Prøv avisen

Bulgarien reddede 50.000 jøder

epa01846056 A worker repairs a stained glass window of the synagogue during the restoration work in Sofia, Bulgaria, 03 September 2009. The restoration of the synagogue in Sofia will be completed ahead of the 100 years anniversary 09 September. It is one of the most beautiful architectural monuments in Sofia and is situated near the mosque and several churches in an area often called 'Little Jerusalem'. The synagogue accommodates 1,300 worshippers and is the second largest sephardic synagogue in Europe. Designed by Austrian architect Friedrich Gruenanger in a Spanish-Moresque style with elements of the Viennese Secession, it was opened on 09 September 1909. The ceremony was attended, in addition to many Jewish leaders, by Bulgarian King Ferdinand and Queen Eleonora. During the bombing of Sofia by the Allied forces in 1944, the Synagogue was hit several times. The balcony was partially destroyed as were several columns in the sanctuary. Exposed to the elements, the exquisite ornamental wall designs were damaged. The bombings also destroyed the community's famous Judaica library and most of the valuable Hebrew books were burned. Although Bulgaria was then allied with Nazi-Germany it refused to deport its c.50,000 jews to the concentration camps. Now its Jewish communitiy numbers almost 7,000. In the last few years an extensive fund raising campaign was begun to restore the building to its former glory. Bulgarian craftsmen using the original plans and supervised by an architect from the Jewish community worked daily on the project. The restoration was initiated with a generous donation from the Doron Foundation of Israel. It will be completed thanks to 750,000 levs (383,000 Euros) from the Bulgarian state budget. EPA/VASSIL DONEV Foto: VASSIL DONEV Denmark

Den bulgarske konge og den ortodokse kirke fik i samarbejde forhindret et massemord på landets jøder i slutningen af Anden Verdenskrig

Mens redningen af de omkring 7000 danske jøder i oktober 1943 er velkendt, er fortællingen om Bulgariens redning af over 50.000 jøder fra Hitlers koncentrationslejre mindre kendt. Takket være kong Borisov III, Nationalforsamlingen og den ortodokse kirke fik man forhindret, at de bulgarske jøder blev udleveret.

Ved begyndelsen af Anden Verdenskrig forsøgte Bulgarien at holde sig neutral, men fik i 1941 valget mellem en tysk invasion eller at gå med på tysk side. Bulgarerne valgte det sidste på grund af landets interesser i Makedonien.

I takt med at krigen udviklede sig, viste antisemitismen sig endnu tydeligere i Hitlers politik kulminerende i januar 1942 ved Wannseekonferencen i Berlin, hvor planen om at slå samtlige europæiske jøder ihjel blev vedtaget. Som resultat af planen voksede presset mod den bulgarske konge for at udlevere jøderne, og der blev i Bulgarien oprettet et særligt råd Jødekommissionen til at håndtere udleveringen.

LÆS OGSÅ: Forsker efterlyser nuancer i fortællingen om redningen af jøderne i 1943

Med hjælp fra den ortodokse kirke og regeringen forhalede kong Borisov flere gange processen og gik i en periode helt i skjul for at undgå at skrive under på et dekret, der kunne blive fatalt for mange jøder. Ærkebiskoppen i Sofia, Stefan, bakkede kongen op og gik med stor autoritet offentligt imod nazisterne.

På trods af indsatsen kom de bulgarske jøder uhyggeligt tæt på at dele skæbne med andre europæiske jøder. Imidlertid havde lederen af Jødekommissionen i Sofia en sekretær, hvis elskerinde lækkede oplysninger om planerne for forfølgelsen tids nok til at advare jøderne og forhindre katastrofen.

Det er meget bemærkelsesværdigt, at Bulgarien redede jøderne, selvom de var i alliance med Tyskland. Og årsagen er i høj grad, at jøderne ikke udgjorde en trussel mod de bulgarske interesser i Makedonien. Og derfor var der ikke nogen antisemitisk bølge. Folk mente, at det var en modbydelig tanke. Til gengæld skal man huske, at jøderne i det bulgarsk kontrollerede Makedonien blev deporteret, hvilket der har været stor debat om siden, fortæller Christian Axboe Nielsen, lektor ved Sydøsteuropastudier på Aarhus Universitet.

Han mener, at vi i Danmark hører for lidt om redningen:

Bulgarien gik i glemmebogen under den kolde krig, og historien om redningen af jøderne passer ikke ind i vores forestilling om, hvad der foregik i østblokken. Vi har en meget mytefyldt fremstilling af indsatsen i Anden Verdenskrig, hvor man meget sjældent taler om dem, der meldte sig til Waffen SS eller Frikops Danmark. Det er typisk dansk selvfedme. Og hvis man har den mytefyldte fremstilling som udgangspunkt, er man ikke interesseret i aktivt at kigge på, hvordan resten af Europa beskyttede jøderne, siger Christian Axboe Nielsen.

Den israelske dokumentarfilm Beyond Hitlers Grasp fra 1998 drejer sig om redningen af de bulgarske jøder.