Burkaforbud splitter afrikanerne. Efter to terrorangreb har Tchad forbudt burkaen og får overraskende medvind hos muslimer

At bære burka er ikke en del af den tchadiske kultur. Skikken stammer andre steder fra og bliver ikke anbefalet nogen steder i den hellige bog, lyder én kritisk røst

Kvinder i en række muslimske afrikanske lande er mere eller mindre tildækkede, når de bevæger sig i det offentlige rum - som her på et marked i Marrakesh i Marokko.
Kvinder i en række muslimske afrikanske lande er mere eller mindre tildækkede, når de bevæger sig i det offentlige rum - som her på et marked i Marrakesh i Marokko. . Foto: Miguel Angel Manzano/Album/Scanpix.

Det hører til sjældenhederne, at et overvejende muslimsk land indfører et forbud mod at bære burka. Alligevel er netop dette tilfældet i det centralafrikanske land Tchad, hvor regeringen i sidste uge meddelte befolkningen, at det fremover er ulovligt at bære den altdækkende klædning, der typisk når helt ned til jorden og dækker kvindens øjne med et lille netgardin.

”At bære burka skal stoppe omgående fra i dag af, ikke blot i det offentlige rum og i skolerne, men over hele landet,” fastslog Tchads premierminister, Kalzeube Pahimi Deubet, over for landets religiøse ledere ifølge en række afrikanske medier.

Meldingen kommer, efter at to bombesprængninger dræbte mindst 33 mennesker og sårede over 100 i landets hovedstad, Ndjamena. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP ønsker de tchadiske myndigheder med forbuddet at fratage terroristerne muligheden for at camouflere sig bag den muslimske klædedragt. For eksempel skriver den sydafrikanske avis The Daily Maverick, at attentatmændene var iført burka under angrebet, men oplysningerne er endnu ikke bekræftet.

Ikke overraskende vækker burkaforbuddet debat i Tchad, hvor over halvdelen af indbyggerne er muslimer. Indtil nu har mange kvinder båret burka, og derfor har tchaderen Hassan Barka i et interview med AFP svært ved at forstå regeringens pludselige sammenkobling mellem burkaer og terrorisme.

”Det er ikke mennesker iført burka, der udfører angrebene (terrorangrebene, red.), og klædedragten er blevet almindelig for mange tchadere. Det er svært at føre denne beslutning ud i livet,” mener han.

Tchadernes ytringsfrihed er blevet lodret krænket med burkaforbuddet, konstaterer den universitetsstuderende Sadam Ahmat i den tchadiske avis Al Wihda. Han kalder forbuddet for ”drakonisk” og ”et overgreb” på landets muslimer.

”Med ytringsfriheden i baghovedet var det kort og godt en fejl at forbyde burkaen,” konkluderer han.

Men andre tchadere bifalder forbuddet. Den 45-årige skolelærer Abdelsadick Djidda er en af dem.

”At bære burka er ikke en del af den tchadiske kultur. Skikken stammer andre steder fra og bliver ikke anbefalet nogen steder i den hellige bog (Koranen, red.),” siger han til AFP.

Måske mest overraskende bakker Tchads øverste råd for muslimske anliggender, CSAI, op om regeringens burkaforbud. Rådet har, med formanden, Cheick Hussein Hassan Abakars, ord, afgjort, at ”regeringens beslutning ikke strider mod islams principper”, ifølge AFP.

Endnu har ingen påtaget sig skylden for bombeattentaterne, men regeringen i Tchad har fra begyndelsen været overbevist om, at angrebet er en hævnaktion udført af den nigerianske terrorgruppe Boko Haram. Terrorangrebene kommer, efter at Tchad i foråret valgte at gå forrest i regionens kraftigt intensiverede bekæmpelse af islamistiske Boko Haram.

Derfor bliver forbuddet mod at bære burka også delvist tolket som et forsøg på at ”skræmme” terrororganisationens tilhængere fra at tro, at de kan etablere sig i Tchad.

”Boko Haram-fænomenet har indtil videre ikke haft nogen indflydelse i befolkningen (den tchadiske, red.), men risikoen er til stede,” siger generalsekretæren for Kong Faisal-universitetet i Ndjamena, Abakar Walar Modou, til AFP.

Tchad er ikke det eneste afrikanske land, der for nylig har indført et burkaforbud. I maj forbød det lille centralafrikanske land Republikken Congo, der dog langt overvejende er kristent, landets kvinder at bære burka. Regeringen begrundede forbuddet med, at den ønskede at forebygge eventuelle terrorangreb i fremtiden.

I de seneste år er et stigende antal afrikanske lande begyndt at regulere religionens rolle mere i det offentlige rum, hvor religion traditionelt fylder meget.