Prøv avisen

Buddhistisk kampagne lægger muslimer for had

Klistermærkerne med ”969”-tallet hænger overalt i Myanmar. De tre tal symboliserer Buddhas dyder, de buddhistiske leveregler og det buddhistiske samfund, men har i den senere tid fået en anden betydning i forbindelse med en hetz mod landets muslimske mindretal. – Foto: Soe Zeya TunReuters.

Muslimerne udgør kun fire procent af befolkningen i Myanmar. Alligevel bliver de i stigende grad stemplet som en trussel mod samfundet. I spidsen for en voksende hetz mod et muslimsk mindretal står buddhistiske munke

969 står der på det runde klistermærke, som pryder bagsmækken på flere og flere taxier og busser og hænger på forretningsvinduer i Myanmar (Burma). De tre tal symboliserer Buddhas dyder, de buddhistiske leveregler og det buddhistiske samfund. Spørger man den almindelige burmeser, hvad det betyder, hvis man klistrer mærket på sin bil eller sin forretning, får man det enkle svar: Det betyder: Jeg er buddhist.

Men klistermærket har også en anden, mindre uskyldig betydning, som det ikke er sikkert, at flertallet af burmeserne er klar over: Klistermærket er symbol på, at man er tilhænger af en hetz mod landets muslimske mindretal med det formål at marginalisere og udelukke dem fra samfundslivet. Kampagnen er iværksat af ledende buddhistiske munke. Flere af dem var paradoksalt nok i front under munkeopstanden i 2007, hvor de gjorde krav på demokrati og frihed.

Foregangsmanden i den fremmedfjendske hetz er en prominent munk fra Mandalay, den 45-årige Ashin Wirathu. Han blev i 2003 fængslet for at opildne til vold mod muslimer i delstaten Rakhine, men blev sidste år løsladt i forbindelse med, at der blev givet amnesti til flere politiske fanger. Siden har han organiseret protester og holdt offentlige taler mod muslimer, som han anser for at være en trussel mod den buddhistiske religion og kultur. Det til trods for, at muslimerne bare udgør fire procent af landets befolkning, mens buddhisterne udgør 89 procent. Ashin Wirathu har mange tilhængere og støtter i hele Myanmar og har også i internationale medier givet åbent udtryk for sine xenofobiske synspunkter.

Muslimerne er gode til at gøre forretning, de kontrollerer transport og byggesektoren, og nu er de også i gang med at overtage den politiske agenda. Hvis den udvikling fortsætter, så ender Myanmar som Afghanistan eller Indonesien, har han udtalt til BBC.

I samme interview beskylder han muslimer for at formere sig voldsomt og for at voldtage buddhistiske kvinder. Han beskylder dem også for med deres økonomiske velbeslåenhed at narre buddhistiske kvinder til ægteskab for derefter at spærre dem inde i hjemmet. Ashin Wirathu opfordrer buddhister over hele landet til at boykotte muslimske forretninger, og hans tilhængere uddeler 969-klistermærkerne til buddhistiske forretningsdrivende.

LÆS OGSÅ: Myanmar er en tiger med øjet på klem

I et lokalt handelskvarter i udkanten af Yangon har stort set alle de små handlende 969-klistermærket til at hænge på facaden af deres små boder eller butikker. Klistermærkerne blev for en måned siden uddelt fra kvarterets kopiforretning, fortæller boghandleren Nen Lwin, som tog imod klistermærket.

969-mærket minder mig dagligt om de buddhistiske dyder og om, at jeg skal huske at efterleve dem, forklarer han og tilføjer, at han ikke har hængt mærket op, fordi han ikke kan lide muslimer eller ikke vil handle med dem.

Jeg har også kunder her i boghandlen, som er muslimer og jeg har i øvrigt ikke råd til at lade være med at handle med dem, fortæller Nen Lwin.

Også Htay Win, som ejer en tebod lidt længere henne ad gaden, har 969-mærket til at hænge over sine tekedler.

