville dæmme op for uroen. Vi ved af historisk erfaring, at der ikke er et eneste land, der kan løse den slags udfordringer alene. Der er kun samarbejde, samarbejde og samarbejde som vejen frem. Læren fra den europæiske historie står, som nævnt, knap så klart i dag, men Europa har brug for den eftertanke. Det er der nogen, der skal minde os om,” siger han.
Christian Friis Bach er samtidig stærkt bekymret over den negative spiral af sanktioner og gengældelse, som EU og Rusland er havnet i på grund af situationen omkring Ukraine.
Han peger på, at al historisk erfaring viser, at det netop er i de situationer, at Europas konflikter er eskaleret.
”Det er læren af Europas historie, at det aldrig fører til noget godt, når vi begynder at straffe og modarbejde hinanden. Jeg forstår den politiske baggrund for de beslutninger, der er truffet fra EU's side, men jeg håber i den grad, at vi kan genskabe den økonomiske integration bredt i Europa.”
Han minder om, at det historiske mandat, han selv arbejder efter, blev skabt med det ene formål at bidrage til et konstruktivt økonomisk samarbejde for at sikre fred. Det er samme grundtanke som i EU. I 30 år var Unece det eneste sted, hvor det daværende Sovjetunionen og de europæiske lande kunne mødes for at tale om praktiske handelsforhold. Det var samarbejde kogt ned til konkrete drøftelser.
”Det er det, vi har troet på siden Anden Verdenskrig - og det, vi er på vej væk fra. I Minsk-aftalen (der danner grundlag for en skrøbelig våbenhvile i Ukraine, red.) står der, at vi skal skabe et fælles humanitært og økonomisk rum fra Atlanterhavet til Stillehavet. Jeg håber, at man snart begynder at samarbejde om dette.”
”Vi skal skabe mulighed for, at lande i kernen af Europa ikke føler sig presset til at vælge mellem EU og Rusland, men kan samarbejde til begge sider. Idealet er nogle brede handelsaftaler, der giver luft til samarbejde.”
Christian Friis Bach deltog selv i sin tid som minister i et EU-udenrigsministermøde om Ukraine, og han genkalder sig, hvordan samtalen i Europa på det tidspunkt gik ud på, hvordan man kunne sikre, at Ukraine valgte at samarbejde med EU i stedet for at knytte sig til Den Eurasiske Union (økonomisk union mellem Rusland, Kasakhstan, Hviderusland og Armenien, red.).
”Nu bagefter er det lettere at se, at vi burde være gået den anden vej og have skabt betingelser for et bredt samarbejde til begge sider, men det var og er ikke spor simpelt - og det undskylder under alle omstændigheder ikke den vold, der finder sted. Men ligesom handel var en del af problemet, kan det også være en del af løsningen,” siger han.