Calais har fået nok af aggressive og desperate migranter

Indbyggere og erhvervsfolk i den nordfranske by Calais er ved at gå ud af deres gode skind over flygtninge og migranter fra ”Junglen”, der angriber lastbilchauffører og bilister for at komme over Den Engelske Kanal

Den nordfranske by Calais er blevet blindgyden for tusindvis af flygtninge og migranter.
Den nordfranske by Calais er blevet blindgyden for tusindvis af flygtninge og migranter. . Foto: Charles Platiau.

Vognmænd i lastbiler og landmænd på traktorer har ophævet den blokade af A16-motorvejen ved Calais, som de indledte i mandags i protest mod angrebene fra flere af de omkring 9000 flygtninge i slumlejren omkring byen. De har fået den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuves, ord for, at den såkaldte jungle, som er opstået omkring tilkørslen til Eurotunnelen under Den Engelske Kanal og havneområdet, vil blive nedlagt.

De engelske turister, der plejede at befolke de franske butikker og restauranter i Calais, holder sig væk. Handelen styrtdykker, og lokalbefolkningens tålmodighed er slidt op af flere og flere gnidninger med flygtningene, der invaderer motorvejen A16 og forulemper bilister og lastbilchauffører for at skaffe sig adgang til enten tunnelen eller færgerne til Storbritannien.

”Situationen er blevet værre inden for de seneste måneder med flere og mere voldelige overfald på chauffører og lastvogne,” siger Sébastien Rivéra, generalsekretær i transportfirmaernes lokalorganisation i Calais, FNTR, der stod bag mandagens demonstration.

”Hver eneste nat er der 10, 20, 30 af vores chauffører, som bliver overfaldet på A16. Flygtningene kaster gamle møbler eller træer ud på kørebanen, og nogle gange sætter de ild til disse barrikader for at tvinge chaufførerne til at standse. De kaster sten eller jernstænger gennem forruden, mens andre sprætter presenningerne op for at trænge op på ladet. Flere af vore chauffører er blevet såret. Mange er bange for at køre på strækningen og har sagt op. Dette må stoppe. Den lokale økonomi lider under flygtningene, der skræmmer turisterne væk. De lokale vognmænds omsætning falder, for kunderne foretrækker andre ruter til Storbritannien,” siger Sébastien Rivéra.

Calais er blevet blindgyden for tusindvis af flygtninge og migranter. Mellem 7000 og 9000 mennesker er stuvet sammen i de hastigt sammentømrede træhytter af forhåndenværende materialer, som er vokset støt langs tilkørselsvejene til havneområdet og tunnelen under Den Engelske Kanal.

I februar evakuerede og destruerede myndighederne en del af lejren, der ifølge nødhjælpsorganisationer husede over 3000 mennesker i ”Junglen”. Syv måneder senere er antallet af flygtninge højere end før evakueringen.

”Det er flygtninge, som i de seneste måneder er kommet til Europa via Middelhavet og Italien,” forklarer François Guennoc, næstformand i hjælpeorganisationen L’Auberge de Migrants, som hver dag uddeler 3000 måltider mad i ”Junglen”.

”Deres mål er Storbritannien, hvor mange af dem har slægtninge, og hvor de forventer at få arbejde. De har krydset hele Europa og er blevet lovet guld og grønne skove af menneskehandlerne, og når de så bliver fanget i Calais, opstår der vold. Der er ganske rigtigt kornmarker, der bliver trampet ned, og lastbilchauffører, der bliver overfaldet,” siger François Guennoc.

Spændingerne har derfor sat politisk fokus på Storbritannien, som er endemålet for flygtningene. Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy, som nu igen går efter præsidentposten, kræver ikke blot, at lejren nedlægges, men også, at ”vore britiske venner åbner en lukket modtagelejr for de flygtninge, der vil søge asyl i Storbritannien.”

Han indgik selv den såkaldte Le Touquet-aftale med briterne i 2003, der i praksis lukker porten for flygtninge og placerer hele ansvaret for dem i Frankrig. Til gengæld betaler Storbritannien 750 millioner kroner om året til blandt andet overvågning, ligesom britiske politifolk og toldere patruljerer på havnen i Calais.

Det er denne aftale, der gør Calais til en ufrivillig endestation for flygtninge, mener formanden for regionalrådet i Nord-Pas-de-Calais, Xavier Bertrand, tidligere socialminister under den borgerlige Sarkozy.

”De vil ikke blive i Frankrig. De vil til Storbritannien, der virker som en magnet på flygtningene. De britiske virksomheder efterspørger denne billige, illegale arbejdskraft. Det er hyklerisk. Jeg vil have lukket lejren, inden vi får et drama. Der er allerede lokale indbyggere, der har affyret skud i luften for at skræmme flygtningene væk. Men det skal være en varig løsning, så vi ikke bare får nye lejre andre steder,” siger Xavier Bertrand til fransk tv.

Yves Pascouau, leder af afdelingen for migrationspolitik ved den europæiske tænketank European Policy Centre i Bruxelles, mener også, at aftalen om, at ”den ene part har flygtningene, den anden part betaler for at slippe for dem,” ikke længere fungerer.

”Da aftalen blev indgået i 2003, håbede man, at den ville få flygtningene til at holde sig væk fra Calais. Det viser sig, at det ikke virker, og nu har vi så en ualmindelig spændt situation i Calais, mens briterne befinder sig i en ret bekvem situation og må afgøre med sig selv, om de vil lade Frankrig selv bakse med problemet, hvilket de juridisk set har ret til, eftersom de ikke er medlem af Schengen-aftalen, eller om det er et fælles ansvar,” siger Yves Pascouau.