Isbaren hedder ”Creme og Chokolade” og er godt besøgt sådan en varm eftermiddag, men man kan ikke slå sig ned i skyggen med sin vaffel, for der er hverken solsejl, borde eller stole uden for den lille butik, og det er der kun én grund til.
”Det koster penge. 100 euro til kommunen alene for at sætte en lille presenning op, det er vanvittigt. Jeg vil ikke betale skat for skygge,” siger isbarens 31-årige ejer, Mauro Fusaglia.
”Det er svært nok at få det til at løbe rundt.”
Han har lige haft besøg af Guardia di Finanza, finanspolitiet, fordi han ikke vil betale fjernsynslicens, ”for jeg har ikke tv og ser det ikke”. Han stoler nemlig ikke på journalister og mener, at de er styret af de politikere fra de gamle partier, som kun ”plejer deres egne interesser. De har hverken skaffet jobs eller sørget for, at vi kan være trygge på gaden. De fleste, jeg kender, har det på samme måde. Vi er færdige med dem og har simpelthen fået nok”.
Trods problemerne er Mauro Fusaglia med sin isbar i Borgo Bovio-kvarteret i Terni bedre kørende end så mange andre i byen, hvor 40 procent af de unge står uden job:
”Alle rejser herfra. Byen er færdig, lukket ned og med en forældet mentalitet.”
Hvis man vil finde en forklaring på, hvad det er, der sker med Italien og italienerne politisk, så er Terni et godt sted at begynde.
Fra tidernes morgen og de første vandmøller har byen været et industrielt hjerte og ræverød. Det er den ikke længere. Nu stemmer de på populisterne og det yderste højre.
Fordi de andre og alt er ”schifo”, er det enslydende svar, når man spørger hvorfor. ”Schifo” som i noget rigtigt lort, det eneste ord, der dækker på dansk, for møg er slet ikke stærkt nok. Det mener politikerne fra de gamle partier, især socialdemokraterne i PD og de borgerlige i Silvio Berlusconis Forza Italia, men også byen, arbejdsløsheden, korruptionen, skandalerne, migranterne og forfaldet. Så efter at have stemt på dem altid har Terni nu smidt socialdemokraterne ud på alle fire. Først ved parlamentsvalget i marts og nu igen ved kommunalvalget. Når de stemmer i anden runde på søndag for at vælge en ny borgmester, er det på kandidater fra de to protestpartier, der nu leder landet. Den ene fra Femstjernebevægelsen, den anden fra Lega, partiet på det yderste højre, der står til at vinde. Det samme er sket i mange andre af venstrefløjens gamle bastioner.
Terni er en by med 111.00 indbyggere og har en særlig historie på grund af stålværket AST. Engang havde det over 11.000 ansatte. Efter mange fyringsrunder er der nu kun 2400 tilbage, men fabrikken dominerer stadig byen. Fysisk, fordi den breder sig over et stort område. Socialt, fordi mange familier har arbejdet der i generationer. Ejeren, multinationale ThyssenKrupp, vil gerne af med værket, måske sælge, lukke eller flytte produktionen, og det skaber usikkerhed og vrede i byen, også mod EU. Lederen af Lega, den nye indenrigsminister Matteo Salvini, har fuld opbakning i Terni, når han igen og igen siger, at store virksomheder, der har fået både stats- og EU-støtte som Thyssen, ikke skal kunne flytte produktionen til andre steder i EU med lavere lønninger.
”Det er ikke i orden, at sådan nogle firmaer bare kan gå et andet sted hen,” siger Alberto Maffei, en bygningsarbejder, som lufter sin hund.
”Der er i det hele taget noget forkert ved EU. Noget kunstigt. Italien er et stærkt landbrugsland. Hvorfor skal vi have alle de fødevarer alle andre steder fra, især Spanien? Og det er forkert og fungerer ikke, når en arbejder får 1500 euro om måneden i løn i Italien, men det dobbelte i Nordeuropa.”
Maffei stemmer på Lega på søndag i håb om, at noget vil ændre sig. Ternis borgmester siden 2009 måtte i februar trække sig og er tiltalt for korruption efter et væld af skandaler. Byen har siden været sat under administration. Den er i forfald, beskidt, bankerot og fuld af lukkede butikker. Mens ukrudt vokser uhæmmet i parker og på fortove, og hullerne i vejene bliver større, er alt andet gået i stå eller tilbage.
”Vi har et fantastisk land, og vi burde kunne have det godt, men politikerne har ødelagt alt,” siger Cesare Filibetti, som efter at have arbejdet på stålværket i 38 år nu tænker på at flytte til De Kanariske Øer, træt af Italien.
”Der kommer for mange migranter. Jeg har rejst i Afrika, i Marokko og Tunesien. Der er ikke krig. Hvorfor kommer de så her? Jeg har haft tre indbrud, og folk tør ikke længere gå ud om aftenen. Mine to døtre har måttet rejse til udlandet for at få arbejde, selvom de har universitetsuddannelser, og så kommer de fra Afrika og søger arbejde her,” siger han.
Der er ikke flere migranter i Terni end alle andre steder i Italien, men der har været en del slagsmål mellem dem, især i byens centrum om aftenen. Nogle er blevet taget for narkohandel, og efter at en beruset marokkansk mand uden opholdstilladelse en aften gik amok og dræbte en italiensk studerende, har mange i byen følt sig utrygge.
”Der er alt for mange af dem, og det er kun Italien, der har taget imod dem,” siger en mand, der ikke vil fortælle sit navn.
Kemikeren Michele Luzzi, som stiller sin cykel op ad muren og bestiller en chokoladeis, mener, at ”Lega har en forsimplet politik, baseret på folks uvidenhed og racistisk over for migranter”. Men han er også en af dem, som venstrefløjen har mistet:
”Jeg har altid stemt på dem, men de har ødelagt så meget, og nu gider jeg ikke længere at stemme.”
Og han er ikke den eneste. Ved kommunalvalgets første runde lå valgdeltagelsen kun på knap 60 procent.
”Folk er så trætte af det. Her sker intet. De er utrygge, migranter slås i gaderne hver aften, og der er ingen penge til det fælles bedste. Se parken derovre,” siger Alberto Maffei og peger på et lille anlæg, hvor alt ser vissent ud.
”Og her rundt om hjørnet ligger vores musikhus. Det er blevet indviet to gange, hver gang lige før et valg, men er aldrig taget i brug.”
Det er typisk italiensk, er alle enige om. ”Mangia, mangia”, som isbar-ejer Mauro Fusaglia siger. Alt bliver spist, forsvinder, går op i røg. Nogle tjener penge på at bygge noget, der ikke er midler til at drive. Eller bureaukratiet kommer i vejen:
”Det er det værste problem for alle, der gerne vil skabe noget, især for alle de små virksomheder, som Italien bygger på. Det er os, der betaler.”
Nu håber han, at Femstjernebevægelsen vinder på søndag, for ”de gør det godt andre steder”. EU har han ikke meget fidus til kan gøre noget ved problemerne, ”for det fungerer ikke. Når ét land gør noget, som går imod et andet, som det er nu, så duer det ikke.”