Prøv avisen

Buddhistisk bjergrige vil være 100 procent økologisk

Omkring 70 procent af Bhutans befolkning lever af landbrug. Landet er kendt for sin ambitiøse miljøpoltik og har besluttet at omlægge landbruget til 100 procent økologi. – Foto: Albert Normandin.

Det lille bjergrige Bhutan har besluttet at omlægge alt landbrug i landet til økologisk produktion

Vi er buddhister. Vi tror på at leve i harmoni med naturen. Dyr har ret til at leve. Vi vil gerne se planterne og insekterne glade, sagde Pema Gyamtsho, landbrugs- og skovminister i Bhutan, da han på en konference for nylig i den indiske hovedstad, New Delhi, redegjorde for landets planer om at omlægge sit landbrug til hundrede procent økologi.

Med et samlet areal lidt mindre end Danmarks og med cirka 70 procent dækket af skov er Bhutan et af de lande i verden, som passer bedst på sine naturressourcer og sine mange arter af dyr, fugle og planter. Landet er kendt for sin ambitiøse miljøpoltik, og målsætningen om at forbyde kunstgødning og sprøjtemidler går godt i spænd med den buddhistiske filosofi om, at intet skal slås ihjel heller ikke skadedyr.

Mange af de ting, man foretager sig i Bhutan, hænger sammen med buddhismen. Der er en fundamental respekt for alle former for liv. Man må helst ikke volde skade på naturen, siger Marie Venø Thesbjerg, journalist og forfatter til flere bøger om Bhutan.

Og respekten bliver taget bogstaveligt.

Bhutanerne klasker ikke en myg eller flue, der summer irriterende rundt. De hjælper den udenfor, fortæller Marie Venø Thesbjerg.

Selv har hun oplevet, hvordan en kvinde på et marked forsøgte at få en død rotte til at drikke lidt vand for at se, om hun ikke kunne få liv i den igen.

Det er meget tydeligt, at man prøver at hjælpe alt levende. Det gennemsyrer al politik i Bhutan, siger hun.

Et vist mål af pragmatisme er der dog plads til. Bhutanerne høster trods alt deres planter, ligesom nogle af dem også spiser kød. Det er tilladt, bare dyrene er slået ihjel af andre.

Der er accept af, at man skal overleve og er nødt til at spise. Men idéen er, at man ikke skal skade naturen, hvis man kan undgå det, siger Marie Venø Thesbjerg.

LÆS OGSÅ: Kulturel vækkelse i Europas buddhistiske republik

Også ud fra en mere jordnær og praktisk betragtning kan idéen om ren økologi have sine fordele, mener mag.scient. i kulturgeografi Ellen Buch-Hansen, der boede i Bhutan i midten af 1990erne og har opholdt sig i landet mange gange siden.

Bhutan ligger midt i Himalaya-bjergkæden, og de fleste marker er opdyrkede på stejle, utilgængelige bjergsider, hvor bønderne lever isoleret uden adgang til den nyeste landbrugsfaglige viden, endsige forbedrede kornsorter, insektmidler, kunstgødning eller større maskiner. Samtidig er det karakteristisk, at landbrugene har både dyr og planteavl, hvilket er en forudsætning for økologisk landbrug, hvor dyregødning erstatter kunstgødning.

På nær de store dale med højproduktive, moderne dyrkningsmetoder af for eksempel ris er landbruget i Bhutan ikke blevet moderniseret og er derfor faktisk økologisk. De fleste brug i de stejle bjerge er meget små og arbejdskrævende. Derfor kan der være en vis logik i at udnytte de traditionelle landbrugsmetoder og den høje grad af selvforsyning, man allerede har. Man kan sige, at Bhutan forsøger at vende de vanskelige produktionsbetingelser til deres fordel, siger Ellen Buch-Hansen

Hun er opmærksom på, at det ikke er problemfrit at omstille Bhutan til rent økologisk produktion, men betragter det samlet set som en realitisk strategi:

Det vil give nogle andre problemer, hvis Bhutan ikke griber ind over for den miljøbelastning, der er i dag. Som sådan ligger økologien i klar forlængelse af den meget klare bæredygtighedspolitik, Bhutan allerede fører, siger hun.

Erfaringerne fra andre asiatiske lande viser, at økologiske dyrkningsmetoder kan være med til at øge udbytterne på de små, svært tilgængelige landbrug, som har haft svært ved at udnytte fordelene ved konventionelt landbrug.

Bhutan håber, at satsningen på økologisk landbrug både kan gøre landet selvforsynede med mad og skabe et overskud af attraktive nicheprodukter, som kan give en god eksportindtægt. Ifølge landbrugsminister Pema Gyamtsho er der ikke sat nogen frist for, hvornår omstillingen til økologi skal være fuldført. Omkring 70 procent af Bhutans befolkning lever af landbrug.