I 21 år har de sendt ucensurerede nyheder via satellit fra en baggård i Oslo til befolkningen i Myanmar (Burma), der indtil for nylig regnedes for et af verdens mest repressive diktaturer. I den periode har radio- og tv-stationen Democratic Voice of Burma, DVB, med økonomisk støtte fra blandt andet Danida omgået militærdiktaturets censur og på 8000 kilometers afstand haft en seer- og lytterskare i Burma på størrelse med den danske befolkning.
Men nu er en epoke slut. DVB lukker i Oslo og flytter hjem.
LÆS OGSÅ: Landet, der venter på at komme i gang
Demokratiseringen i Burma, der begyndte med militærjuntaens overgang til civilt styre efter parlamentsvalget i november 2010. Det tog til i styrke og intensitet efter suppleringsvalgene i april sidste år, hvor oppositionspartiet National Liga for Demokrati (NLD) med nobelpristageren Aung San Suu Kyi i spidsen vandt 43 ud af 44 mulige pladser og er nu nået så langt, at journalisterne tør tro på ytringsfrihed.
Når den sidste udsendelse er sendt fra Oslo i slutningen af denne måned, hvor Myanmars præsident, Thein Sein, er på officielt besøg i Norge, vil burmeserne derfor få deres nyheder fra et studie i det nordlige Thailand og fra Burma, hvor journalister så sent som for et år siden sad fængslet idømt straffe på op til 65 år for at skrive om udviklingen.
LÆS OGSÅ: Søvndal efter Suu-Kyi-samtale: Håb for Burma
Der er endnu ikke pressefrihed i Burma, medgiver DVBs souschef, Khin Maung Win, på en telefonlinje fra Thailand, inden han tilføjer:
Men inden for det seneste år er det gået stærkt med reformerne og med journalisters ret til at arbejde i Burma. De folk, der tidligere blev arresteret, bliver nu officielt akkrediteret og kan få lov at interviewe ministre.
Så hurtigt havde ingen ventet, at udviklingen ville gå. Da Kristeligt Dagblad for nøjagtig et år siden besøgte DVBs ydmyge baggårdslokaler i Oslo, var Khin Maung Win forsigtigt optimistisk på sit lands vegne og dybt skeptisk over for regeringens reelle reformiver:
Jeg stoler på præsidenten, men præsidentens reformer kan stadig blive kørt tilbage, hvis hardlinerne får overtaget, sagde han dengang.
Bad man ham vurdere, hvor lang tid der skulle gå, før han og stationens øvrige journalister frit kunne rejse ind og arbejde i Myanmar, svarede han:
Det er meget svært at sige. Mange af os har arrestordrer hængende over hovedet, som bliver effektueret, når vi træder over grænsen. Der kan gå mange år.
I det år, der nu er gået, har Khin Maung Win været i Myanmar tre gange, og selvom beslutningen om at flytte tv-stationen har været svær, var den også nødvendig.
Til Amnesty International sagde han for nylig: Hvis vi isoleret kigger på DVBs og regeringens historie, så kan vi aldrig stole på hinanden. Men det er også vores ansvar som borgere at støtte reformprocessen, så den ikke bliver kuppet af hardlinere inden for militæret. Det er det valg, vi har. Risikoen ved ikke at flytte er større end risikoen ved at flytte nu.