Jeg har intet imod at servere te for muslimer, siger han, men understreger, at det er vigtigt for ham at signalere, at han er buddhist.

Det lader altså ikke umiddelbart til, at de buddhistiske handelsfolk, som har klistermærket til at hænge i deres butikker, er klar over, hvad den oprindelige idé bag 969-kampagnen er.

Mo Jo Aung er muslim og bemærker af og til 969-mærkatet flere steder i Yangon, men han føler sig ikke direkte forfulgt eller diskrimineret.

Hvis jeg sætter mig ned på en café her i Yangon, bliver jeg behandlet som andre gæster. Men der er mange andre steder, jeg ikke kan komme i mit eget hjemland.

De steder, som Mo Jo Aung henviser til, er for eksempel byen Meiktila, der ligger på vej fra Yangon til Mandalay. Her er der udbredt diskrimination mod muslimer og hyppige optøjer mellem muslimer og buddhister. Mo Jo Aung ville heller ikke kunne rejse til Rakhine, hvor muslimer er i åben og voldelig konflikt med buddhister. Han tager klart afstand fra 969-kampagnen, og for ham er der ingen tvivl om, at der er stærke og magtfulde kræfter bag:

Folk siger, at det er de buddhistiske munke, som står bag kampagnen, men jeg er overbevist om, at munkene blot er talerør. Hvor skulle de have pengene til kampagnen fra? Jeg tror ikke, at det er dem, der støber kuglerne, men at kampagnen er iværksat og finansieret af mere magtfulde kræfter måske af generaler fra det tidligere militærdiktatur. Den nuværende regering forholder sig passivt, mens den mest uoplyste del af befolkningen tages som gidsler i en voksende hetz mod muslimer, siger Mo Jo Aung.

Voldelige sammenstød og hetz mod mindretal er langtfra et nyt fænomen i Myanmar. Flere steder i provinsen er der eskalerende optøjer og voldelige sammenstød. Et eksempel er konflikten i delstaten Rakhine i det sydvestlige Myanmar mod grænsen til Bangladesh. Det etniske folk rohingyaerne er muslimer og ligger i konflikt med de buddhistiske, etniske rakhinere. Rohingyaerne blev gjort statsløse i 1962 og har siden levet under kummerlige vilkår i og uden for store flygtningelejre. De er af FN blevet kaldt for en af verdens mest forfulgte minoriteter. Regeringen erklærede i 2012 efter nogle særligt voldelige optøjer undtagelsestilstand i Rakhine og indsatte efterfølgende styrker til at kontrollere optøjerne. Men politiet og militæret beskyldes for at udøve tilfældig vold, arrestere og forfølge rohingyaerne eller blot se passivt til, når der begås overgreb mod dem.

Myanmar står midt i en demokratiseringsproces, og det internationale samfund står i kø for at investere i landet og tilføre udviklingsbistand. Men de hyppige voldelige sammenstød og de mange etniske uroligheder udgør ifølge flere internationale organisationer en reel risiko for, at en ellers positiv udvikling bliver undermineret eller forsinket. FNs særlige ambassadør for menneskerettigheder, Tomás Ojea Quintana, har netop besøgt Myanmar for at se nærmere på forholdene i landet. Han understregede her, at verdenssamfundet holder skarpt øje med de overgreb på menneskerettighederne, der stadig finder sted i Myanmar.

Det er stærkt bekymrende, at man nu opdeler og adskiller de to folk rohingyaer og rakhinere og derved ikke arbejder på at genetablere tillid og opnå en fredelig sameksistens. Der er desuden fortsat beskæmmende rygter om militærets og politiets magtmisbrug, vold og arrestationer ved fredelige muslimske demonstrationer i Rakhine, udtalte Tomás Ojea Quintana ved afslutningen af sit besøg

Myanmar går til præsident- og parlamentsvalg i 2015.

Ashin Wirathu har organiseret protester og holdt offentlige taler mod muslimer, som han anser for at være en trussel mod den buddhistiske religion. – Foto: Nyein Chan NaingEPA.