Prøv avisen

Bush - liv og karriere

* George Herbert Walker Bush, født 12. juni 1924 i Milton i staten Massachusetts.

* På sin 18-års fødselsdag i 1942 lader Bush sig hverve som pilot i flåden.

* 2. september 1944: Under et bombetogt skydes hans fly ned over den japanske ø Chichi Jima. Han er den eneste af tre besætningsmedlemmer, som overlever.

* Januar 1945: Bush gifter sig med Barbara Pierce, og han indleder et studie i økonomi på universitetet Yale.

* 1953: Familien flytter til Texas, hvor Bush bliver en succesrig forretningsmand i olieindustrien.

* 1966: Vælges til Repræsentanternes Hus i Washington.

* 1969-1975: Præsidenterne Richard Nixon og Gerald Ford gør ham på skift til USA's FN-ambassadør, leder af Det Republikanske Partis Nationalkomite, ambassadør i Kina og leder af CIA.

* 1980 taber han præsidentnomineringen i sit parti, men bliver præsident Ronald Reagans vicepræsident i otte år.

* 1988 vinder han præsidentvalget og indsættes som den 41. amerikanske præsident i januar 1989.

* 1992 taber han præsidentvalget til demokraten Bill Clinton. Hans politiske karriere er i realiteten slut.

Kilde: PBS og WGBH.

/ritzau/